Klumme: Det begynder at lugte af valutakrig – og det holder aktiemarkedet i limbo

Efter optrapningen i handelskrigen er investorerne begyndt at bekymre sig om en valutakrig mellem verdens to største økonomier. Samtidig stiger presset på den amerikanske centralbank for at sætte renterne yderligere ned. I midten af stormvejret står aktiemarkedet og vejrer og er efter en turbulent uge endt næsten præcis, hvor det startede.

Investorerne frygter, at handelskrigen er ved at udvikle sig til en valutakrig, der skaber en ond spiral, hvor centralbanker prøver at overgå hinanden med mere og mere lempelig pengepolitik.    Fold sammen
Læs mere
Foto: STR/AFP/China out/Ritzau Scanpix

Det går rivende hurtigt på finansmarkedet i øjeblikket. Det ene øjeblik er der nærmest panik, det næste øjeblik scorer aktier den største stigning i to måneder.

Denne uge blev sparket i gang med blodrøde rystelser på aktiemarkedet, hvor blandt andet de amerikanske indeks havde deres værste dag i hele 2019, og det danske eliteindeks, C25, dykkede til laveste kurs siden februar. Samtidig satte danske renter ny bundrekord, hvilket banede vejen for nye 30-årige lån med en fast rente på 0,5 procent. Det er jo helt vildt.

Selskab Kurs Ændr. %

Den dystre stemning varede dog ikke længe. Op mod weekenden lavede aktier et comeback og fik generobret det tabte, hvilket betyder, at vi sluttede ugen nogenlunde, hvor vi startede. Panikken i mandags var altså i virkeligheden spild af energi og bekymringer, og havde du for eksempel købt det danske indeks midt i stormvejret, havde du fået en tre pct. optur på bare fire dage.

Men det er selvfølgelig nemt at være bagklog, og de seneste dages udsving understreger, hvor nervøst markedet er lige nu. Ikke overraskende er det stadig Donald Trump, der holder liv i usikkerheden – hjulpet lidt på vej af Kina. Efter Trumps beslutning om at smække mere straftold på Kina i september, svarede Beijing i denne uge igen med to afgørende modtræk: 1) At de vil stoppe med at købe amerikanske landbrugsvarer, inklusive sojabønner, der er vigtige for mange af Trumps kernevælgere. 2) De tillod, at den kinesiske yuan blev svækket til det laveste niveau over for dollaren i ti år og dermed kom over den magiske »grænse« på syv yuan for en dollar.

Begge dele blev set som store provokationer mod Trump, der da også i et rasende tweet beskyldte Kina for at manipulere med sin valuta. Det absurde er, at Kina i årevis faktisk har kontrolleret yuanen ved at fastsætte en daglig kurs, og i det øjeblik centralbanken så vælger IKKE at holde valutaen under en kunstig grænse, bliver landet beskyldt for at være en valutamanipulator.

Men tag ikke fejl – Kina har udmærket vidst, hvilket signal det sendte ved at lade yuanen falde. En svag valuta giver nemlig kinesiske varer en konkurrencefordel i USA, og dermed har Beijing sendt en advarsel af sted mod Washington om, at der er andre våben i handelskrigen end straftold.

Derfor er ordet »valutakrig« pludselig kommet på alles læber i denne uge. Kina kontrollerer som nævnt delvist sin valuta og kan, hvis konflikten med USA eskalerer yderligere, sætte yuankursen ned.

Den luksus har Trump ikke, hvilket han gerne benytter enhver lejlighed til at minde om, mens han skælder ud på sin centralbank. Hvis centralbanken sænker renten, vil dollaren efter al sandsynlighed falde, og på den måde kan man indirekte styre sin valuta.

Selv om den amerikanske centralbank forsøger at holde fast i sin selvstændighed, lader det til, at Trump for nu får sin vilje. Den seneste uro fra handelskrigen, som Trump selv har eskaleret, har nemlig pustet til frygten for en recession, og det kan centralbanken ikke sidde overhørig. På den måde ender bankfolkene i Washington formentlig med at rydde op efter den ballade, som Trump har skabt, og præsidenten får sin rentenedsættelse og en svagere valuta.

Efter at handelskrigen er blusset op igen, har investorerne da også sat deres lid til, at Federal Reserve kommer til undsætning igen. Lige nu har markedet indregnet en 100 pct. chance for, at centralbanken sætter renten ned i september, enten med 0,25 eller 0,5 procentpoint.

Problemet er bare, at andre centralbanker også er nervøse og derfor også er begyndt at sætte deres renter ned. I denne uge har Thailand, Indien og New Zealand alle lempet deres pengepolitik, og Den Europæiske Centralbank forventes at gøre det i september. På den måde bliver det et »race to the bottom«, hvor valutaer svækkes på stribe.

Der er dog ingen, der har godt af en valutakrig, og det kan ramme verdenshandelen hårdt og øge risikoen for en afmatning. Man kan derfor godt forvente, at aktiemarkedet fortsat vil have nerverne uden på tøjet, indtil der kommer mere klarhed.

Ugens højdepunkter på finansmarkedet

Det skal du holde øje med i næste uge

  • Tirsdag er der en bunke data, inklusive inflationstal for Tyskland og USA, arbejdsløshedstal for Storbritannien og ZEW-tillidsindekset for tysk økonomi.
  • Onsdag kommer der tal for detailsalg og industriproduktion i Kina. Med al balladen om handelskrigen mellem Washington og Beijing er det interessant at se, om det har påvirket Kinas økonomi. Samme dag udgiver Tyskland og eurozonen vækst for andet kvartal, mens Storbritannien kommer med inflationstal. I Danmark kommer Coloplast, Demant, Genmab og Lundbeck med regnskab.
  • Torsdag er der tal for detailsalg i USA. Mærsk, Carlsberg, ISS og Vestas kommer med regnskab.
  • Fredag kommer forbrugertillidstal for august i USA, hvilket kan give en indikation om, hvorvidt handelskrigen bekymrer de amerikanske husholdninger.

Tre ting, jeg talte med mine kilder om i løbet af ugen:

De positive konsekvenser ved en valutakrig
Til at begynde med vil en valutakrig være dårlig for handel og verdensøkonomien, men på et tidspunkt vil de positive effekter begynde at vise sig, siger Andreas Steno Larsen, senior valutastrateg i Nordea. Han forklarer, at fordi valutakrigen presser renter i bund, vil det blive ekstremt billigt at låne penge, og det kan virksomhederne nyde godt af til at vækste. Det kan for eksempel være ved at udstede virksomhedsobligationer til en meget lav rente, forklarer han.

Pundet rasler ned til laveste kurs siden 2017
Pundet fortsætter med at være finansmarkedets prygelknabe, når det kommer til at udtrykke Brexit-usikkerhed. Fredag faldt valutaen til en kurs på 8,04 kroner, der er den laveste siden august 2017. Jordan Rochester, valutastrateg hos Nomura, siger, at det er »skræmmende«, at et no deal-Brexit er blevet normen i den offentlige debat, men forventer at parlamentet vil forsøge at sætte en stopper for det, når det kommer tilbage fra sommerferie 3. september. Det kan det gøre ved at rejse et mistillidsvotum mod Boris Johnson, der ender med et nyvalg.

Kan centralbankerne redde verden?
Det mener Steen Jakobsen, investeringschef i Saxo Bank, ikke, at de kan. Han forklarer, at det nytter ikke noget, at centralbankerne sætter renterne ned og gør det billigere at låne penge, hvis der ikke er nogen efterspørgsel på lån. I øjeblikket er den efterspørgsel faldende, og det vil ramme økonomisk vækst, siger han.