Hvis bare jeg køber een ting mere...

Bylinetegning. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

I sidste uge gik jeg rundt og kiggede i vores skabe og skuffer og blev så irriteret over alle de ting, der lå i dem. Jeg skal ikke afvise, at jeg var lidt til den trætte side, og så får jeg nemt fornemmelsen af, at der er flyttet en narkoman ind, som roder alle vegne, og den eneste løsning er, at jeg flytter til Spanien NU eller rydder besat op i tre timer, køber nye blomster og hvæser »læg den på plads«, hver gang min mand rører ved en genstand i vores hjem. Selv om det 80 procent af tiden er mine ting, der roder. Okay – 90 procent.

Hvis bare jeg nu havde den dér lille musselmalede tekande, jeg har set, Royal Copenhagen lige har lavet, tænkte jeg. Så kunne jeg lave en kande te, hver gang jeg kom hjem fra arbejde, og sidde helt stille og læse en halv time, mens roen faldt over mig. Jeg ville få brugt alle de mærkelige urteteer, der fyldte skuffen, læst mine bøger og hver side af The New Yorker, åh, det ville være rart, tænkte jeg. Jeg har tre tekander i tre størrelser, plus et fint udvalg af teæg og tesier og såmænd også en pakke med japanske gør-det-selv-tebreve, jeg har købt i Tokyo.

Eller på badeværelset, så ville alting blive bedre, hvis jeg bare fik den dér bløde fleecebadekåbe, så jeg kunne lave et ritual ud af at tage makeup af om aftenen. Jeg burde have vidst, at jeg var på afveje, når jeg begyndte at bruge ordet ritual, og måske også have sendt de to badekåber, jeg har og aldrig bruger, en tanke, men i stedet tænkte jeg på, at jeg faktisk også gerne ville have en ansigtstørbørste, som ville reformere mine morgener med venlig selvopmærksomhed og blodomløb og pæn hud. At der hænger en tørbørste til kroppen, som jeg virkelig ikke husker at bruge ret tit, fordi jeg dybest set føler mig en smule skør, når jeg står og børster mine lår, ignorerede jeg.

Jeg overvejede sågar, hvilken ny pen jeg skulle købe for at indføre bullet-systemet, et smart huskesystem i en notesbog, som jeg har læst om, for selv om journalisthjemmet her er fyldt med kuglepenne og fyldepenne, fordi jeg engang arbejdede i Papirvarer i Magasin, så syntes jeg ikke, at jeg kunne skrive så meget som en enkelt note, før jeg havde den perfekte pen med en kugle i spidsen, men stadig lidt spids og endelig ikke sådan én, der sjasker alt for meget vådt blæk ud over siderne.

Indtil det gik op for mig, at jeg var ved at lave en længere ønskeseddel over ting, jeg måtte eje for at få styr på, at jeg har for meget. Tal lige om at være idiot.

Så nu holder jeg »køb ingenting i oktober«. Jeg må gerne købe mad, husholdningsartikler, en buket blomster til at lyse op i oktobers svindende mørke, nye strømpebukser, fordi jeg har to par tilbage uden huller, og julegaver, så jeg ikke skal spurte rundt i november, men jeg må ikke købe nogen nye ting, som jeg egentlig ikke mangler. Til gengæld skal jeg en tur gennem alle skuffer og skabe og se, hvad der gemmer sig i rodet. Wish me luck.