Reform truer dansk realkredit

Det kan blive et problem at afsætte lige så mange danske realkreditobligationer som før, hvis nye EU-regler træder i kraft.

Der ligger muligvis en bombe og lurer under det danske ejendomsmarked, hvis de ny EU-regler indføres i deres nuværende form. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mogens Ladegaard

Hele det forkromede danske realkreditsystem, der er mere end 200 år gammelt, er i fare for at krakelere. Det er nye regler fra EU, der er ved at trække tæppet væk under det danske system.

De nye regler betyder nemlig, at pengeinstitutter, som i dag er meget store købere af især korte obligationer fra realkreditten, ikke kan medregne disse som en del af deres likviditet på samme måde som i dag. Pensionsbranchen hindres også i at købe realkredittens obligationer, fordi de får en dårligere kreditværdighed og dermed skal stille mere sikkerhed, når de køber disse obligationer.

»Dette bekymrer os i betydeligt omfang. Det er en hjørnesten i hele vores danske realkreditmodel, der trues. Vi risikerer i værste fald, at der ikke er købere til realkredit­tens obligationer. Det er tilmed ikke kun korte flex- og rentetilpasningslån, der rammes af de nye regler. Det er et helt generelt problem, som også vil ramme de lange, fastforrentede lån,« siger Karsten Beltoft, der er direktør for Realkreditforeningen, som organiserer Realkredit Danmark og Nordea Kredit.

Professor Finn Østrup fra Copenhagen Business School frygter stor uro på markedet for realkreditobligationer, hvis reglerne vedtages i den nuværende form.

Ingen ønsker obligationer

»Så bliver realkreditobligationer papirer, som pengeinstitutterne ikke ønsker at eje i samme grad som hidtil. De sidder i dag på 43 procent af samtlige realkreditobligationer i Danmark - et beløb på lidt over 1.000 milliarder kroner. Og hvor finder man lige købere til obligationer for så mange penge? Jeg ved det i hvert fald ikke,« siger Finn Østrup.

Han forudser, at kurserne på realkreditobligationerne kan blive trykket ret så voldsomt, fordi pengeinstitutterne vil vende obligationerne ryggen.

Direktør Søren Dal Thomsen fra AP Pension er enig og siger, at de nye regler gør danske realkreditobligationer mindre interessante at investere i end før.

»Værst vil det gå ud over lange, variabelt forrentede obligationer. De kan falde med så meget som fem til ti kurspoint, hvilket svarer til en stigning i renten på op til ét procent point. Men almindelige, fire eller fem procent fastforrentede obligationer med løbetider til eksempelvis 2038 eller 2041 bliver også ramt,« siger Søren Dal Thomsen.

Han tilføjer, at AP Pension af samme grund har trappet deres andel af denne type obligationer ned for at undgå et kurstab.

Også korte lån rammes

Søren Dal Thomasen peger på, at også korte flexlån rammes, fordi bankerne ikke længere kan regne dem med til deres likviditet. Det betyder, at de ikke kan købe disse papirer og bruge dem som sikkerhed for lån i Danmarks Nationalbank.

»Vi tror, at spændet mellem alle realkreditobligationer og statsobligationer bliver større fremover, formodentligt mere end 0,5 procentpoint, hvis dette vedtages. Vi kan forsøge at ændre reglerne i en retning, som er til fordel for Danmark. Men lige nu har 27 EU-lande travlt med at udføre lobbyarbejde så reglerne tilgodeser lige netop dem,« siger Søren Dal Thomsen.