Tusindvis af glemte dokumenter afslører: Mærsks våbenhandel var langt mere omfattende end hidtil kendt

I årtier har tusindvis af dokumenter om Mærsks våbenhandel gennem datterselskabet Riffelsyndikatet været gemt væk på loftet over et museum. Nu er de dukket op. Og de kaster helt nyt lys over våbenhandlen: Blandt andet blev der solgt våben for trecifrede millionbeløb til lande i konflikter under Den Kolde Krig.

I årtier har tusindvis af dokumenter om Mærsks våbenhandel gennem datterselskabet Riffelsyndikatet været gemt væk på loftet over et museum. Nu er de dukket op. Og de kaster helt nyt lys over våbenhandlen. Riffelsyndikatet blev etableret i 1896 under navnet Dansk Rekylriffel Syndikat og blev i 1930 en del af Mærsk-imperiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Igennem årtier solgte Danmarks største virksomhed, A.P. Møller - Mærsk, våben til nogle af klodens mest brutale regimer og diktaturer.

Våbenhandlen fandt blandt andet sted under højspændte perioder under Den Kolde Krig og var ifølge eksperter og historikere mere omfattende og opsigtsvækkende, end det hidtil har været offentligt kendt.

Det viser tusindvis af ikke offentliggjorte dokumenter omhandlende Mærsks nu forhenværende datterselskab DISA, der i folkemunde er kendt som Riffelsyndikatet.

»DISAs historie under Den Kolde Krig er stort set ubelyst, og det her arkiv er en interessant og bemærkelsesværdig ny del af historien om Efterkrigsdanmark,« siger seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet Steen Andersen.

Dokumenterne viser blandt andet, at lande som Colombia, Venezuela og Indonesien var blandt de største aftagere af de danske våben, samtidig med – eller imens – borgerkrige eller interne uroligheder rasede i de respektive lande. Materialet indeholder også nyt om salg af våben til tyskerne under Anden Verdenskrig.

»I offentligheden har fortællingen hidtil været, at DISA stort set ikke fungerer som våbenfabrik efter 1945. Nu viser de her oplysninger, at salget i dén grad fortsatte,« siger militærhistoriker Hans Christian Bjerg, der er tidligere overarkivar på Rigsarkivet og forfatter til bøger om besættelsestiden.

»Det overrasker mig, at våbenfabrikken fortsatte sin produktion,« tilføjer han.

Riffelsyndikatet blev etableret i 1896 under navnet Dansk Rekylriffel Syndikat og blev i 1930 en del af Mærsk-imperiet, da A.P Møller - Mærsk købte en aktiepost i selskabet. Selskabets historie kom for alvor i offentlighedens søgelys, da Berlingske i 1999 kunne bringe nye oplysninger om selskabets salg af ammunition og våben til Hitlers Nazityskland under Anden Verdenskrig.

Artikelserien i Berlingske afdækkede dengang blandt andet, at Riffelsyndikatet selv tog initiativ til våbensalget – snarere end at firmaet blev presset til at producere våben til tyskerne. En afsløring, der vakte stor offentlig debat.

Modstandsgruppen BOPA (Borgerlige Partisaner) saboterer Dansk Industri Syndikat (Riffelsyndikatet) i juni 1944. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt.

Til gengæld har selskabets tilværelse i efterkrigstiden og under Den Kolde Krig været yderst sparsomt belyst. Indtil nu.

»Der er mig bekendt ikke skrevet noget ordentligt og fyldestgørende om det her foretagende i denne periode,« siger militærhistoriker Hans Christian Bjerg.

Berlingske har ikke fundet indikationer i materialet på, at DISAs eksport er sket i strid med loven eller diverse våbenembargoer eller sanktioner. Men ifølge militærhistoriker Hans Christian Bjerg gør det ikke materialet mindre interessant.

»Det er interessant, fordi de sælger våben – og i det øjeblik, de leverer til andre end Danmark, så er vi historikere selvfølgelig interesserede i, hvor handlerne placerer sig i historien,« siger han.

»Overset dansk erhvervseventyr«

De mange dokumenter har i over to årtier samlet støv i mere end 100 kasser på Rigsarkivet og inden da på Tøjhusmuseet. Omkring årtusindskiftet blev kasserne ifølge Berlingskes oplysninger sammen med en række prototyper på våben og ammunition indleveret til Tøjhusmuseet som led i en større oprydning hos DISA.

Efterfølgende stod kasserne i næsten to årtier på Tøjhusmuseets loft, før museet omsider fandt ressourcer til at gennemgå det omfattende materiale. En stor del af arkiverne blev siden afleveret til Rigsarkivet, hvor materialet efter en grovsortering har været arkiveret i ubemærkethed i et par år.

»Der er ikke nogen, der egentlig har kortlagt, hvad det her er for et foretagende, hvor stort det var, og hvad den fulde historie er. For en historiker er det rent guf at dykke ned i sådan noget materiale, ingen andre har kigget på,« siger militærhistoriker Hans Christian Bjerg.

Berlingske har gennemgået en del af det omfattende materiale og præsenteret en række dokumenter for udvalgte historikere. Materialet omfatter blandt andet kontrakter fra handler mellem DISA og diverse lande kloden over, interne regnskabsdokumenter fra selskabet samt markedsanalyser og tekniske beskrivelser af våben og ammunition fra den danske våbenproducent.

Det er uklart ud fra materialet og Berlingskes gennemgang af de mange dokumenter, om arkivet samlet set giver det fulde billede af DISAs forretningsaktiviteter i perioden.

Men uanset hvad viser det omfangsrige materiale, at våbenhandlen spillede en større rolle for A.P. Møller - Mærsk i efterkrigstiden end hidtil kendt, påpeger eksperter:

»Det er et overset dansk erhvervseventyr,« siger Steen Andersen fra Rigsarkivet og tilføjer:

»Der er på det tidspunkt store stormagtsinteresser, men det lykkedes alligevel en lille dansk virksomhed at gnaske sig ind og finde ret betydelige markedsandele. Det er bemærkelsesværdigt.«

Ifølge Martin Jes Iversen, lektor i økonomisk historie på CBS, giver materialet et særligt indblik i vilkårene for selskabet i en urolig periode af verdenshistorien.

»Det her skete i en dualistisk verden, hvor der var mange nye stater, og der skulle DISA navigere i et meget sprængfarligt sikkerhedspolitisk landskab mellem USA og Sovjetunionen. Her har det været en niche at komme fra et lidt mindre farligt land og kunne sælge til mange forskellige lande,« siger han.

Salg til 50 lande

Blandt de tusindvis af dokumenter har Berlingske blandt andet fundet omfattende lister over DISAs salg af våben til 50 forskellige lande mellem årene 1900 og 1962. Salgstallene fylder mere end 65 sider og giver en indikation af selskabets samlede våbensalg i perioden. Ifølge dokumenterne solgte DISA frem til 1962 230.000 våben.

De mange nye dokumenter om DISAs historie har i al ubemærkethed stået i flere hundrede kasser på Rigsarkivet og inden da på Tøjhusmuseet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Berlingskes gennemgang af tallene viser, at DISA mellem 1947 og 1957 solgte våben og ammunition for samlet 176 millioner kroner, viser en opgørelse fra 1957. Korrigeret for inflation ville beløbet svare til 2,5 milliarder kroner i dag. Tallet dækker ikke over salg af delkomponenter og reservedele til våben.

Militærhistoriker Hans Christian Bjerg mener, at det er opsigtsvækkende, at DISA nåede ud til 50 forskellige lande. Især på et tidspunkt i historien, hvor FN havde 108 medlemslande. Det viser, påpeger han, hvor stor DISA var på globalt plan.

»Det viser, hvor stort Riffelsyndikatet var. Og de har tjent mange penge. Det er rigtig mange penge på det tidspunkt,« siger Hans Christian Bjerg.

Lande i borgerkrig

Dokumenterne giver især et opsigtsvækkende og i offentligheden hidtil ukendt indblik i køberne af de danskproducerede våben i perioden efter Anden Verdenskrig.

Blandt de største aftagere finder man lande som Colombia, Venezuela og Indonesien – alle handler fandt sted i perioder, hvor de pågældende lande var plaget af interne konflikter eller var på vej ind i – eller allerede udkæmpede – blodige borgerkrige.

Det fremgår af flere dokumenter fra 1957, at eksempelvis Colombia købte flere tusind rifler til landets polititropper og til hæren. Landets største indkøb skete i perioden fra 1954 og frem til 1962.

I netop denne periode fra 1948 til 1958 stod Colombia midt i borgerkrigen kendt som La Violencia, hvor flere end 300.000 borgere – primært bønder og landbrugsarbejdere – mistede livet, mens forskellige politiske grupperinger kæmpede om magten. Imens udstyrede en dansk våbenfabrik landets politi og hær med 11.000 våben for 146 millioner nutidskroner.

Også nabolandet Venezuelas regering købte stort ind hos DISA i blandt andet 1959 og 1960. De følgende år led landet under blodige sammenstød mellem forskellige militære grupper og regeringsstyrker.

På den anden side af Stillehavet var der ligeledes intern uro i Indonesien, som ifølge dokumenterne skulle vise sig at blive en af DISAs mest lukrative kunder i 1950erne og 1960erne. På det tidspunkt var spændingerne i Indonesien blot få år fra at udløse et af verdenshistoriens største folkemord, der kostede op mod en million menneskeliv, primært kommunister.

Indonesien købte – blandt en række forskellige af DISAs våbenprodukter – 5.000 maskingeværer i 1960erne og var samlet set DISAs tredjestørste kunde i perioden med salg for, hvad der svarer til 471 millioner kroner i dag. Det fremgår af det tilgængelige materiale, Berlingske har gennemgået.

»DISAs historie under den kolde krig er stort set ubelyst, og det her arkiv er en interessant og opsigtsvækkende ny del af historien om Efterkrigsdanmark,« siger seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet Steen Andersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Steen Andersen fra Rigsarkivet er overrasket over at finde så mange lande på listen over købere.

»Når man kigger på antallet af lande, er det et interessant vidnesbyrd om, at den strategi om at være en anonym operatør er en succes. Det er ikke et erhvervseventyr, som man har råbt ud over byens tage. De optræder som en neutral aktør, og det er en succesopskrift for dem at kunne handle med hvem som helst,« siger han.

Analyser af konfliktramte lande

Ud over konkrete kontrakter om våbenleverancer indeholder materialet også markedsanalyser, hvor DISAs ansatte analyserer mulighederne for at øge salget til blandt andet konfliktramte lande – såsom Afghanistan, der analyseres i et internt dokument fra 1955.

»Kontakt med de militære myndigheder maa vedligeholdes. De kommer ikke af sig selv. De maa stadig varmes op med ikke for lange mellemrum. De skal bruge noget. De mangler vaaben, men er tövende. De har flere ting til forsög. De ville gerne have noget forärende men vil ikke være i lommen paa nogen. De er bange for Russerne og bryder sig ikke synderligt om Amerikanerne,« fremgår det af notatet.

Nyt lys over besættelsen

Det ukendte materiale fra Rigsarkivet kaster også nyt lys over DISAs handel med Tyskland under besættelsestiden.

Det har længe været kendt, at selskabet solgte våben til tyskerne uden om den danske regering under krigen. Men hvem Riffelsyndikatet præcist handlede med i Tyskland og i hvor stort omfang har hidtil kun været sparsomt belyst.

I år 1896 blev Dansk Rekylriffel Syndikat, som skulle producere våben på fabrikken i Københavns Frihavn, stiftet. Firmaet skiftede senere navn til Dansk Industri Syndikat, i folkemunde Riffelsyndikatet. Her ses værnepligtige i 1939 med en 20-millimeter luftværnskanon fra Dansk Industri Syndikat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sven Gjørling.

Materialet dokumenterer blandt andet, at Tyskland især købte ind af de danske våben i perioden mellem 1940 og 1943 – altså hen imod slutningen af Anden Verdenskrig. Desuden viser salgstallene opsigtsvækkende handler med nazitidens største tyske producenter af militært isenkram:

Den ene var det tyske selskab Junkers, der storproducerede bombefly under krigen. Junkers modtog Syndikatets hovedprodukt – et let maskingevær under navnet Madsen M.G. Også våbenfabrikkerne Deutschen Waffen- und Munitionsfabriken (DWM) købte de danske våben i 1938.

Retsopgøret

DISA har haft en omtumlet historie. Selskabet blev i 1896 stiftet som Dansk Rekylriffel Syndikat og fik hurtigt succes med det såkaldte Madsen-maskingevær, der blev en stor dansk eksportsucces. Våbnet fik et ry som dyrt at producere, men samtidig som meget pålideligt og har siden været anvendt i en lang række væbnede konflikter over hele kloden.

I 1930 købte A.P. Møller 15 procent af virksomheden efter store økonomiske problemer. Han udvidede senere aktieposten til 31,6 procent og blev dermed selskabets største aktionær. Op til og under Anden Verdenskrig begyndte Riffelsyndikatet at fremstille våben til tyskerne.

I maj 1943 blev virksomhedens fabrik første gang udsat for en sabotageaktion af modstandsbevægelsen. Men det var først i juni 1944, at det lykkedes at ødelægge fabrikken så voldsomt, at den først for alvor kom i gang med produktionen igen efter krigen. I en af besættelsestidens mest kendte sabotageaktioner anvendte den kommunistiske modstandsgruppe BOPA næsten 400 kilo sprængstof – den største mængde i en enkelt aktion under krigen.

Begivenhederne under Anden Verdenskrig skulle mange år efter igen trække virksomheden ind i offentlighedens lys, da Berlingske i november 1999 bragte en række artikler om Riffelsyndikatets våbensalg til tyskerne under krigen.

Da Danmark blev befriet i maj 1945, fulgte et retsopgør, hvor Riffelsyndikatet – og en række andre danske virksomheder – modtog kendelser for værnemageri. Her blev den danske våbenfabrik dømt til at tilbagebetale et beløb på 6,7 millioner kroner af sin fortjeneste på handlen med tyskerne. Det svarer i dag til 120 millioner kroner.

Selskabet slap for yderligere straf, selvom en dansk myndighedsrapport samtidig omtalte Riffelsyndikatets handlinger som »lands­forræderi«.

Afsløringer af Riffelsyndikatets våbensalg under Anden Verdenskrig i Berlingske Tidende skabte i 1999 vrede hos Mærsk Mc-Kinney Møller. Det er siden blevet udlagt som årsagen til, at Mærsk solgte sine aktier i Berlingske. Her ses Mærsk Mc-Kinney Møller ved generalforsamlingen i A.P. Møller - Mærsk i 2009. Han døde som 98-årig i 2012. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix (arkiv).

Artiklerne er siden blevet udlagt som årsagen til, at A.P. Møller - Mærsk kort tid efter solgte sine aktier i Berlingske.

I 1959 overtog A.P. Møller - Mærsk majoriteten af virksomheden, og i 1965 skiftede virksomheden navn fra Dansk Industri Syndikat til DISA.

Virksomheden havde en vis succes med våbensalg i perioden efter Anden Verdenskrig. Men produktionen udgjorde med tiden en stadig mindre del af virksomheden, der havde svært ved at klare sig mod de langt større konkurrenter. Nedgangen beskrives blandt andet i et fortroligt referat af et afdelingsmøde i 1968:

»Våbenomsætningen tegnede sig for et smukt dækningsbidrag, men man måtte samtidig konstatere, at den totale salgsnedgang næsten udelukkende faldt på denne varegruppe,« konstateres det.

»Man må regne med, at denne varegruppe som forudset desværre efterhånden helt må erstattes med civile produkter,« fremgår det af referatet.

Med tiden skiftede selskabet fokus til produktion af primært støberiudstyr.

Efter årtusindskiftet valgte A.P. Møller - Mærsk at rydde op i de mange dele af industrivirksomheden, som over årene var blevet sluset ind i koncernen.

Det betød, at DISA i 2005 blev solgt til kapitalfonden Procuritas, der siden solgte den videre til en anden fond, Mid Europa Partners. I dag indgår den gamle del af DISA i Norican Group, som er ejet af den svenske kapitalfond Altor.

Berlingske har forelagt de nye oplysninger om våbenhandlen hos DISA for A.P. Møller - Mærsk. Her oplyser presseafdelingen, at man ikke har nogen kommentarer.