Børsbarometer: Til aktiefest med TINA og FOMO

Aktiemarkedet er næsten gået i stå, og investorerne ved ikke, om det skal op eller ned. Det føles allermest som en gigantisk omgang »game of chicken«, hvor investorerne stirrer på hinanden for at se, hvem der blinker først. Bliver balladen om Evergrande i Kina det afgørende øjeblik?

Hvor skal markedet hen? Der er masser af grunde til, at det skal falde, men to store drivkræfter holder hånden under aktierne i øjeblikket.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nu må aktiemarkedet altså snart bestemme sig. Står det på kanten af en ny nedtur, eller skal vi snart tilbage til de daglige rekorder?

Lige nu er det låst fast i et irriterende vadested midt imellem, og som aktieentusiast er det vanvittigt frustrerende hver dag at se markedet tage to skridt frem og to tilbage – eller omvendt. De seneste tre uger har det handlet i et lillebitte spænd, og siden midten af august har det stort set ikke rørt sig ud af flækken.

Det er ellers ikke, fordi der mangler grunde til at sælge.

Kinas næststørste entreprenørvirksomhed, Evergrande, står på randen af en nedsmeltning og kan i yderste konsekvens trække den kinesiske økonomi og måske det globale finansmarked med sig ned.

De økonomiske nøgletal er i bedste fald blandede i øjeblikket, og ikke mindst i USA begynder de at vise tegn på en afmatning. Inflationen er stadig høj i USA og Europa og tvinger formentligt verdens to største centralbanker til at stramme op i pengepolitikken tidligere, end mange tror. Deltavarianten af coronavirussen holder stadig verden i et jerngreb. Og, nå ja, så er prisfastsættelserne på aktier efterhånden temmelig aggressive efter en nærmest nonstop-aktiefest i 2021.

Som Bank of Americas amerikanske aktiechef, Savita Subramanian, sagde for nylig: »Hvad er der tilbage af gode nyheder?«

Ikke mange, Savita, men indtil videre har aktiemarkedet kollektivt valgt at ignorere lysfesten af advarselslamper, der blinker.

Det er der kort fortalt to grunde til: TINA og FOMO.

There Is No Alternative

TINA, en forkortelse for »There Is No Alternative«, er et koncept, der er født ud af de rekordlave og negative renter i henholdsvis USA og Europa. Når renterne er så lave, er der næsten ingen gevinst at hente på investeringer i obligationer, og derfor har mange investorer afskrevet dem som aktivklasse. Man taber også penge på at holde kontanter – både på grund af den negative rente og inflationen.

Ønsker man stadig at få et afkast, må man derfor finde andre veje, og her dukker aktier op som et af de allerbedste, omend mere risikable, alternativer.

Spørger man for eksempel store, professionelle investorer om, hvorfor de bliver ved med at investere i aktier i så høje kurser, er det ikke ualmindeligt at få dette svar: »Jamen, hvad er alternativet? Der er ikke noget« – altså TINA. Derfor ryger der milliarder af dollar ind i aktier, som måske ellers ville have fundet vej til obligationsmarkedet. Det hjælper til at holde markedet oppe. Det har gjort mange ældre danskere til storspekulanter i en høj alder.

Fear of Missing Out

FOMO er forkortelsen for »Fear of Missing Out«. Det er et begreb, der ikke kun er tilknyttet aktiemarkedet, men livet generelt. FOMO betyder, at man gør ting, man ellers ikke ville have gjort af ren og skær frygt for at gå glip af noget – tage til en fest, selvom man helst vil spise pizza i sofaen, eller som nu købe aktier, selvom man ikke synes, at markedet er specielt attraktivt.

Det seneste halvandet år efter coronakrisen har nemlig vist os, at hvis man ikke er i aktiemarkedet, går man glip af enorme gevinster. Siden markedet bundede 23. marts 2020, er aktier fordoblet, og alle små nedture er blevet brugt til at købe op. Derfor er der ingen, der rigtigt tør sælge, for tænk nu hvis markedet stiger yderligere ti procent. Det føles allermest som en gigantisk omgang »game of chicken«, hvor investorerne stirrer på hinanden for at se hvem, der blinker først.

Under ethvert optræk til en korrektion er der dukket købere op, der har sørget for, at vi ikke har oplevet nogle bemærkelsesværdige fald. Der er nu gået langt over 200 dage uden et fem procents tilbageslag eller mere for globale aktier, og det er meget usædvanligt. Det er kun sket én gang siden 1999 ifølge Saxo Bank, og normalt har vi den slags flere gange om året.

Derfor er der også ved at være et større kor af aktiestrateger, der regner med en korrektion de kommende måneder. At selv på trods af aktiefest med TINA og FOMO må der simpelthen snart være noget, der renser luften.

Morgan Stanley er blandt de allermest pessimistiske og forudser et dyk på 10-15 procent. Citigroup tror på en ti procent stor nedtur, mens Bank of America regner med et fem procent stort fald. Herhjemme mener Nordnets investeringsøkonom Per Hansen også, at de næste måneder ser skrøbelige ud, mens Saxo Banks Peter Garnry siger, at det kun er et spørgsmål om tid, inden dominobrikkerne begynder at falde.

Kinas Lehman-øjeblik?

Spørgsmålet er bare, hvad der får optimismeboblen til at briste. Et godt bud kunne være al balladen om Evergrande. Det er stadig til debat, hvor meget den kinesiske ejendomsgigant egentlig er fedtet ind i Europas og USAs finanser, men det er i virkeligheden ikke så væsentligt. I øjeblikket mangler investorerne en undskyldning for at sælge, og den undskyldning kan hurtigt blive Evergrande.

Den kinesiske ejendomsgigant Evergrande er tæt på at gå i betalingsstandsning, og lige nu er det uklart, hvilke konsekvenser det får for resten af verden. Lader den kinesiske regering virksomheden gå ned med et brag, kan det skabe turbulens i hele verden.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Noel Celis/AFP/Ritzau Scanpix.

Denne weekend bliver afgørende på det punkt. Evergrande står over for en gældsbetaling på mandag, men har ikke i nærheden af nok penge. Det vil sige, at den snart kan gå i betalingsstandsning, og så er det meget usikkert, hvor stor den snebold bliver.

Flere analytikere kalder det Kinas »Lehman«-øjeblik med reference til den amerikanske investeringsbank, der krakkede 15. september 2008 og blev det uofficielle startskud på finanskrisen. Så slemt bliver det formentligt ikke – ikke mindst fordi den kinesiske stat forventes at redde dagen i 11. time. Men selv en redning kan give tumult, hvis myndighederne sørger for, at »nogle« taber penge på galskaben til skræk og advarsel.

Overlever aktiemarkedet Evergrande-tumulten henover weekenden, kan det se frem til det pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank i næste uge. Her vil chefen Jerome Powell måske fremlægge en plan for en neddrosling af bankens opkøbsprogram, og det har også potentiale til at ryste aktiemarkedet.

Uanset hvad sker de kommende uger, er én ting sikkert: Stilheden på aktiemarkedet kan ikke fortsætte.