Svensk leverandør af bildele i børsstop efter kurshop

Den svenske fondsbørs, Nasdaq Stockholm, valgte fredag kort før børslukketid at stoppe handlen med aktien i Haldex, der er underleverandør til bilindustrien.

Læs mere
Fold sammen

Forinden var aktien steget 4,3 pct. til kurs 104 svenske kr.

Fondsbørsen oplyser ikke om årsagen til handelsstoppet, men det kan skyldes, at aktien er kommet noget over prisen i det købstilbud på 100 svenske kr. per aktie, som ZF i starten af august lagde på bordet.

Investorerne håber tilsyneladende på et budkrig om selskabet, efter at SAF-Holland før tilbuddet fra ZF havde tilbudt 94,42 svenske kr. per aktie i selskabet. SAF-Holland trak sig 25. august imidlertid fra budkampen.

/