Mærsk er på vej mod det største overskud, som en dansk virksomhed nogensinde har fremlagt.
Ikke færre end 123 milliarder kroner forventer aktieanalytikere, at den store danske virksomhed vil have tjent før skat, når årsregnskabet bliver offentliggjort 9. februar.
Men mens aktionærer i Mærsk har grund til at glæde sig over de enorme udbytter, der venter dem, ser det anderledes ud for den danske statskasse. Her er der knap så meget at smile ad. Der kommer nemlig kun et begrænset beløb i skattebetaling fra den store virksomhed.
For den såkaldte tonnageskat – der er en særlig skatteordning for rederierne – betyder, at Mærsk kommer til at betale godt fem milliarder kroner i skat, eller hvad der svarer til lidt over fire procent af indtjeningen. De penge er den skat, som Mærsk betaler globalt, og den danske statskasse står til at modtage et langt lavere beløb.
Og hovedparten af den skat kommer fra forretninger på landjorden. Årsagen er, at rederierne siden 2001 har haft tonnageskatten, der blev indført for at afholde de danske rederier fra at udflage deres skibe. Rederierne betaler derfor en form for vægtafgift pr. skib mod til gengæld at slippe for almindelig selskabsskat.
Indtjening eksploderet
Det betyder, at andelen af skat procentvis er højere i dårlige år, men omvendt lav i gode år. Og 2021 har været et usædvanligt godt år. Indtjeningen i særligt containerrederierne er eksploderet, fordi den omfattende globale forsyningskrise har sendt fragtraterne i vejret.
Årsregnskabet for Mærsk er i store træk allerede kendt efter en opjustering i januar. Derfor er aktieanalytikerne ret enige om, at resultatet før skat ender omkring et overskud på 123 milliarder kroner, og at den samlede skat udgør cirka 5,2 milliarder kroner
Til sammenligning fremlagde Novo Nordisk tirsdag et regnskab for 2021 med et overskud på 48,7 milliarder kroner, men her lå skattebetalingen anderledes højt. Medicinalkoncern betaler 14,7 milliarder kroner i skat for året, hvoraf alene 9,7 milliarder kroner bliver betalt i Danmark.
Tonnageskatten har været debatteret, siden den blev indført i 2001, og allerede fem år efter anbefalede de økonomiske vismænd en justering af tonnageskatten. De ville samtidig have en regulering af den særlige DIS-ordning, der er en anden skatteordning for rederierne. Den betyder, at søfolk ansat på danskindregistrerede skibe ikke skal betale skat af deres løn.
Berlingske har talt med professor Peter Birch Sørensen, der kom med anbefalingen i 2006, men han ønsker ikke at udtale sig om tonnageskatteordningen i dag.
Urimelig statsstøtte
På Christiansborg har Enhedslisten og SF historisk været stærke modstandere af tonnageordningen.
»Vi er imod, at man har indført tonnageskatten, og med det, som nu sker i Mærsk, står det lysende klart, at rederierne i øjeblikket tjener styrtende, men stort set ikke betaler noget i skat. Det er helt urimeligt med statsstøtte til et rederierhverv, som tjener så mange penge. De unddrager at betale til fælleskassen,« siger Henning Hyllested, transportordfører i Enhedslisten.
Også SF ser meget gerne nye skattebetingelser for rederierne.
»Det er et historisk overskud, som Mærsk kommer med. Og når det går så godt, er det en uskik, at de betaler så lidt i skat. Man kan også i mange andre brancher flytte sit hovedkontor, og jeg synes, det er urimeligt for andre dele af erhvervslivet, som betaler mange gange det, Mærsk betaler,« siger Lisbeth Bech-Nielsen, finans- og skatteordfører for SF.
Men i Socialdemokratiet er der umiddelbart ingen planer om at ændre på skatten for rederierne.
»Vi har ikke aktuelle overvejelser om at ændre på vilkårene for rederierne. De er et udtryk for, at vi gerne ser, at de klarer sig godt i konkurrencen. At de så i en periode klarer sig ovenud godt, er så den situation, som vi har på nuværende tidspunkt,« siger erhvervsordfører Orla Hav (S).
Ville forlade Danmark
I den liberale tænketank CEPOS mener analysechef Otto Brøns-Petersen ikke, at en afskaffelse af tonnageskatten vil gavne statskassen.
»Man vil ikke kunne beskatte rederierne lige så hårdt, som man for eksempel gør med Novo Nordisk. Det kan man ikke, fordi det er meget nemt at udflage skibe. Konsekvensen er, at man ikke vil have skibene sejlende under dansk flag,« siger han.
Otto Brøns-Petersen er til gengæld mindre begejstret for DIS-ordningen, fordi den kan være med til at flytte arbejdskraft væk fra andre danske virksomheder.
»Der, hvor der er en berettiget kritik, er af DIS-ordningen. Der har rederierne en konkurrencefordel, fordi de kan tiltrække arbejdskraft gennem en lavere løn,« siger Otto Brøns-Petersen.
Det er endnu uklart, præcist hvor meget Mærsk kommer til at betale i tonnageskat for 2021. I årsregnskabet for 2020 fremgik det, at Mærsk betalte 627 millioner kroner i tonnageskat og skatter på fragt i havnene. Sandsynligvis stiger tallet en smule i 2021, fordi Mærsks samlede skibstonnage er højere.
Berlingske har stillet Mærsk en række spørgsmål om tonnageskatten. Dem har virksomheden ikke svaret på. Til gengæld oplyser Mette Mellemgaard Jakobsen, skattechef i A.P. Møller - Mærsk, at det er centralt for rederierne at have forhold, der gør det muligt at konkurrere internationalt.
»Det er vigtigt, at eventuelle skattediskussioner foregår på globalt niveau, så vi fortsat sikrer konkurrencekraft for rederier, der er baseret i Danmark,« skriver Mette Mellemgaard Jakobsen i en mail.
Hun har ikke yderligere kommentarer til rederiernes skatteforhold.
Også magre år
Brancheorganisationen Danske Rederier advarer mod at ændre på lovgivningen og afskaffe tonnageskatten.
»Det er rigtigt, at pandemien har ført til et ekstraordinært resultat for flere containerrederier. Men der findes mange andre typer rederier, og langtfra alle oplever samme situation under pandemien. Man bør også huske på, at der har været mange magre år, hvor flere rederier betalte mere i tonnageskat, end de skulle have gjort på almindelig selskabsskat. Derfor vil vi advare mod at ændre lovgivningen på baggrund af en enkeltstående og helt ekstraordinær situation,« hedder det i en mail fra Jacob K. Clasen, viceadministrerende direktør i Danske Rederier.
Ifølge Danske Rederier er tonnageskatteordningen en forudsætning for, at Danmark fortsat kan være en stor søfartsnation.
»Det er en global standard for en global aktivitet, og derfor er det altafgørende, at vores rederier ikke er dårligere stillet end deres udenlandske konkurrenter,« skriver Jacob K. Clasen.
For nylig viste de åbne skattelister over samtlige danske virksomheders betaling af selskabsskat i 2020, at Novo Nordisk-ejeren, Novo Holdings, fortsat var den største enkelte skattebetaler med 5,7 milliarder kroner. A.P. Møller Holding, der kontrollerer Mærsk-koncernen, betalte 137 millioner kroner i skat i 2020, hvilket rakte til en 48.-plads.
