Morgendagens navigationsanlæg kan hvis de misbruges kortlægge din mindste bevægelse i dagligdagen. Det kan se i mørke og hjælpe dig sikkert frem, men det kan også blotlægge din færden. Det satellitbaserede Global Positioning System, GPS, blev oprindeligt udviklet til militært bruge, men blev siden frigivet til civil brug. I 2000 blev der solgt 6.500 meget kostbare eksemplarer herhjemme. Næste år forudses et salg på 400.000 navigatorer, som vil blive placeret i danske biler og både men også på cykelstyret eller i lommen.
Det eksplosivt stigende salg af navigationsanlæg minder om dengang, mobiltelefonerne begyndte at blive hvermandseje. GPSere er ikke længere kun noget, man bruger til at finde en bestemt adresse, men vil snart også blive anvendt til at spore mennesker. Mobiltelefoner og armbåndsure med GPS kan inden for 15 meter afsløre bærerens position også historisk. Det kan få betydning i komplicerede efterforskningssager, men også tvivl om en banal fartmåling kan afgøres, hvis bilisten har GPS.
GPS er blevet meget præcist. Det startede med at basere sig på afstanden til tre satellitter; i dag følger 24 usynlige øjne trafikken til lands, til vands og i luften, og når det europæiske Galileo er hængt op, kommer der 30 senere 50 satellitter. Samtidig fjernes risikoen for, at amerikanerne af strategiske hensyn trækker GPS-stikket ud. For det er deres system.
Morgendagens navigation bliver så præcis, at det kan lande et fly. Kaptajnen behøver kun interessere sig for nedbremsningen, idet systemet vil rumme alle oplysninger om højde, hastighed og om flyet geografisk ligger rigtigt for indflyvning. Det kræver blot detaljerede elektroniske kort i stil med dem, vi allerede anvender i vore biler. Også bag rattet vil vi snart kunne mærke, hvordan GPS bliver strammet op: Det vil vide, om du på motorvejen kører i højre eller venstre bane, om der er problemer forude, så det kræver en ny rute. Og på landevejen vil GPS og nye finmaskede kort, som en rallykørers co-driver, advare om skrappe kurver forude.
I nogle tilfælde vil GPS overgå det menneskelige syn. Signalerne mellem dig og satellitterne 20.000 kilometer oppe går fint gennem både mørke, tåge, regn, sne og skyer. Så det, der i luftfarten kaldes instrumentflyvning, vil snart også findes som et sikkerhedssystem til biler: Du vil kunne følge vejens forløb virtuelt.
Samspillet mellem bil (menneske), satellitter og elektroniske kort gør det hele muligt. Bilens position og hastighed fastslås ved lynhurtig databehandling af afstanden til forskellige satellitter. Bilens retning findes ved brug af et elektronisk kompas. Ruteplanlægning og vejvisning muliggøres af elektroniske kort, som ifølge Dirk Snauwaert fra TeleAtlas i dag dækker 64 lande fuldstændigt. Hertil kommer mindre detaljerede kort over 200 lande kort, der kan vise, hvor du er, men som ikke kan bruges til vejvisning. Om hjørnet er TeleAtlas med elektroniske kort i tre dimensioner. 50 europæiske storbyer startende med Berlin kortlægges så minutiøst, at skærmbillederne vil ligne noget fra et computerspil.
Med 3D behøver man ikke kun se det hele oppefra, men kan også fingere en tur ned ad Kurfürstendam i fuglehøjde og så detaljeret, at husenes døre og vinduer er med. Det lover Dirk Snauwaert og tilføjer: »Digitale kort vil ikke kun bruges i transportmidler. Det vil gå som mobiltelefonerne, der fik indbygget kamera. Nye mobiler kan hente kort ned og give vejledning. Derfor er vort marked ikke kun bilister, men hele verden. Vi vil ikke alene kunne tale sammen, vi vil også på et kort kunne fastslå den anden parts position og finde hinanden.«
En sådan facilitet bruges allerede til at overvåge lastbilschauffører og andre med en rullende arbejdsdag. Den såkaldte flådestyring sikrer en så direkte og rationel kørsel, som tænkes kan. Men det betyder overvågning af første grad: GPS vil inden for et par skridt kunne vise, hvor bilen er, hvor den har været, hvor lange pauser der er holdt, og om der er kørt omveje. Helt orwellsk bliver det, hvis bilisten tager sin GPS i lommen, for det nye europæiske system opererer med en nøjagtighed ikke i meter, men i decimeter. Elektronisk flådestyring er allerede så udviklet, at man kan aflevere kørebog baseret på GPS med tid, steder og hastighed. GPS kan »tracke« ikke alene biler, men også personer eller dyr, hvis man har det lille apparat på sig. Det ville have kunnet afsløre, om Michael Rasmussen var i Mexico eller i Italien.
DanTrack hedder et selskab med speciale i netop sporing, som begrebet kaldes. Men overvågningen har også oplagt positive sider: GPS og elektroniske kort kan finde stjålne biler og lastvogne. Det kan afsløre gidseltagere, og systemet kan selv ringe 112 og opgive, hvor en eventuel ulykke er sket, selv om alle i bilen er bevidstløse.
Claus Bo Larsen fra markedslederen Garmin, siger at udviklingen går så hurtigt, at der allerede otte måneder efter en lancering er nyt på vej. »Anlæggene bliver hele tiden mindre, billigere, bedre, sikrere og smelter sammen med andre elektroniske ting som telefoner, e-mail og internet. Mens et løst GPS-anlæg til bilen med kort over Skandinavien eller Europa kan købes fra cirka 2.000 kr., koster en telefon med navigationsmulighed måske 2.500. Men oven i prisen for den skal lægges den tid, man er online for at downloade de ellers gratis kort. I Europa dominerer kortudbyderne TeleAtlas og NavTech. De fleste apparater kommer fra Garmin, Tom-Tom, Mio, Navman, Sony og Nokia. Hertil kommer en underskov af leverandører af positioner af tankstationer, hoteller, lufthavne, banegårde, hospitaler, forlystelser og golfbaner. Sådan info kan man få ved at trykke på POI (Points of Interest), men det må forudses, at POI bliver kommercialiseret, så f.eks. en restaurant skal betale for komme med ligesom telefonbøger med gule sider. For 20 år siden var en mobiltelefon en seks kilo tung klump med en lang antenne. Man ringede via NMT-nettet som fra et skib. I dag vejer telefonen få hundrede gram, kan ligge i brystlommen, spille musik, vise TV, tage og sende billeder og navigere.
