Giver det værdi at forudsige aktiekurserne?

Hvert år i januar forsøger rådgivere at forudsige, hvad der kommer til at ske med aktiekurserne. Aviserne er fyldt med handelsanbefalinger - køb, sælg eller hold din aktie. Din mailbox bliver belastet med påtrængende information med gæt på, om den ene eller anden aktie "performer" i det nye år. Dommedagsprofetier er også in, når det vel at mærke er gået opad et stykke tid.

Sådan har de første 14 dage i 2007 også været. Måske har du det som mig og er lettere irriteret over alle de ofte meget forskellige forudsigelser, og så kan du med stor fordel læse videre.

Giver det værdi at lytte til analytikerne/børsmæglerne? Svaret kan ikke gives entydigt. Mange porteføljeteorier er og bliver forsøgt gennemført som grundlag for rådgivningen. Fælles for dem alle er imidlertid, at teorierne ikke altid kan forudsige kurserne på enkeltaktier. Og når dette er tilfældet, hvad kan man så bruge dem til?

Til gengæld er paradokset, at hvis teorierne altid kunne forudsige kurserne, så ville alle bruge teorierne, og så vil alle have samme forventninger - og hvad kan man så bruge dem til? Jeg mener, at alt for mange kloge hoveder bruger deres tid på dette tidsspilde. Desuden er det uden værdi for både dig og samfundet.

Afkastet på aktier er dels udbytte og dels kursgevinster. Spillet om fordelingen af disse gevinster bygger på, at hvis du får et overnormalt afkast - defineret som mere end det gennemsnitlige afkast - så er der en anden, der skal have et undernormalt afkast.

Det er altså et nulsumsspil. Forudsigelsen i sig selv forøger altså ikke det samlede afkast. Ud fra denne betragtning vil du som investor sandsynligvis være tilfreds med et normalt markedsafkast - altså den gennemsnitlige markedsrente.

Man kan generelt inddele forudsigelserne i 3 niveauer:

- Makroøkonomi

- Brancher/forretningsområder

- Selskaber

Lad mig først slå fast, at du kan få værdi ud af at lytte til de makroøkonomiske signaler. Hvis en lavkonjunktur eksempelvis er på vej, vil du have fordel i at tænke dette ind i dine aktievalg.

Anderledes stiller det sig, når spørgsmålet går på forretningsområder og selskaber. Jo mere detaljeret du eller dine rådgivere bliver i gætterierne, jo større usikkerhed vil der være i holdbarheden i aktiekursens forudsigelse. Og jo mere tid skal der bruges på forudsigelsen - og tid er som regel penge.

Handelsanbefalinger på enkeltaktier bygger ofte på makroøkonomi, men altid på branche- og/eller regnskabs-analyser. Lidt firkantet kan man sige, at makroøkonomiske analyser giver værdi, hvis de bliver brugt som grundlag for en strategi om et normalt afkast. Andre typer analyser, der bygger på porteføljeteorier, som forsøger at vise, hvor i markedet afkastet bliver størst, giver ikke værdi.

Hvorfor er det så sådan? Man skulle jo tro på, at viden om aktier kunne forbedre chancerne for et overnormalt afkast. For helt almindelige mennesker er viden om gode og dårlige aktier dog baseret på afkastforventninger/regnskaber, og denne viden er allerede afspejlet i kurserne. Så det kan man ikke bruge til noget. Man kan teoretisk dog sige, at dersom alle i en given periode har de samme forventninger, så får alle det samme afkast før omkostninger.

Derfor er omkostningerne også vigtige at beskæftige sig - vigtigere end forudsigelserne om enkeltaktiers kurser. Når bare omkostningerne til rådgivningen, aktiehandlerne, informationerne samt depoterne er meget begrænsede, så vil denne fokusering skabe mere værdi for dig - og såmænd også samfundet.

Derfor er det også særlig vigtigt at minimere omkostningerne, hvis du forlader dig på rådgivning om muligheden for et overnormalt afkast.

Omkostningerne til rådgivning skal jo tages af det samlede afkast. Samfundsmæssigt er der derfor ikke værdi i at banker og andre baserer rådgivningen på et mål om overnormale afkast.

Det bør altså være rådgivning på et makroøkonomisk og strategisk niveau ud fra et hensyn til et mål om et afkast på niveau med gennemsnitlige markedsrente, som er basis for valg omkring enkeltaktier med dine penge.

Det er altså i orden at være lettere irriteret over at skulle forholde sig til disse forudsigelser. For det koster faktisk både dig og samfundet penge!