Nordea: For tidligt at købe Vestas-aktien

Fornyet skatterabat er ikke nok til at få Nordea til at anbefale investering i Vestas.

Hos Nordea er man dog fortsat påpasselige med at anbefale køb af vindmølleaktien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hasse Holmberg

Vestas vil være i fokus fra åbningen på det danske aktiemarked onsdag, efter at de amerikanske politikere har vedtaget en forlængelse af støtteordningen PTC med et år med den ekstra finesse, at et projekt blot skal være sat i gang inden afslutningen af 2013.

Hos Nordea er man dog fortsat påpasselige med at anbefale køb af vindmølleaktien.

- Selv om det vil være opmuntrende, hvis ordningen forlænges, er det ikke noget, som for alvor ændrer vores fundamentale holdning til Vestas. Markedsforholdene er stadig meget svære, og usikkerheden stor. Vi mener derfor, at det endnu er for tidligt at købe aktien, selv om den er faldet meget de seneste år, skriver Nordea i sin morgenberetning.