Den 10. juli 1953 forlod 34 kasser med maskingeværer Københavns Havn ombord på dampskibet »S.S. California«. Målet var havnebyen Corinto i det mellemamerikanske land Nicaragua.
Især ét af de i alt 500 geværer skilte sig ud.
I kasse nummer 34 lå et eksemplar, der var påført en sølvplade med en helt særlig personlig hilsen indgraveret:
»Til general A. Somoza. Med de ærbødigste hilsner fra Madsen-kompagniet.«
Anastasio Somoza García. Nicaraguas berygtede diktator med massevis af liv på samvittigheden. Brutal undertrykker af sine politiske modstandere. Arkitekt bag flere militærkup.
Og nu også den heldige indehaver af et specialfremstillet dansk Madsen-maskingevær.
Madsen-kompagniet hed rettelig Dansk Industri Syndikat, DISA – eller i folkemunde bare Riffelsyndikatet. Og det dengang Mærsk-ejede firma var kendt verden over for blandt andet at producere de robuste Madsen-maskingeværer.
Og blandt selskabets kunder var altså også diktaturet i det mellemamerikanske land.
Oplysningerne fremgår af breve og notater, der indtil for nylig var gemt væk sammen med tusindvis af andre dokumenter i flere end 100 kasser med arkivmateriale fra den nu hedengangne danske våbenproducent, der frem til 2005 var ejet af Danmarks største virksomhed, A.P. Møller - Mærsk.
Dokumenterne kaster ifølge eksperter helt nyt lys over omfanget og karakteren af den danske våbenhandel, kunne Berlingske forleden fortælle.
Handlen med Nicaragua er ingen undtagelse:
»Vi taler om nogle af de mest alvorlige kup under koldkrigen,« siger seniorforsker ved Rigsarkivet Steen Andersen.
Han mener, at de nye dokumenter, der også dokumenterer våbensalg til lande som Paraguay og Guatemala, viser, at Riffelsyndikatets våbenhandel kan have spillet en væsentlig rolle i regionens blodige militærkup og borgerkrige gennem årtier. Ofte med USAs efterretningstjeneste, CIA, som aktiv deltager i det skjulte.
»Der tegner sig et billede af, at DISAs våben er blevet brugt til destabilisering af regeringer via CIA rundt om i verden,« siger han.
Ifølge Tim Weiner, amerikansk journalist og forfatter til flere bøger om CIAs historie, er der tale om afgørende ny viden:
»I begyndelsen af Den Kolde Krig byggede CIA et våbensmuglende imperium, der skulle understøtte Washingtons mål om at vælte venstreorienterede fjender og støtte højreorienterede allierede. Her ser vi overbevisende tegn på, at Mærsk var en af kronjuvelerne i dette imperium,« siger han.
Et eksempel på dette er førnævnte Anastasio Somoza García, der ad flere omgange kuppede sig til magten i Nicaragua – godt hjulpet på vej af det amerikanske militær, der betragtede ham som et centralt redskab i kampen mod landets kommunistiske sandinister anført af Somozas ærkefjende, Augusto César Sandino.
Sidstnævnte blev senere snigmyrdet af Somozas nationalgarde, der i årevis var blevet trænet og udstyret af amerikanske marineinfanterister.
Korruption, undertrykkelse af politiske modstandere og tyveri fra statskassen var blot nogle af de forbrydelser, som amerikanerne så gennem fingre med for at holde den loyale Somoza ved magten.
»Somoza er måske en son of a bitch (røvhul, red.), men han er vores son of a bitch,« skulle den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt angiveligt have sagt.
CIA var mellemmand
Ud over maskingeværer købte Nicaragua også ammunition og andet udstyr af det danske selskab i begyndelsen af 1950erne. Og ifølge det omfattende arkivmateriale fra Riffelsyndikatet er der tydelige tegn på, at den amerikanske regering var involveret.
Det fremgår således, at et amerikansk selskab ved navn Western Arms Corporation – forkortet WAC – agerede mellemmand i handlen fra 1953.
Og det var ikke et hvilket som helst selskab: Som Berlingske kunne beskrive forleden, er det nu slået fast af forfattere og historikere, at Western Arms Corporation i årevis var såkaldt dækselskab for selveste CIA – den amerikanske efterretningstjeneste.
Af et brev fra vicedirektør Peter Annison i Western Arms Corporation direkte til DISAs direktør Paul Binzer fremgår det, at de 500 maskingeværer skulle »pakkes i kasser mærket WAC« og adresseres til »præsidenten for republikken Nicaragua, general A. Somoza«.
Brevet er skrevet 29. juni 1953, og knap halvanden uge senere svarede Binzer bekræftende, at sendingen var afskibet med kurs mod Mellemamerika. Vedhæftet brevet var en faktura på 21.135 dollar, udstedt direkte til »The Western Arms Corporation, Los Angeles«.
Med andre ord peger materialet på, at det i virkeligheden var CIAs stråmandsselskab, der bestilte og købte våbnene til diktator Somoza.
Ifølge Joachim Lund, der er ph.d. og historiker ved CBS, giver det med historiske briller god mening at finde CIA som mellemmand i sådanne handler:
»CIA spiller en meget væsentlig rolle under Den Kolde Krig. De står for at formidle amerikansk støtte til diktaturer, som er på USAs side. Syd- og Mellemamerika er et særlig vigtigt område, fordi det virkelig er USAs baggård. Der er ingen, som skal komme ind og rode der,« siger han.
»De underminerer oprørsbevægelser, iværksætter modkup og mange andre ting. De forsyner de her regimer med våben, dels amerikanske, dels andre landes våben. Danmark var et fuldgyldigt medlem af NATO og derfor et oplagt land at få våben fra,« siger han.
Blodig borgerkrig
Handlen med Nicaragua er blot et af talrige eksempler fra det omfattende arkivmateriale på, at DISA ikke havde moralske skrupler over selskabets valg af kunder.
Der er ganske vist ikke i det materiale, Berlingske har gennemgået fra arkivet, tegn på, at DISA har solgt våben i strid med udførselstilladelser eller våbenembargoer.
Men det er et klart mønster: Det danske selskab tjente styrtende med penge på at handle med de mange diktaturer eller militærjuntaer, der prægede Syd- og Mellemamerika under Den Kolde Krig.
Et eksempel er Paraguay, der ifølge arkivmaterialet købte en større sending udstyr i 1947 – herunder 200 maskingeværer – af DISA.
På daværende tidspunkt havde Paraguay i en årrække været kontrolleret af en stærkt højreorienteret militærjunta ledet af præsident Higinio Morínigo, der med sylespids præcision havde fjernet alle politiske partier og modstandere.
I netop 1947, mens DISA altså skibede våben afsted til hovedstaden Asunción, lå landet i blodig borgerkrig, der endte med at koste flere hundredtusinder af borgere livet.
Et lignende eksempel er Colombia, der i 1957 og 1958 var på storindkøb af maskingeværer og granater hos DISA i København. Det colombianske militær købte ind for millioner af dollar hos det danske selskab i perioden og ser dermed ud til at være en af DISAs allerstørste kunder.
I netop disse år var landet splittet i en langvarig og ekstremt blodig borgerkrig mellem landets militærstyrker på den ene side og kommunister og liberale på den anden side. Borgerkrigen, der gik under navnet »La Violenca« – volden – er i dag kendt som en af historiens mest barbariske med uhyrlige torturmetoder og overgreb på civile begået af begge sider i konflikten.
Krigen endte med at koste næsten to procent af landets befolkning livet, anslås det, og den lagde grundstenen til Colombias urolige fremtid med gentagne sammenstød med guerillabevægelsen FARC.
Historiker Joachim Lund fra CBS er da heller ikke overrasket over at se DISA som leverandører til 1950ernes og 1960ernes diktatorer.
»Danske virksomheder har i tidens løb nydt godt af at være baseret i en lille, politisk harmløs stat, når man opererede på det globale marked,« siger han.
»DISA havde ry for at producere førsteklasses våben, og de skulle jo afsættes et eller andet sted. Den Kolde Krigs stormagter havde deres egen våbenindustri, og østblokken måtte man ikke sælge strategiske varer til. Så var der neutrale lande og den tredje verden tilbage,« påpeger han og finder det logisk, at der blev solgt våben »i stor stil til regeringer, der var midt i en borgerkrig eller i færd med at slå et oprør ned«.
»Det er jo der, efterspørgslen på våben er størst,« siger Joachim Lund.
Arkivmaterialet om DISA dukkede op for få år siden efter at have stået gemt væk på loftet af Tøjhusmuseet i København i flere årtier. Efterfølgende blev det arkiveret på Rigsarkivet, men det er altså ikke blevet omtalt i offentligheden før nu.
Danske våben på fotografier
Arkivar og erhvervshistoriker Steen Andersen hæfter sig særligt ved detaljerne om de meget store handler med USA, hvilket blandt andet foregik gennem førnævnte dækselskab Western Arms Corporation, der i virkeligheden var kontrolleret af CIA.
Dokumenterne viser, at Riffelsyndikatet alene i 1951 og 1952 solgte våben til Western Arms Corporation for 28,5 millioner kroner – et tal, der korrigeret for inflation i dag ville svare til svimlende 462 millioner kroner.
De nye oplysninger fra arkivmaterialet har de seneste dage inspireret Steen Andersen til at gennemgå andre gamle arkiver og fotosamlinger, og han har på den baggrund gjort en interessant opdagelse:
Han kan nu kæde den danske våbenproducent direkte sammen med endnu et mellemamerikansk land med en yderst blodig fortid, nemlig Guatemala.
Det er i dag velkendt, at CIA organiserede et tophemmeligt militærkup mod den demokratisk valgte regering i det centralamerikanske land og dermed fik afsat præsident Jacobo Arbenz og installeret et militært diktatur med Carlos Castillo Armas i spidsen.
»Det er et blodigt kup. CIA-grupperne rykker ind og gennemfører mord på demokratisk valgte politiske modstandere efter likvideringslister,« siger Steen Andersen.
Inspireret af det nye arkivmateriale har Steen Andersens gennemtrawlet gamle fotos fra kuppet i 1954, og de viser overraskende, at maskinpistolen M1950 fra netop danske DISA optræder sammen med soldater på flere af billederne.
»Det er tydeligt, at den danske maskinpistol spillede en nøglerolle. Det er interessant at se, når man kender det våben, og man nu ved, hvad man skal lede efter, at det er det danske våben, som de her paramilitære militser svinger over ryggen i juni 1954 i Guatemala,« siger han.
Fotografierne viser blandt andet soldater under kommando af oberst Carlos Castillo Armas, der er bevæbnet med maskinpistolen M1950. Et andet billede viser en CIA-trænet gruppe, der i juni 1954 var med til at omstyrte den demokratiske regering i Guatemala, bevæbnet med samme våben.
»Og det sætter nu Riffelsyndikatets våben i direkte forbindelse med kuppet,« siger Steen Andersen.
Han gætter på, at våbnene er en del af de 106.000 maskinpistoler, som Western Arms Corporation ifølge arkivmaterialet købte i København i 1951 og 1952. Dermed har det Mærsk-ejede datterselskab haft en vigtig finger med i spillet om magten i regionen, mener den amerikanske forfatter og journalist Tim Weiner
»De våben, Mærsk afskibede, ændrede historiens gang i lande som Guatemala ved at bidrage til omstyrtelsen af demokratisk valgte ledere og indsættelsen af militærdiktaturer og dødspatruljer,« siger han.
CBS-historiker Joachim Lund mener, at man skal se handlerne »i Den Kolde Krigs optik«.
»Det blev set som de gode mod de onde, og målet helligede langt hen ad vejen midlerne. Det er ikke for at forsvare det, men for at forklare, hvorfor det fandt sted,« siger Joachim Lund.
Efterlyser undersøgelse
Men Steen Andersen mener ikke, at argumentet om, at det var i orden at sælge til vores store allierede, USA, holder.
»Det er naivt at sige, at fordi DISA sælger til USA, er det er i overensstemmelse med dansk udenrigspolitik, blot fordi Danmark er allieret med USA. Nej, det er ikke tilfældet, for på det her tidspunkt kan vi se, at Danmark ikke abonnerer på den amerikanske udenrigspolitiske doktrin,« siger Steen Andersen.
Han peger for eksempel på, at Danmark i 1954 i FNs Sikkerhedsråd, som Danmark på det tidspunkt var midlertidigt medlem af, stemte for en kritisk resolution, der skulle undersøge det blodige forløb i Guatemala. Den undersøgelse nedlagde USA og Storbritannien siden veto mod.
Steen Andersen mener, at de nye oplysninger fra arkiverne bør føre til en større og mere omfattende undersøgelse af DISAs roller under Den Kolde Krig.
»Det her skriger på en større historisk undersøgelse, fordi det nu står klart, at en dansk virksomheds interesse kom på tværs af dansk udenrigspolitik.«
