Julie Zangenberg: »Jeg er chefen i mit liv«

Julie Zangenberg kæmper for at blive landets næste store, danske skuespillerinde. På vej mod målet løsriver hun sig fra sladderpressens hetz og omgivelsernes forventninger. Hendes metode er en iskold kontrol over karrieren.

Den unge skuespillerinde Julie Zangenberg er på tærsklen til sit store folkelige gennembrud. Gennem sit friske, blonde look er hun blevet kendt som Live Fra Bremens unge blondine, men Julie Zangenberg er meget mere end blot det. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Dennis Lehmann, Styling & Hår/Makeup: Kenny Aleksandr

Kig på portrættet af kvinden på højre side. Tænk over, hvad du ser. Er hun svag eller stærk? Fuld af fejl eller perfekt? Er hun fastlåst eller frigjort?

Se flere billeder af Julie Zangenberg i galleriet til højre>>

Det er ikke blot fotografiet, der er præget af såvel ekstreme som udvaskede kontraster– det er kvinden også.

Men én ting ligger fast. 23-årige Julie Zangenberg vil være en privat kvinde. Men det er en svær opgave for en af tabloidpressens absolutte yndlinge i disse måneder. Og den kulørte presse har mange grunde til at skrive om hende:

Hun fik sit gennembrud allerede som 12-årig i filmen »Klatretøsen«, hendes første – anmelderroste – teaterstykke handlede om porno, hendes kæreste hedder Nicklas Bendtner, hendes kommende film, »Viceværten«, byder på nøgenhed og flere sexscener.

Det ligger lige for at afskrive den sjove pige fra »Live fra Bremen« som en blondine med hvepsetalje og for meget plads mellem ørerne.

Læs også:
Ane Cortzen: Charme, selvtillid og lækkert hår
Thomas Vinterberg: Jeg har lært mig selv at slippe kontrollen
René Dif ser aldrig tilbage

Men Julie Zangenberg ved, at det billede er falsk. Og hun stoler på, at hendes publikum er intelligent nok til at gennemskue det.

Særligt Se og Hør bringer uge efter uge en beskrivelse af Julie Zangenbergs liv – set gennem et tabloidt filter. Der er de uskyldige historier om »romatiske shoppingture« med fodboldkæresten Nicklas Bendtner. Der er de spekulative om eksempelvis hendes vægt og sundhed. Og der er de virkelig nærgående, som denne reportage fra en fødselsdagsfest for sangeren Medina på Toldboden tilbage i december måned:

»Julie Zangenberg nøjedes ikke kun med at være klædt i en yderst lårkort og fræk kjole. Hun var også som en kåd lille sex-killing spændt op til lir. Det fik Nicklas Bendtner at mærke,« skrev Se og Hør og fortsatte med en malende beskrivelse, hvor de sammenlignede parrets dans med samleje.

Julie Zangenberg forsøger at løsrive den person, tabloid-pressen beskriver, fra sit eget liv.

»Jeg vil gerne omgive mig med ting, som giver mig noget – min karriere, mine venner. Bladene derimod, de tager kun fra mig, og det interesserer mig ikke,« siger skuespillerinden.

Hun kunne sagtens modbevise det meste af det, de skriver, siger hun. Men hun orker ikke kampen. Og artiklen fra fødselsdagsfesten har lært hende at være varsom i offentlighed. Måske lytter de forkerte med.

»Det er umuligt at forberede sig på, hvad de kommer til at skrive næste gang. Men jeg forsøger ikke at lade mig styre af det, for så bliver jeg en enormt paranoid person. Jeg bliver en bange person. Og jeg kommer til at bremse mig selv i min udvikling som skuespiller.«

»For mig handler det om at stole på, at jeg har en stærk kerne og ikke behøver gå op i, hvad bladene mener om mig. Lukker jeg det ind, bliver jeg enormt forvirret og splittet.

Som ung kvinde, der lever fornuftigt og forsøger at være god ved mennesker, finder jeg det primitivt og provokerende, at de skriver så meget om min seksualitet eller min krop. Jeg ved, jeg er mere end det,« siger Julie Zangenberg.

Hendes familie og venner forstår, at artiklerne er brudstykker hevet ud af kontekst. Alligevel nager det hende, når hendes to yngre søstre »skal deale med at få smækket en klam artikel i smasken«, som hun formulerer det, eller forældrene konfronteres med de seneste rygter til middagsselskaber.

Inden dette interview med Julie Zangenberg fik vi at vide af hendes pr-agent, at hun nægter at tale om sit forhold til landsholdsangriberen Nicklas Bendtner. Til gengæld ville hun gerne tale om, hvorfor hun ønsker at holde det privat.

»Det har intet at gøre med, at jeg er flov over at være sammen med Nicklas. Jeg ved bare, at hvis jeg nævner noget som helst i et interview med Berlingske, så bliver det blæst op i andre medier.«

Alligevel skriver hun om og med sin kæreste på det sociale medie, Twitter.

»Jeg ved, det virker dobbeltmoralsk. Men på Twitter styrer vi selv ordlyden fuldstændig og hvor meget, vi lukker ud. Og så er det jo bare noget, kærestepar gør – specielt i sådan en fase som vores, hvor vi er lidt skøre og meget forelskede. Forelskelse er sådan en slags midlertidig sindssyge, du ved, og så kommer der nogle gange nogle fjollede udbrud,« siger Julie Zangenberg og griner.

Pressens filter er dog ikke det eneste, hun løsriver sig fra. Hun har også frigjort sig fra sine forældres forventninger.

Som barn flyttede Julie Zangenberg fra Vanløse til Frederiksberg. Hun beskriver sit hjem som et sted, hvor der aldrig manglede noget. Begge hendes forældre er akademikere og driver sammen en it-virksomhed i Indre By. De gik ud fra, at Julie – deres ældste pige – ville vælge den lange, trygge vej gennem universitetet.

Men Julie forelskede sig i showbiz. Allerede som 12-årig spillede hun den stjerneskabende titelrolle i ungdomsfilmen »Klatretøsen.« I løbet af sine tre år på det private Zahles Gymnasium ved Nørreport lovede hun dog sine forældre at holde pause fra skuespillet. Løftet holdt hun, men efter sin studentereksamen begyndte hun atter at jage rollerne i underholdningsbranchen. Hun var ikke i tvivl om sin fremtid.

»Det var grænseoverskridende for mine forældre, da jeg sagde, at nu går jeg efter skuespillet. Det var en verden, de slet ikke kendte til, og det bekymrede dem,« forklarer Julie Zangenberg.

»De syntes, det var bedre, man fik sig en uddannelse og gjorde noget mere sikkert. Men det tror jeg, de fleste ville ønske for deres børn, hvis de var helt ærlige. Heldigvis er de også åbne mennesker, der ikke holdt mig fast. Og jeg skulle prøve det her.«

Efter premieren på hendes første teaterstykke, »Pornotopia« i 2009, ændrede forældrene holdning. En femstjernet anmeldelse i Berlingske Tidende fik hendes far til at tage telefonen og ringe til datteren.

»Nå, så det skal være det der skuespil,« sagde han. »Hvad skal vi så finde ud af? Hmm, så tror jeg hellere, vi må finde en skuespillerskole til dig.«

Accepten begejstrede Julie Zangenberg, der søgte ind på flere skuespillerskoler, men fik afslag.

»Det var et skønt opkald fra min far. Det har dog altid betydet mere for mig, at jeg selv kunne stå inde for mine valg, end at få mine forældres accept. Skuespilbranchen er hård, og du skal først og fremmest tro på dig selv for at overleve,« siger hun.

»I dag er mine forældre stolte af, jeg har fået det til at lykkes. Og de har indset, at de tog fejl – at man godt kan få succes ad andre veje end den klassiske på universitetet. Jeg tror, det har gjort dem glade at blive positivt overrasket. Jeg bruger dem meget, når jeg er i tvivl. De støtter mig, selv om jeg har valgt min egen vej.«

Når vi taler om skuespillet, maler Julie Zangenberg farverige eksempler med både sprogbilleder og fakter om sit forhold til teater og film.
»Skuespillet gør mig allergladest i verden. På scenen eller foran kameraet føler jeg mig helt i live – dér er jeg lykkelig.

Jeg bliver en anden. Nej, ikke en anden... Jeg bliver bedre. Jeg er en meget mere cool og tjekket udgave af mig selv. Så perfekt, som Julie kan være. Det blev jeg klar over allerførste gang, jeg kom på et filmsæt, og instruktøren sagde »værsgo«.«

Hun var blot 11 år, da optagelserne til familiefilmen »Klatretøsen« startede. Alligevel husker hun alt fra sin første scene, hvor hun skulle kravle op i et tårn. Hvordan de kolde, metalliske trappetrin føltes mod håndfladerne. Hvordan den blonde hestehale svang frem og tilbage for hvert trin, hun tog. Hun erindrer sågar den syntetiske smag fra tyggegummiet i hendes mund. Det var Hubba Bubba.

Selv om hun siden da har tilbragt måneder foran rullende kameraer, føler hun stadig forelskelsen til sit fag. Suget i maven. Og nervøsiteten, før hun skal på. 

»Jeg går ydmyg til hver opgave. Og jeg lover dig, jeg har nerver og mindreværdstanker forud for hver eneste opgave – stor som lille. Men når jeg står på scenen eller foran et filmkamera, skærpes min bevidsthed. Resten af mit liv betyder intet.«

For to måneder siden stod hun på en iskold mark. Natoptagelser. Hun havde optaget hele dagen – seks dage i træk. Fysisk var hun færdig. Men så snart, der blev sagt »værsgo«, forsvandt hendes tvivl og svaghed. Hun frøs ikke, og hun ventede ikke på, at det få det overstået.

Hun var bare på.

Men så snart kameraerne slukker, sniger usikkerheden sig tilbage i skuespillerindens sind. Gjorde hun det godt nok? De andre var virkelig dygtige – bedre end hende? Hvad nu, hvis hun havde gjort sådan eller måske sådan i stedet? Når hun ser optagelser af sig selv, fokuserer hun på alt det, der gik skævt. Men fejltrinene til trods er hun imponeret over sine præstationer:

»Jeg vil ikke undskylde for mig selv. Jeg tror på, at jeg er en dygtig skuespiller. Også selv om jeg ved, jeg stadig har enormt meget at lære. Jeg ville heller ikke være velsignet med så mange jobtilbud, hvis ikke jeg kunne noget,« siger hun.

»Nogle gange ville jeg ønske, at jeg foretog mig noget, der var mere sikkert og bekvemt. Noget, hvor folk ikke skrev om mig, fordi jeg kom til at snuble på gaden. Men jeg kan ikke andet. Det er her, jeg fungerer allerbedst.«

Til efteråret får hendes nye film, »Viceværten«, premiere. Den er instrueret af Katrine Wiedeman, og Julie Zangenberg spiller over for Lars Mikkelsen. Hun er den mystiske pige, der ud af det blå dukker op i det ghettokompleks, Mikkelsens figur er vicevært for. Pigen kan ikke snakke, hun ved end ikke, hvordan man bevæger sig. Men hun er nysgerrig og fuld af livlig forventning, som var hun et spædbarn.

Den forsmåede vicevært voldtager hende i deres allerførste møde. Herfra udspiller sig en anderledes kærlighedshistorie og en fabel om et mirakel midt i et betonbyggeri.

»Det var en kæmpe gave for mig som skuespiller at spille en rolle, hvor jeg kunne få lov at forme et »nyt« menneske helt fra bunden. Og selv om der er sexscener, og jeg er nøgen, så kommer publikum til at se igennem det og nyde symbolikken i filmen. Det tror jeg på. Det er en helt særlig film,« siger Julie Zangenberg.

Hun takker generelt nej til tv eller film-roller, hvis de er for »babe-agtige« eller ungdommelige. Hun har et indre regnskab, hvor hun hele tiden forsøger at balancere mainstreamrollerne med de mere kunstneriske optrædener. Ikke mindst for at undgå at blive den person, tabloid-pressen beskriver hende som.

»Jeg er chefen i mit liv. Derfor lader jeg mig ikke styre af, hvad andre mener. Jeg lader mig ikke knække af artiklerne i ugeblade, men jeg får heller ikke et alt for stort hoved på grund af en række gode anmeldelser. Jeg er altid kritisk over for mig selv. Ikke mindst for at bevare jordforbindelsen,« siger hun.

»Men jeg føler lige nu, at jeg står et rigtigt godt sted i mit liv og min karriere. Jeg føler mig enormt privilegeret. Nu holder jeg for første gang i mit liv fri i to måneder, inden jeg til efteråret starter på en masse nyt arbejde.«

Et af de projekter, der venter hende, er hovedrollen som prinsesse i den danske version af Disney/Pixars nye eventyr, »Modig«. Der er også gode chancer for at en ny dansk gyserserie på Kanal 5 bliver en realitet. »Heartless« hedder den. Også her vil hun i så fald få hovedrollen.

»Det er en spændende tid for mig. En tid, hvor jeg udvikler mig på den sundeste måde. Jeg føler mig stærk og klar. Jeg føler mig i ro.«

Læs også:
Ane Cortzen: Charme, selvtillid og lækkert hår
Thomas Vinterberg: Jeg har lært mig selv at slippe kontrollen
René Dif ser aldrig tilbage