Hjem til jul - afsnit 11

”Skal vi ikke parkere i Nordvest, det er et helvede at holde inde i byen, og det koster boksen?” sagde Svin-Erik. De andre nikkede trætte, stadig ømme i kroppen efter at have sovet bag i Hiacen. Efter nattens koger ved Øresund var de dejset om i Svinets varevogn. Elge råbte og skreg, først på Nora, så på Elgse, så på Nolgse, hvorefter han faldt i en dyb komalignende søvn og i øvrigt fyldte det meste af vognen, ikke mindst når man regnede hans tunge med, der lå ru og blå hen ad gulvet. Til stor irritation for Andton. Svinet derimod trak bare benene op under sig og blundede med ryggen op mod bildøren. Han krævede ikke meget.

Nu svingede han ind på Titangade og stillede bilen foran en gul murstensbygning med blå vinduer.

De hoppede ud og gik ind mod Nørrebro. På Jagtvej kom de forbi den gode bager og købte en pose tryksnegle og tre kaffe. Morgenmad klokken fire om eftermiddagen! Det var allerede mørkt.

Ved Runddelen gik de over til Ground 69, den tomme byggegrund, hvor Ungdomshuset tidligere havde ligget.

- Hold da kæft et rod,” kom det fra Elge.

- Hey-hey-hey, makker. Du er på hellig grund. Vis lige lidt respekt, kom det fra Andton. Han hev en stor sort tusch op af baglommen og skrev sit tag på muren ved siden af alle de andre hilsner.

- Nej, nej, jeg tænkte på i nat. Har I slet ikke hørt fra Nora?

-Hverken buh eller bæh.

- Jamen, hvor kan hun være. Tror I, der er sket hende noget?

- Hun er da taget tilbage til Lasse-tyren. Vi har ligesom set det hele før. Er det ikke rigtig, Svin-Erik?

- Det ved jeg ikke rigtig... Kan vi ikke bare ringe til hende, eller har hun stadig ikke fået mobil? Jeg har i hvert fald Lasses nummer, sagde han og begyndte at sms’e.

- Pas på, Svin-Erik. Han er sindssyg. Du må ikke sige, vi har været sammen med hende.

Svinet læste op fra displayet på sin telefon:

- Yo Lasse. Svinet her. Rendte ind i Andton den anden dag. Sikke noget. Har du fået Nora hjem igen? Svin-Erik.

- Okay, bare send den, sagde Andton.

De gik gennem Assistens Kirkegård, kom ud på Nørrebrogade og fortsatte ned mod Søerne. Andton talte nonstop i sin mobil. Prøvede at finde ud af noget med Nora.

Det var ved at være aften. De gik langs Peblingesøen. Andton nikkede til flere, han kendte fra Vestegnen, som var flyttet ind til byen. Til det hurtige liv med neonlys og masser af brød. Der var Anders, Andy, Andnette, Andegrethe og Mariande.

Imens gik Svinet og talte med Elge. Svinet havde ikke se meget til sin far, da han var lille, så han sugede hvert et ord til sig, der kom fra Elges mund. Det gik op for Andton, at Elge ikke var helt ung længere. Han havde grå, næsten hvid manke og ditto mulehår. Han sagde:

- Sønneke, jeg har levet af at læse folks ansigter og vide, hvilke kort de har på hånden, blot ved at se på deres øjne. Hvis du ikke har noget imod, at jeg siger det, så kan jeg se, at du vist er løbet tør for esser. Giver du en slurk whisky, så giver jeg et råd.

- Skal vi nu til det igen? brød Andton ind. - Jeg synes sgu, det hele går op i hat og briller. Eller hash og piller. Og sprut. Vi er nødt til at holde os ædru, hvis vi skal finde Nora.

- Hold nu op, jeg vil godt høre det her, Andton. Jeg har fortalt Elge om min mor og far og, hvordan jeg måske selv er bange for at stifte familie efter at have set, hvordan de var overfor hinanden.

Andton holdt inde.

- Er du i en position, hvor du skal give gode råd, Elge?

Elge overhørte den spydige bemærkning. Svinet gav ham sin flaske, og han drak den sidste slurk. Så bommede han en cigaret og bad om ild. Natten blev dødstille, og Elges ansigt blev udtryksløst. Så sagde han til Svinet:

- Hvis du skal spille spillet, knægt, så må du lære at spille det rigtig. Du skal vide, hvornår du skal beholde dem. Vide hvornår du skal smide dem. Vide hvornår du skal gå, og vide hvornår du skal løbe. Du tæller aldrig dine penge, mens du sidder ved bordet. Der er tid nok til at tælle, når I er færdige med at spille.

- Øh, jeg er ikke helt sikker på, at jeg ved, hvad det betyder. Måske er det dit svenske, kom det forsigtigt fra Svinet.

Andton brød ind:

- Jeg tror det, Elge prøver at sige er…

- Jeg tror, Elge kan sige det selv, sagde Elge lidt spidst og fortsatte.

- Enhver spiller ved, at hemmeligheden bag at overleve er at vide, hvad man skal smide væk, og hvad man skal beholde. For enhver hånd er en vinder, og enhver hånd er en taber. Det bedste, du kan håbe på, er at dø, mens du sover.

Svinet sank en klump og nikkede højtideligt. Hans hænder var helt svedige, så han tørrede dem af i bukserne. Da mærkede han sin mobil og tog den op: 1 ny besked.

- Lasse har svaret: Nora er ikke hos ham…

Citatkonkurrence

Der er ingen låger at åbne i Berlingskes julekalender, men hvert afsnit rummer et skjult citat – på engelsk, på dansk, oversat eller »undersat«.

Kan du gætte det citat, vi tænker på (hvad er citatet, og hvor stammer det fra?), så send dit svar til m-s@berlingske.dk samt dit navn og din adresse – så ved vi nemlig, hvor vi skal sende præmien hen, hvis du bliver dagens heldige vinder.

I afsnit 10-14 er præmierne lidt for enhver smag. Hver vinder modtager en cd fra det musikalske vidunderbarn Thomas Troelsen og hans ny projekt Private til en værdi af 149 kr. + Thomas Thurahs ny, men allerede bestsælgende samtalebog ”Noget af en historie – Anker Jørgensen, Bodil Udsen og livet under bøgen” fra forlaget Gyldendal til en værdi af 199 kr.