Pres på obligationer gør lån dyrere

EU-krav for at forhindre en ny finanskrise vil ramme danske realkreditobligationer på nærmest brutal vis.

Pres på danske obligationer kan gøre det dyrere at låne penge til at købe bolig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Claus Bech

Fremover bliver det billigere for danske pensionsselskaber og andre store investorer at sætte penge i græske statsobligationer end bygge- og bolig­obligationer fra den ellers så hæderkronede danske realkreditsektor.

Det fremhæver investeringsdirektør i Sampension, Henrik Olejasz Larsen, som konsekvensen af nye regler, der er på vej fra EU.

De nye regler vil sænke kreditvurderingen af danske realkreditobligationer, så de sidestilles med lidt bedre virksomhedsobligationer, men vil blive placeret lavere end statsobligationer – også fra lande som Grækenland, Portugal og Italien, der er stærkt plaget af en nærmest enorm statsgæld.

Reglerne tvinger pensionsselskaberne til at sætte flere penge af til sikkerhed, hvis de vil investere i de danske obligationer fra realkreditten, hvilket gør denne form for investering mindre interessant.

Lån bliver dyrere

Konsekvensen kan dermed blive, at der fremover vil være færre investorer og købere til realkredittens obligationer, hvilket vil presse kursen ned og sende renten op – til stor skade for alle, som skal låne penge til ny bolig.

»Vi synes, det nye forslag er helt urimeligt hårdt ved danske realkreditobligationer. Der er trods alt tale om et 200 år gammelt system, som der aldrig er nogen, der har tabt penge på,« siger Henrik Olejasz Larsen.

Henrik Olejasz Larsen ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt Sampension nu sælger ud og reducerer dets andel af obligationer på baggrund af et eventuelt kursfald.

Kan udløse kursfald

Direktør Søren Dal Thomsen fra AP Pension sagde dog forleden til Berlingske Business, at selskabet allerede har trappet dets andel af obligationer fra realkreditten ned for at undgå et kurstab.

Værst vil de nye regler gå ud over lange, variabelt forrentede obligationer. De kan falde med så meget som fem til ti kurspoint, hvilket svarer til en stigning i renten på op til ét procent point. Men almindelige fire eller fem procent fastforrentede obligationer med løbetider til eksempelvis 2038 eller 2041 bliver også ramt, vurderer Søren Dal Thomsen.