Kim Fournais og de syv dyder

Kim Fournais er en af gulddrengene i dansk erhvervsliv. Direktør og stifter af Saxo Bank. Succesfuld, anderledes og kompromisløs som få. Opskriften på succes ligger blandt andet i syv grundlæggende dyder, som har været afgørende guidelines i såvel arbejds- som privatlivet.

De syv værdier, der stammer fra den russisk-amerikanske filosof, Ayn Rands klassiker »Atlas Shrugged«, er ikke bare gode og nødvendige leveregler i forretningsverdenen. Det er hele fundamentet for et godt liv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Jens Astrup

»Er de ikke flotte…«

Kim Fournais kigger hengivent på de to Formel1-racere, der pryder indgangspartiet i Saxo Banks hovedkontor. Et arkitektonisk mesterværk af et glashus beliggende på den gamle Tuborg-grund i Hellerup med udsigt til Øresund og de kunstige kanaler, der omkranser huset.

Læs også: 

Fotografen spørger, om den 43-årige bankdirektør ikke sætter sig op i en af bilerne. Det gør han ikke. At have to fuldblods Formel1-racere stående som udsmykning og velkomst understreger vel pointen godt nok, lader han forstå. Her er ingen grund til at sætte to streger under.

Kim Fournais er sammen med partneren og vennen, Lars Seier Christensen, manden bag Saxo Bank – en af Danmarks mest bemærkelsesværdige erhvervssucceser i nyere tid. God for flere hundrede millioner kroner og ejer af en bank, som i dag er mere end ni milliarder kroner værd og alt andet end finanskriseramt.

Opskriften på succes er ikke bag lås og slå i bankdirektørernes mahogni-chartol på 5. sal. Overalt i det moderne glashus står syv kerneværdier indprentet på de transparente glasvægge – som daglig inspiration og guidelines for de 600 dealere, ansatte og gæster i Saxo Bank hovedkontoret.

»Rationality, Independence, Integrity, Justice, Honesty, Productivity, Pride« står der på glasvæggene med hvid skrift. Uanset, hvor man kigger hen, møder man de syv guidelines. I kantinen, i foyeren, i det store dealerrum, hvor der daglig bliver handlet for 70 mia. kroner – alene i valuta. Og på glasvæggen mellem Kim Fournais og Lars Seier Christensens kontorer på 5. sal med panoramaudsigt over Øresund.

Kim Fournais kan dem udenad. For de syv værdier, der stammer fra den russisk-amerikanske filosof Ayn Rands klassiker »Atlas Shrugged«, er ikke bare gode og nødvendige leveregler i forretningsverdenen. Det er hele fundamentet for et godt liv. På alle planer og i alle livets forhold. I Kim Fournais’ verden blev mødet med Ayn Rands filosofiske og moralske manifest fra 1957 skelsættende på mere end én måde.  

»For mig er Rands’ syv dyder ikke bare kernen i succesfuld forretningsliv, det er også kerneværdier i et godt liv. Du er ikke nødvendigvis garanteret succes, hvis du følger disse værdier, men det er svært at forestille sig et godt og rigt liv, hvis ikke du gør. Da jeg læste »Atlas Shrugged« første gang, var det ekstremt opløftende og afklarende for mig. Rands gjorde det i orden at have ambitioner på egne vegne. Hun gjorde det ærbart at være et produktivt og kapitalistisk menneske. Hun kaldte det objektivisme, jeg kalder det sund fornuft. For enten er noget rigtigt, eller også er noget forkert. Det kan ikke være begge dele. I »Atlas Shrugged« er produktivitet og rationalitet to basale dyder som i den grad går igen i min verden.«

Kim Fournais har talt sig varm. Den selverklærede kapitalist og politisk ukorrekte frontkæmper har en evig kamp at kæmpe mod nasserne, de uproduktive, den tåbelige topskat, lighedsmageriet i Danmark og politikere, der mangler modet til at skabe et samfund, hvor rige og produktive mennesker, som han selv, kan få lov at tjene penge og skabe. Til gavn for alle. 

Ayn Rands og hendes mursten af en bog på 1.150 sider er ikke bare et filosofisk og moralsk rygstød i den kamp. Det er et solidt fundament under et liv, der har formet sig noget anderledes end de fleste andres.

En bog, som er så vigtig, at Kim Fournais har opkaldt sin yatht efter hovedpersonen i bogen og sammen med Lars Seier Christensen har trykt 30.000 eksemplarer af den gamle klassiker, som han uddeler til ansatte, kunder, partnere, politikere og journalister.       

Vi bad Kim Fournais fortælle om sit liv gennem de syv Ayn Rands dyder: Fornuft, uafhængighed, integritet, ærlighed, retfærdighed, produktivitet, stolthed.

1. FORNUFT

Kim møder tidligt i sit liv det irrationelle, det ufornuftige, det uforklarlige, fremgår det af en ny biografi »Tyren, Bjørnen og Banken«. Uden varsel og uden grund eksploderer faderen af og til i voldsomme raserianfald. Og ofte går det ud over Kim. Et glas spildt mælk, en forkert bemærkning, eller når den sidste gæst er gået. Mere skal der ikke til.
 
Han kan aldrig forudsige, hvornår raseriet og slagene kommer, eller hvad der udløser det. Kun ved han, at det ofte er, når stemningen i rækkehuset i Nærum er bedst, at han, broderen og moderen skal passe allermest på.

Kims far, Ivan Højland Kristensen, er ellers en pæn og respekteret mand med egen lægepraksis. Men ligesom han selv blev født under en humørsvingende far med et utilregneligt og voldeligt sind, kan han ikke styre sine indre dæmoner. Det går ud over Kim, moderen og i mindre grad Jens, den tre år yngre bror.

Kim er den store og forsøger at beskytte resten af familien. Ofte forgæves. Han forstår ikke, hvad der sker indeni faderen – og farfaren før ham – kun ved han, at han aldrig selv vil fortsætte det mønster.

Kim og Jens knytter sig tæt til hinanden. De søger tilflugt i Astrid Lindgrens »Brødrene Løvehjerte«, hvor det uforklarlige og uforståelige også råder, men hvor stærkt sammenhold og mod overvinder selv de værste forhindringer.

Moderen bliver konstanten, den sikre havn, i Kims liv. Men også hun er udsat for ægtemandens luner, når bølgerne går højest. Magtesløsheden river og flår i Kim, men der er ikke meget, han kan stille op.

Kan man sige, at du meget tidligt har dårlige erfaringer med det irrationelle, følelserne, som gør, at du siden hen har bekendt dig meget stærkt til fornuften og rationaliteten?

»Fornuften er en helt afgørende guideline i mit liv. Jeg oplevede tidligt i mit liv hændelser, jeg ikke forstod og ikke kunne styre. Min far var ikke altid den allerbedste far… Det er jo ikke noget, jeg har valgt i mit liv. Jeg kunne enten betragte mig selv som et offer og synke ned i selvmedlidenhed, eller jeg kunne sige, alting er ikke tabt. Mulighederne eksisterer stadig. Hvad du vælger, tror jeg i høj grad har noget at gøre med, hvordan du er vævet sammen oveni kysen.  

Om min søgning mod fornuften har været et udslag af tidlige hændelser i mit liv, kan du udlægge, som du vil. Jeg kan bare konstatere, at det var sådan, jeg valgte, og det var et meget bevidst valg. Jeg var bange for at have nogle af de samme gener, som min far, og min farfar før det, havde, og reagere på samme uhensigtsmæssige måde som de. Men jeg var også meget bevidst om, at alle mennesker har et valg, og jeg valgte det rationelle som min guideline.« Kim peger på sin tinding og fortsætter:

»Det foregår alt sammen herinde. Det er derfor rationaliteten er så afgørende. Hvis du ved, at der er noget på minuslisten, der gør dig ked af det, hvis du bare accepterer det, dag ud og dag ind, så er du ikke ordentlig ved dig selv. Så må du ændre det! Enten ved at få det fra minus over på plussiden eller helt få det fjernet fra minussiden. Det er kun dig selv, der er ansvarlig for, at det sker.

Da min far døde, da jeg var 15 år, gav det pludselig plads til min mor, min bror og mig, som altid har været et stærkt plus på min plusside, mens min far på mange måder var på minussiden. Det valgte jeg at fokusere på dengang og siden hen.«

Næste side: Uafhængighed og integritet

2. UAFHÆNGIGHED

I en tidlig alder drømmer Kim om at være uafhængig af andre mennesker. Om at være sin egen lykkes smed, som de voksne kalder det. Fra sin mormor og morfar oplever han, hvad det vil sige at bo i et stort hus og have så mange penge, at der er andre, der gør rent og ordner haven for en.
 
Sådan et hus vil han også have, og drømmen materialiserer sig for enden af det grønne område, som rækkehuset i Nærum ligger op til. På den anden side ligger »Vatelunden« – H.C Hempels grund og hus. Den gamle Hempel havde tjent sine penge på at sælge skibsfarver og købt et fantastisk sted med egen park og sø.

Jens, Kims lillebror, går i skole med Hempels barnebarn. Derfor får de af og til lov til at sidde nede ved søen, drikke øl og være unge. Kim elsker det. Det er den ultimative frihed – et sted uden naboer, et sted, hvor alt er muligt, hvor man bare kan være. Han lover sig selv – og siger det til sin mor – at han en dag vil købe »Vatelunden«.

I 2005 gør Kim alvor af det. Han køber stedet, gennemrenoverer huset og gør det til sit hjem. Næsten samtidig køber han også sin egen ø, Vejrø, som ligger i Smålandshavet mellem Sjælland og Lolland. Her drømmer han om at skabe et bæredygtigt økologisk samfund skabt efter hans hoved og principper. Et sted, hvor den ypperste kvalitet skal gå hånd i hånd med natur og økologi. Et agricultura sted, hvor man kan komme på besøg og se en idealverden i et ellers afskrevet udkantsområde af Danmark.

Hvad betyder uafhængighed for dig?

»Økonomisk uafhængighed er meget vigtig for mig og har gennem alle årene været en stærk drivkraft. Da jeg så »Vatelunden« første gang og udbrød, at der ville jeg bo, mente jeg helt rationelt, at selvfølgelig burde livet også indeholde den slags muligheder for mig. Jeg havde ingen illusion om, at det kom af sig selv, eller jeg kunne gå ned på kommunen og bede om det. Hempel var selv en mand, der havde tjent sine egne penge og købt huset. Hvis han kunne, så kunne jeg også.

Læs også: 

Min økonomiske uafhængighed gav mig også mulighed for at købe Vejrø, dyrke mine egne gulerødder og vise, at man med en kapitalistisk indstilling kan drive sådan et sted. Men én ting er den økonomiske uafhængighed, noget andet og mindst ligeså vigtigt er den personlige uafhængighed. Det er afgørende, at vi hver især træffer vores egne valg. Og ikke, som mange gør i dag, løber efter andres meninger som får i en fåreflok.

Frie uafhængige mennesker er mere lykkelige i min verden. De har kontrol over livet og påtager sig selv at bestemme. Mennesker, der ikke gør det, placerer sig selv i offerrollen, for så er det andre, der styrer deres liv. Hvis man overhovedet kan klare sig selv, så skal man gøre det. Jeg tror ikke, der kommer noget godt ud af at modtage almisser fra andre. Det får ikke en til at være stolt. Jeg kunne ikke drømme om at købe noget for penge, jeg ikke selv havde tjent.«

3. INTEGRITET

I 1996 bliver Lars Seier Christensen og Kim Fournais hængt ud som spekulanter, sidegadevekselerere og tyveknægte med deres børsmæglervirksomhed Midas – forløberen for Saxo Bank. Det daværende DR1-program Rapporten oprullede en sag, hvor en af Midas’ kunder, den kendte Karsten Ree (ham med Den Blå Avis, red.), anklagede selskabet for svindel og for at have tabt op imod en million kroner af sine penge.

Sagen vakte enorm opsigt i Danmark, og aviserne skrev spalte op og spalte ned om de brodne sidegadevekselerere, hvilke der var mange af på det tidspunkt. Men i Midas’ tilfælde var der ikke noget at komme efter. Karsten Ree havde ganske vist tabt op imod 38 procent af sin investering, men enhver beskyldning om svindel blev tilbagevist.

Han var fuldt ud informeret om risiko, havde selv skrevet under på en risikoerklæring og vidste således, hvad han gik ind til. At resultaterne så ikke blev, som forventet, var en anden sag. Midas og de to stiftere var med den massive negative medieomtale sendt til tælling. Deres integritet og hele forretningsmodel var under beskydning og har trukket spor helt op til i dag.

Hvad har sagen betydet for dig og din integritet?

»Mange havde travlt med at gøre os til tyveknægte og forbrydere dengang. At tabe 38 procent på en måned var dårlig markedsføring og ikke noget, som var værd at praktisere i vores branche. Det var en fejl fra vores side, men at skyde os i skoene, at vi var svindlere, var langt over stregen og lodret forkert.

Integritet er for mig forlængelsen af sandheden. Integritet sikrer, at man gør, hvad man siger, man gør. Det er befriende at have med mennesker at gøre, der leverer det aftalte. Der altid sandfærdigt giver deres version af sagen. Mennesker, som ikke har integriteten i orden, vil jeg ikke engang dele en flaske rødvin med – og jeg kan ellers rigtig godt lide rødvin.«

Næste side: Ærlighed og retfærdighed

4. ÆRLIGHED

På Kim Fournais’ kontor øverst oppe står der en mandshøj figur i sort sten bag skrivebordet og kigger ham over skulderen. »Kongen« kalder Kim ham. Skulpturen er fuldstændig forkullet, indsunket og udmarvet.

»Sådan kommer vi alle til at se ud, når Helle og Villy har gennemført deres »fair forandring« og gjort os alle lige. Lige forarmede,« lyder det fra Saxo Bank-direktøren med et ironisk smil.

Han har intet til overs for de politikere, på tværs af partifarver, der i et misforstået forsøg på vælgertække og pleje af kortsigtede personlige interesser undlader at sige tingene, som de er. Og i Kim Fournais’ optik er tingene krystalklare: Danmark er i ekspresfart ved at forvandle sig fra en vindernation til en tabernation.

Et misundelsesland, hvor man straffer de dygtige og produktive og klientgør stadig større grupper i samfundet. Taler mere om rettigheder end pligter. Taler om goder, men glemmer at fortælle, hvem der skal betale for dem.

I kronikker, debatindlæg og personlige breve har han de senere år forsøgt at råbe politikerne op. Han og partneren i Saxo Bank, Lars Seier Christensen, har de seneste fire år finansieret en tillægsuddannelse for unge studerende tilrettelagt sammen med tænketanken CEPOS. Hvert år er to hold af i alt 60 »frihedselskende« studerende blevet undervist i liberalisme, konservatisme og det frie marked.

De to Saxo Bank-stiftere har også støttet flere politikere og politiske partier, bl.a. De Konservative og Liberal Alliance – altid med fuldt navn og beløb. Alt andet ville være uærligt, lyder det fra Kim Fournais, der gør en dyd ud af at blande sig, sige sin mening, så ingen er i tvivl om. hvor han og Saxo Bank står i værdidebatten.

Hvad er det uærlige i den nuværende debat?

»Mange mennesker er bange for at være ærlige. De er bange for at gøre andre mennesker kede af det. Det gælder ikke mindst i den politiske debat herhjemme. Når House of Prince eksempelvis nedlægger sin virksomhed, og 500 mister arbejdet i Søborg, er der ingen, der rationelt siger: Hvis nu vi er dyrere end alle andre steder, og virksomhederne flytter ud, hvad skal vi så gøre ved det?  

Vi er alle enige om, at vi skal have et velfærdssamfund. Men hvordan sikrer vi, at vi har råd til det i fremtiden? Det er der ingen, der tør melde noget ud om. Regeringen har travlt med støtteordninger, Helle Thorning og Villy Søvndal vil brandbeskatte alle de rige banditter, som har alt for mange penge – de glemmer bare at sige, at alle virksomhederne og de produktive mennesker er på vej ud, at vi har den fjerde laveste vækst i OECD, og de forventer, at det bliver ved.

Læs også: 

Ærlighed for mig er en vane og et grundvilkår i alle sunde menneskelige relationer. Mine børn lyver ikke. Jeg ved, de ikke lyver, og de ved, de altid kan stole på mig. Sandheden er nu engang lettere at huske. Og for mig er der ikke et alternativ. Mennesker har brug for sandheden, selv når den ikke er rar.« 

5. RETFÆRDIGHED

Familien er på vej hjem fra besøg hos Kim og Jens’ mormor og morfar. Det har været et skønt besøg, men det hele havde ændret sig brat, da faderen var kommet op at skændes med morfaren.
 
De to drenge sidder stille på bagsædet og prøver at gøre sig usynlige. Jens går lige i seng, da de kommer hjem. Han er småsyg og på penicillin. Faderen kommer ind med en pille og et glas vand. Giver sin yngste søn pillen og siger godnat. På vej ud vender han sig uden varsel mod Kim og smider resten af vandet i hovedet på ham.

Ingen forstår, hvorfor faderen gør forskel. Men for alle – ikke mindst de to brødre – er det indlysende, at der er forskel. Kim er den røde klud, mens Jens på mange måder er faderens yndling.

Kim møder således tidligt uretfærdigheden i form af faderens pludselige raserianfald og forskelsbehandling brødrene imellem. Lige siden har hans egen retfærdighedssans været en af de syv vigtigste dyder i såvel forretningslivet som privatliv.

»Min fars opførsel var hamrende uretfærdig og irrationel. Men det lærte mig tidligt, at jeg ikke selv har lyst til at gøre noget ved andre, som jeg ikke selv har lyst til at modtage fra andre. Det er nærmest lidt som de ti bud: Du skal ikke gøre mod andre, hvad du ikke ønsker, de skal gøre mod dig. Retfærdighed er en helt basal dyd. Og i retfærdigheden ligger også, at du ikke kan belønne en tåbe på samme måde, som du belønner et geni. Derfor belønner vi også de mennesker i Saxo Bank, der virkelig performer og er med til at rykke banken videre. De får en meget større bonus end de andre. Det er retfærdigt i mine øjne, at de, der har gjort sig fortjent til det, belønnes.«

Næste side: Produktivitet og stolthed

6. PRODUKTIVITET

I Saxo Banks hjerte – det store dealerrum – er der godt gang i telefoner og computerskærme. Hver dag bliver der handlet for milliarder. Men der er ikke meget råben og skrigen og fægten med armene. Alt foregår elektronisk og med få tryk på en computerskærm. Hver handel sender et gebyr ned i Saxo Bank-kassen. En guldrandet forretning, for som pressechefen siger på rundvisningen: »Folk handler uanset, om der er finanskrise eller ej…«
  
De flere hundrede dealere arbejder koncentreret ved hver sin arbejdsstation. Fra direktionsgangen er der et lille plateau, hvor Kim kan overskue »motoren« i Saxo Bank. Produktivitet er benzinen i denne motor. Og belønningen er til at tage og føle på. Hver dealer har mulighed for at score fede bonusser i hundredtusindkroners klassen, hvis de har performet vel.

Ved indgangen til dealerrummet står en udstoppet bjørn og en udstoppet tyr – et tegn på et bullmarket og bearmarket – hvor henholdsvis optimisterne og pessimisterne regerer. I Saxo Bank har de lavet en forretningsmodel, hvor de har travlt, uanset om trenden blandt alverdens investorer er op eller ned.

Hvad betyder det at være produktiv for dig?

»Produktivitet betyder, hvis man skærer helt ind til benet, vil du eksistere, eller vil du ikke eksistere? Vil du leve eller dø? Vil du tage ansvaret for dit eget liv? I Danmark har vi et gammelt ordsprog om produktivitet, der sammenfatter det fantastisk – »Du skal yde, før du kan nyde«.

Der var engang, hvor danskerne sagde: Selvfølgelig skal man det! Hvordan kan vi så have op imod en million mennesker mellem 18-65 år, som er forsørget af det offentlige? Hvis de alle lå i en papkasse, uden arme og ben og ikke kunne tælle til ti, synes jeg, det er fair, at vi forsørger dem. Men det er jo ikke tilfældet. Jeg mener, at det er ens pligt at producere, hvis man kan. Det personlige ansvar bliver nødt til at være epokegørende i ethvert menneskes liv. Det er der, det hele starter.

Sådan har det været i mit liv. Mange har forsøgt at afbilde Lars og mig som to mennesker fra en fjern planet. Som neo-kapitalister eller pengemænd. Udtryk, som bestemt ikke var positivt ment. Men det er langtfra sandheden. Vi har bare fulgt nogle dyder, som vi tror på, og som burde være alment menneskelige – blandt andet at være produktiv.

Det stod ikke skrevet over Lars’ og min vugge, at vi skulle bygge Saxo Bank op. Det er kun fordi, vi er kugleskøre og hele tiden er gået imod strømmen og sagt, det kan lade sig gøre, at det er lykkedes.

7. STOLTHED

Måden han går på, hilser på, kigger en i øjnene på. Siger »vi« om de ansatte i Saxo Bank og joker med, at de to Formel1-racere i foyeren skam er fuldt funktionsdygtige, men at han endnu ikke har testet dem af, vidner om en selvsikker og stolt bankdirektør.

Der er ingen smalle steder på direktionsgangen, hvor der både er personlig assistent og tjener på spring. Men Kim Fournais’ stolthed bunder ikke kun i gods og guld, hævder han.

»Jeg er stolt af at have været med til at skabe Saxo Bank. En bank med 800 ansatte og en omsætning sidste år på 2,5 milliarder kroner. Men jeg er mest af alt stolt af at være et tænkende menneske, der lever et uafhængigt liv. Som kan se folk i øjnene. Men også et menneske, som kan se mig selv i øjnene og erkende, at jeg sagtens kan blive bedre. Jeg er stolt af at leve efter de syv dyder – både i mit private og professionelle liv.«

»Tyren, bjørnen og banken – To mænd og en fælles drøm om milliarder« af Hanne Sindbæk, Gads Forlag, udkommet 2. november 2009, 299 kroner.

Læs også: 

Caroline Fleming - baronessen med gummihandsken

Hvorfor var det okay at hade Charlotte Sparre?

Alfred Josefsen: »En måde at forstå mig selv bedre«

Hestekræfter til den travle forretningsmand