Børsbarometer: Aktiefesten, der ikke kunne dø – markedet genopstår i omikrons skygge

Der skal mere end en coronamutation og tårnhøj inflation til at knække halsen på aktiemarkedet. Trods masser af modvind har de store indeks i denne uge rejst sig og rystet mavepusteren af sig. Der er dog to potentielle partykillers, der kan slukke festen.

»I kan ikke slå os ihjel,« er Christianias slagsang, men burde i øjeblikket også være aktiemarkedets kampråb. Trods adskillige dårlige nyheder genopstår markedet hurtigt efter seriøse kurstæsk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er noget vildt fascinerende over aktiemarkedet i øjeblikket. Lige meget hvor mange dårlige nyheder man kaster efter det, lige meget hvor store lussinger det får, og lige meget hvor mange investorer der går i panik, formår det at rejse sig.

Omikronmutationen? Den er nok ikke så slem. Stigende renter og inflation? Jo jo, men det er først et problem til næste år. Evergrandes kollaps? Evergrande, hvem?

Markedets robusthed leder mest af alt tankerne hen på Christianias slagsang: »I kan ikke slå os ihjel«. Og det er ellers utroligt sjældent (som i aldrig), at aktier og fristaden optræder i samme tekst i disse spalter.

I denne uge fik vi i den grad syn for, hvor modstandsdygtige aktier er. Efter noget af en skodstart på december genopstod optimismen og sendte for eksempel amerikanske aktier ultratæt på rekordniveauer. Onsdag var S&P 500 kun 0,06 procent fra at nå den højeste kurs nogensinde.

Samme gode stemning prægede også det danske eliteindeks, C25. Indekset steg mandag, tirsdag, onsdag og torsdag, men har så fået lidt tæsk fredag. Det ændrer dog ikke på, at det ved redaktionens deadline var oppe 3,6 procent for hele ugen, hvilket gør det til den bedste uge siden maj.

Glasset er halvt fuldt

Så hvad er det lige, der foregår? Økonomien er stadig stærk, der er stadig ultralempelig pengepolitik i USA og Europa, og virksomhederne skovler penge ind. Samtidig er mange investorer rædselsslagne for at misse et godt opsving og bruger derfor dykkene til at købe op. Det er angsten for at gå glip af noget, den såkaldte fomo-faktor – Fear Of Missing Out.

I forhold til den nye coronavariant har markedet indtaget en glasset-er-halvt-fuldt-holdning. Investorerne forstår udmærket, at den er mere smitsom end andre mutationer, men har samtidig – ud fra de tidlige data og meldinger fra Sydafrika – konkluderet, at den ikke er lige så potent.

Det giver tiltro til, at vi er i slutningen af pandemien og ikke slået tilbage til marts 2020, hvilket var frygten, da omikronvarianten først blev kendt for to uger siden. Og ja, det er kun to uger siden, at aktiemarkedet gik i kollektiv koma over, at en ny variant var dukket op i det sydlige Afrika.

De første meldinger fra Sydafrika er, at omikron smitter mere end andre coronavarianter, men ikke er lige så dødelig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sumaya Hisham/Reuters/Ritzau Scanpix.

En af bannerførerne i denne optimistiske udlægning af omikronvarianten er den amerikanske storbank J.P. Morgan. I denne uge skrev bankens globale chef for markedsstrategi, Marko Kolanovic, at »2022 bliver året med et stærkt globalt opsving, en afslutning på pandemien og en tilbagevenden til de normale økonomiske og markedsmæssige forhold, vi havde inden covid-19-udbruddet«.

Det skaber grundlaget for en fortsat aktiefest næste år, hvor J.P. Morgan regner med, at S&P 500 kan stige over syv procent og emerging markets – aktier fra udviklingslandene – næsten 20 procent.

Fedt! Det ville godt nok være fantastisk. Ikke kun for aktiemarkedet, men for alle os, der er ved at blive lidt sindssyge over coronavirussen. Lad os krydse fingre for, at Kolanovic får ret, og at det ikke bare er ønsketænkning fra hans og bankens side.

Lyseslukkerne

Hvis nu Kolanovic ikke får ret, må aktiemarkedet gå i tænkeboks. Ifølge investeringsstrateg i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen er et ustyrligt omikronudbrud nemlig en af de to »partykillers«, der kan slukke gnisten på markedet og give det en kindhest så stor, at det denne gang bliver liggende.

Problemet opstår, i det øjeblik regeringer – eller vi selv – lukker så massivt ned, at det igen bomber væksten tilbage og saver virksomhedernes indtjeningsmuligheder midt over. Der er vi slet ikke endnu, hverken i Danmark, resten af Europa eller USA. Men Skovgaard Andersen påpeger, at der denne gang – i fraværet af omsiggribende nedlukninger – kan opstå en form for selvregulering, hvor vi stopper med at gå ud og mere eller mindre pålægger os selv isolation. Før vi med sikkerhed ved mere om omikron og dens konsekvenser, skal vi derfor ikke regne med, at de store indeks kommer tilbage til deres rekordkurser.

Alles øjne hviler på chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, når der tirsdag og onsdag i denne uge er rentemøde i USA. Fold sammen
Læs mere
Foto: Elizabeth Frantz/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den anden potentielle lyseslukker er den amerikanske centralbank, Federal Reserve (eller bare Fed), der rasler med rentesablen. Centralbankchef Jerome Powell erkendte i sidste uge, at inflationen i USA er lige lovlig høj og ikke ser ud til være så midlertidig, som han nok havde håbet. Derfor lagde han på det kraftigste op til, at Fed allerede ved næste rentemøde (i næste uge!) kan begynde at stramme pengepolitikken yderligere for at tøjle inflationen.

Lad os bare lige slå fast først – der er næsten ingen, der regner med renteforhøjelser ved mødet i næste uge. Der er helt sikkert nogle, der mener, det er absolut nødvendigt, men det kommer altså ikke til at ske. Derimod er den overvældende forventning, at centralbanken fremskynder tilbagerulningen af sit gigantiske opkøbsprogram, så det slutter i marts i stedet for i juni næste år.

Det er markedet selvfølgelig forberedt på og har priset ind. Balladen opstår først, hvis Powell chokerer alle og begynder at sætte renterne op uden forvarsel. Gør han det, samtidig med at den økonomiske vækst går i stå på grund af coronapandemien, og inflationen fortsat banker i vejret, kan det blive et rigtig træls forår.

Men det er ifølge Lars Skovgaard Andersen ikke forventningen lige nu. I stedet forudser han, at markedet vil lukke året nogenlunde, hvor vi er nu, og at vi derfor ikke skal forvente hverken store nedture eller store opture. For C25 kigger vi nu på en årlig stigning på 14 procent, og i USA er vi helt oppe på cirka 25 procent – det er jo heller ikke så skidt for et år fyldt med coronakrise, en forsyningskrise, tårnhøj inflation og rekordhøje energipriser.