Haven i maj

Naturen brager løs i forårets fantastiske eksplosion af farver og dufte, og haverne, vores kultiverede natur brager også igennem. Her har vi samlet naturens mest spektakulære elementer og det giver oplevelser til alle sanser i denne tid. Men vi er stadig ved haveårets begyndelse, så tiden er ikke kun til nydning, men også til forberedelser af endnu mere nydelse.

Alle de et-årige fornøjelser, såsom køkkenurter, georginer og sommerblomster skal i jorden i maj. Enten som planter eller frø. Det er som regel både nemmest og billigst at starte med frø, det tager bare lidt længere tid inden salaten er spiseklar, eller inden sommerblomsterne begynder at blomstre.

I køkkenhaven kan man nemt opformere sommerblomster til resten af haven. Så en række sommerblomster i starten af maj, og når de har fået to til tre blade flytter man nogle af planterne ud i haven på steder, hvor blomster er velkomne.

Køkkenhaven skal også kunne forsyne kokken, senere på sommeren. Nogle af de lækreste grønsager er meget nemme at dyrke, bønner og asparges f.eks. Bønnerne sørger selv for kvælstofforsyningen og trives derfor godt på alle jorde. Især stangbønner er dejlige, for de skal ikke plukkes alle sammen på en gang. De klatrende planter producerer lækre, friske bønner i flere måneder, det er bare at plukke løs.



»Bønner skal sås, når kirsebærtræerne blomstrer.« Sådan lyder den gamle regel, men tro ikke altid på den! Førhen blomstrede kirsebær først i maj, men de seneste år har kirsebærrene blomstret i april, og det kan blive for koldt for bønner. De skal sås, når jorden er varm, og der er udsigt til varmt vejr i en uge frem. Kig hellere på jorden end på kirsebærtræerne. Hvis frøukrudtet spirer frem i massevis, så er jorden varm nok til bønnefrø, og hvis 7-dages prognosen samtidigt lover varmt vejr, så er det tid for bønnesåning. Har man et jordtermometer, skal det vise 8-10°C i 10 cm’s dybde, så spirer bønnerne villigt frem. Jorden var faktisk så varm sidst i april i år, - hvor kirsebærtræerne også blomstrede.



Snegle holder af de spæde bønnespirer, så bor man i dræbersnegleområde, bør bønnebedet beskyttes med sneglehegn. Ellers vil man opleve, at bønnerne aldrig dukker op af jorden. Et godt tip til fremme af spiringen er at bløde frøene ud i vand, »sætte frø i støb«, som det hedder på gartnersprog. Nogle timer før såning, eller evt. dagen før, lægges frøene i vand. De svulmer op, og man sår forsigtigt frøene i jorden. Bønnefrø skal sås relativt dybt, ca. 4 cm. Vand i bunden af rillen, læg frøene med 10 cm»s afstand, dæk med løs jord, og så - en lille detalje. Tag en skovl og klap jorden over bønnefrøene med bagsiden af skovlen. Rådet er især godt på lerjord, som nemt bliver knoldet med masser af hulrum i jorden. Når den klappes tæt, bliver der mindre plads til sneglene og bønnefrøene spirer hurtigere frem.

Det er fremspiringen, der er det ømme punkt for bønner. Når først de er ovenjords, vil de vise stor livskraft. Stangbønner skal have en bønnestage at klatre på, et støbenet, nogle hasselkæppe, bambuspinde el.l. De bliver lige så høje, som den stage du giver dem. I kolde perioder i maj kan et dække med fiberdug være en stor hjælp for unge bønneplanter. Nogle opgiver helt, at så bønnerne direkte. Bønner kan da nemt forkultiveres i starten af maj i potter på et lunt sted. De udplantes i en varm periode sidst i maj.