Børsbarometer: »Ubegribeligt dårligt nyt« – ny coronavariant slagter aktiemarkedet

Timingen kunne ikke være dårligere. Den nye coronavariant rammer samtidig med, at centralbankerne er ved at fjerne støtten under aktiemarkedet. »En elendig cocktail« kalder aktiechef det og frygter, at det kan spænde ben for kursstigninger i 2022.

En ny coronavariant fundet i det sydlige Afrika gør markedet yderst nervøst.   Marco Longari/AFP/Ritzau Scanpix

Tal da lige om et »black friday-tilbud.«

Bedst som vi troede, vi kunne lægge en elendig aktieuge bag os, vågnede de globale markeder fredag morgen op til en lussing af dimensioner. Flere af de europæiske indeks – herunder det franske og spanske – var ved redaktionens afslutning nede over fire procent, mens aktier i Japan og Hongkong lukkede med fald på over 2,5 procent. De amerikanske markeder åbnede også i mørkerødt territorium.