Hyggetøj holder

bmr
Foto: PR. Hyggetøjet er altid det første Sarah Skarum pakker, før hun tager ud at rejse.
Læs mere
Fold sammen

I sidste uge var jeg i London med min mand og hans datter. Hun havde i julegave fået en tur til London for at se Harry Potter-skuespillet »Harry Potter og det forbandede barn«, og vi tog alle tre af sted.

Jeg havde booket hotellet, og mellem os havde jeg måske været lige lidt for nærig, for det var virkelig ikke verdens hyggeligste hotel endsige festlige værelse, men ret spartansk indrettet og med en belysning, der virkede mere velegnet til afhøringslokaler og/eller operationsstuer end familiesamvær. Desuden et meget lille badeværelse med en arrig blæser og senge, hvor man kom i tæt kontakt med fjedrene.

Men alligevel havde vi en af de hyggeligste aftener i lang tid sammen på det dér værelse den første aften. Vi købte stearinlys og en buket blomster i et supermarked på vejen hjem efter middag, slukkede for den onde pære og tog hyggetøjet på, og så sad vi på vores seng og snakkede om små og store ting. Om YouTubere, som min steddatter følger, og som vi er for gamle til at kende. Om den studietur i London min mand havde været på, da han gik 9. klasse, som han fortalte om igen og igen, selv om der virkelig ikke var nogen pointe i historien. Og sikkert også om en eller anden historie fra min barndom, som de allerede havde hørt før fra mine søskende. Det var perfekt, og jeg tror faktisk, det var hyggetøjets skyld.

Jeg ved ikke, om alle mennesker har hyggetøj, men jeg håber det. Vi gør os en del i det. Hyggetøj er det bløde tøj, som man kun har på derhjemme, når der ikke er gæster på besøg – medmindre de er nær familie; de kan tåle alt – og som man ikke kunne finde på at gå ud i verden i udover i 7-Eleven søndag morgen, hvis man mangler mælk. Men kun hvis det er før klokken ni.

Hyggetøj er det tøj, man tager på i weekenderne og måske om aftenen, hvis man er særlig træt i det. Men kun hjemme, for hyggetøj er ikke til offentlig brug.

Det betyder ikke grimt tøj; min mand og jeg har vetoret over hinandens hyggetøj, hvilket betyder, at han ikke vader rundt i hættetrøje, og at jeg smed det sæt gråt tøj ud, jeg havde købt i Japan; det var størrelse large, men på japansk betød det åbenbart tøj til en meget, meget tyk men meget, meget kort person. Det klædte mig virkelig ikke. Hyggetøj er en pyjamas og en ulden trøje for eksempel. Eller en nederdel i blød jersey. At tage det på er at kravle ud af sit arbejdsliv og ind i det private liv. At komme hjem, der hvor man er elsket, uanset hvad man kan og gør og vil og skal og tjener. Elsket, bare fordi man er alt nok. For mig er hyggetøj et løfte om, at gode ting findes, at nogen kan lide mig, at der midt i en vanvittig verden findes et trygt sted. Og derfor er hyggetøjet altid det første, jeg pakker, når jeg skal ud at rejse, fordi jeg så pakker fornemmelsen af at være okay som mig selv med.

Det gør det tøj for mig. Sætter en scene, laver rum. Og for os den aften på hotellet, hvor det blev ligegyldigt, om der var tykke hvide puder, liljer og marmorbadeværelser. For vi var der. Som dem vi er, når vi bare er os selv, og det var alt nok.