I to årtier samlede mere end 100 kasser med Mærsks dybeste hemmeligheder støv på et loft

Gennem årtier solgte Danmarks største virksomhed, A.P. Møller - Mærsk, våben til nogle af klodens mest brutale regimer og diktaturer. Det viser tusindvis af ikke offentliggjorte dokumenter omhandlende Mærsks nu forhenværende datterselskab DISA, der i folkemunde er kendt som Riffelsyndikatet. I to årtier har dokumenterne samlet støv.

I årtier har tusindvis af dokumenter om Mærsks våbenhandel gennem datterselskabet Riffelsyndikatet været gemt væk på loftet over et museum. Nu er de dukket op. Og de kaster helt nyt lys over våbenhandlen. Riffelsyndikatet blev etableret i 1896 under navnet Dansk Rekylriffel Syndikat og blev i 1930 en del af Mærsk-imperiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På et loft i Christian 4.´s historiske Tøjhus på Slotsholmen midt i København samlede en række dybe hemmeligheder om én af Danmarks største virksomheder støv i to årtier.

På Tøjhusmuseet, også kendt som Krigsmuseet, blev der omkring årtusindskiftet - ifølge Berlingskes oplysninger - indleveret end lang række dokumenter og effekter fra Mærsk-virksomheden DISA, også kendt som Riffelsyndikatet. Dokumenter med eksplosive nye oplysninger, som tilføjer helt nye kapitler til danmarkshistorien og historien om landets største virksomhed A.P. Møller - Mærsk.

Riffelsyndikatet er en af de mest omstridte virksomheder i danmarkshistorien, især på grund af virksomhedens rolle under Anden Verdenskrig. I 1999 vakte det stor opsigt, da Berlingske kunne afsløre, hvordan selskabet solgte ammunition og våben til Nazityskland under Anden Verdenskrig. Det er blevet udlagt som årsagen til, at Mærsk efterfølgende solgte sine aktier i Berlingske.

Nye oplysninger kaster et helt nyt lys af de mest omstridte og betændte stykker erhvervshistorie i Danmark: Våbensalget fra Mærsk-fabrikken DISA, også kendt som Riffelsyndikatet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

De mere end 100 kasser med dokumenter blev sammen med en række prototyper på våben og ammunition indleveret til Tøjhusmuseet som led i en større oprydning hos DISA omkring årtusindskiftet.

Efterfølgende stod kasserne i næsten to årtier på Tøjhusmuseets loft, før museet omsider fandt ressourcer til at gennemgå det omfattende materiale. En stor del af arkiverne blev siden afleveret til Rigsarkivet, hvor materialet efter en grovsortering har været arkiveret i ubemærkethed i et par år.

Mens Riffelsyndikatets rolle under Anden Verdenskrig til dels er beskrevet, så er selskabet tilværelse i efterkrigstiden og under Den Kolde Krig yderst sparsomt belyst.

Det ændrede sig mandag aften, da Berlingske kunne fortælle om kassernes indhold. De tusindvis af hidtil ikke offentliggjorte dokumenter viser, at Mærsk-ejede DISA i årtier solgte våben til nogle af klodens mest brutale regimer og diktaturer.

Våbenhandlen fandt blandt andet sted under højspændte perioder under Den Kolde Krig og var ifølge eksperter og historikere mere omfattende og opsigtsvækkende, end det hidtil har været offentligt kendt.

»DISAs historie under Den Kolde Krig er stort set ubelyst, og det her arkiv er en interessant og bemærkelsesværdig ny del af historien om efterkrigsdanmark,« siger seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet Steen Andersen.

Afsløringer af Riffelsyndikatets våbensalg under Anden Verdenskrig i Berlingske Tidende skabte i 1999 vrede hos Mærsk Mc-Kinney Møller. Det er siden blevet udlagt som årsagen til, at Mærsk solgte sine aktier i Berlingske. Her ses Mærsk Mc-Kinney Møller ved generalforsamlingen i A.P. Møller - Mærsk i 2009. Han døde som 98-årig i 2012. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix (arkiv).

Dokumenterne viser blandt andet, at lande som Colombia, Venezuela og Indonesien var blandt de største aftagere af de danske våben, samtidig med – eller imens – borgerkrige eller interne uroligheder rasede i de respektive lande. Materialet indeholder også nyt om salg af våben til tyskerne under Anden Verdenskrig.

»I offentligheden har fortællingen hidtil været, at DISA stort set ikke fungerer som våbenfabrik efter 1945. Nu viser de her oplysninger, at salget i den grad fortsatte,« siger militærhistoriker Hans Christian Bjerg, der er tidligere overarkivar på Rigsarkivet og forfatter til bøger om besættelsestiden.

»Det overrasker mig, at våbenfabrikken fortsatte sin produktion,« tilføjer han.

Berlingske har gennemgået en del af det omfattende materiale og præsenteret en række dokumenter for udvalgte historikere. Materialet omfatter blandt andet kontrakter fra handler mellem DISA og diverse lande kloden over, interne regnskabsdokumenter fra selskabet samt markedsanalyser og tekniske beskrivelser af våben og ammunition fra den danske våbenproducent.

Modstandsgruppen BOPA (Borgerlige Partisaner) saboterer Dansk Industri Syndikat (Riffelsyndikatet) i juni 1944. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt.

Det er uklart ud fra materialet og Berlingskes gennemgang af de mange dokumenter, om arkivet samlet set giver det fulde billede af DISAs forretningsaktiviteter i perioden.

Men uanset hvad viser det omfangsrige materiale, at våbenhandlen spillede en større rolle for A.P. Møller - Mærsk i efterkrigstiden end hidtil kendt, påpeger eksperter:

»Det er et overset dansk erhvervseventyr,« siger Steen Andersen fra Rigsarkivet og tilføjer:

»Der er på det tidspunkt store stormagtsinteresser, men det lykkedes alligevel en lille dansk virksomhed at gnaske sig ind og finde ret betydelige markedsandele. Det er bemærkelsesværdigt.«

Til gengæld har selskabets tilværelse i efterkrigstiden og under Den Kolde Krig været yderst sparsomt belyst. Indtil nu.

»Der er mig bekendt ikke skrevet noget ordentligt og fyldestgørende om det her foretagende i denne periode,« siger militærhistoriker Hans Christian Bjerg.

Berlingske har ikke fundet indikationer i materialet på, at DISAs eksport er sket i strid med loven eller diverse våbenembargoer eller sanktioner. Men ifølge militærhistoriker Hans Christian Bjerg gør det ikke materialet mindre interessant.

»Det er interessant, fordi de sælger våben – og i det øjeblik, de leverer til andre end Danmark, så er vi historikere selvfølgelig interesserede i, hvor handlerne placerer sig i historien,« siger han.

Berlingske har forelagt de nye oplysninger om våbenhandlen hos DISA for A.P. Møller - Mærsk. Her oplyser presseafdelingen, at man ikke har nogen kommentarer.