Vestas vinder ordre på 110 MW i Storbritannien

Vestas har vundet en ordre på 110 megawatt (MW) til et SSE-projekt i Skotland.

Foto: Claus Fisker

Det meddeler selskabet onsdag eftermiddag til fondsbørsen.

Ordren er fast og ubetinget på 30 styk V117-3.45 MW-møller kombineret med to styk V112-3.45 MW-møller.

- Kontrakten inkluderer levering, installation og idriftssættelse af vindmøllerne samt en 10-årig Active Output Management 4000 serviceaftale, skriver vindgiganten i meddelelsen.

Leveringen af de 32 møller ventes påbegyndt i fjerde kvartal af 2016. Det er planlagt, at møllerne skal i drift i første halvdel af 2017.

Dagens ordre bringer samlet set Vestas ordreindgang i år op på 7528 MW.

Onsdag eftermiddag stiger Vestas-aktien 1,3 pct. til 478,20 kr.