Aktier: Negativ stemning har erstattet sidste uges stigninger

Der hersker en overordnet negativ stemning på de europæiske markeder mandag, der ser ud til at tage sig en puster oven på sidste uges kraftige stigninger.

ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: SPENCER PLATT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det samlede Stoxx 600-indeks falder 0,4 pct. mandag middag, efter at de europæiske aktier kunne sætte punktum for den bedste uge i år fredag.

Blandt de europæiske børser falder FTSE 100-indekset i London 0,3 pct., mens det tyske DAX-indeks i Frankfurt falder 0,2 pct., og det franske CAC-indeks falder 0,4 pct.

Blandt de enkelte sektorer er det olie- og gassektoren, der klarer sig bedst på grund af den stigende oliepris.

Efter at Opec-landene er nået til enighed om en begrænsning af olieproduktionen, har Saudi-Arabien signaleret, at landet er villig til at skære mere i olieproduktionen end oprindelig aftalt. Samtidig har ikke-Opec-lande med Rusland i spidsen aftalt at pumpe mindre olie op næste år for at skabe bedre balance i oliemarkedet.

Olieprisen stiger 4,20 pct. til 56,61 dollar mandag, og det kommer olie- og gassektoren til gavn, der er den mest stigende sektor med 2,1 pct.

Derfor er det heller ikke overraskende, at britiske Tullow Oil er med i toppen af det paneuropæiske indeks med en stigning på 7,3 pct.

Den schweiziske kemikoncern Lonza dykker til gengæld kraftigt, efter at selskabet har været i forhandlinger om at opkøbe det privatejede Capsugel. Det skriver Bloomberg News.

Ifølge Reuters' kilder kan opkøbet være mere end 5 mia. dollar værd.

Aktien i det Basel-baserede selskab falder med 7,0 pct.