Janni Pedersen oplevede MeToo på TV 2: »Jeg fik at vide, at jeg ville blive fastansat inden for en måned, hvis vi havde sex«

Janni Pedersen fortæller om kulturen på TV 2. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mandag udkommer dokumentaren 'MeToo: Sexisme Bag Skærmen' om sexisme på TV 2. En af de kvinder, der medvirker, er tv-vært Janni Pedersen.

Hun har indtil nu ikke sat ord på kulturen på mediet, hvor hun har været ansat siden 2001 - og hun fortæller til Journalisten søndag, at hun selv er en af dem, der har oplevet MeToo på nærmeste hold.

»En chef misbrugte sin magt til at forsøge at komme i kassen med mig. Jeg fik at vide, at jeg ville blive fastansat inden for en måned, hvis vi havde sex,« siger hun.

Hun fortæller også, at der på TV 2 var en kultur, hvor det var almindeligt, at der blev talt om kvinder, der blev forfremmet, som nogen, som havde »været forbi chefens kontor.«

En kultur, hun selv tog til sig og førte videre. Hun rådgav to unge kvinder, der blev sladret om - den ene praktikant - til at tale med en praktikantvejleder og tage en længere kjole på. Det ser hun på som dumme råd i dag.

Hun burde have hjulpet kvinderne, siger hun.

Janni er efterfølgende - nu når dokumentaren er på trapperne - en af de kvinder, der har blandet sig i MeToo-debatten, og det har ført en del rygter og kritik med sig. Flere havde hørt rygter om, at hun skulle være vært på den omtalte dokumentar, der først skulle være sendt på og produceret for TV 2. Da mediet lagde projektet ned overtog selskabet Impact tv det.

Andre mente, at hun selv havde iværksat dokumentaren, så hun kunne overtage Jes Dorphs værtsrolle på 'Go’ Aften Live' - Jes Dorph fratrådte værtsrollen efter det kom frem i en intern undersøgelse, at flere kvinder havde følt sig krænket af ham. Janni Pedersen afviser i artiklen i Journalisten rygterne, og dokumentarchef på TV 2 Troels Jørgensen bekræfter, at det blot er rygter.

Janni Pedersen har fået en undskyldning fra den chef, der overskred hende grænse. Han er også fratrådt sin stilling. Og det er ikke derfor, hun medvirker i 'MeToo: Sexisme Bag Skærmen'. Det gør hun, fordi hun ønsker at sætte fokus på den usunde kultur.

Hun er mest af alt med på grund af sin datter, der har fortalt hende, at det er kvinder som Janni Pedersen, der har de bredeste skuldre, der bør stille sig frem og sige fra.