Business

Flere end 30 fragtskibe sejlede fra København og over Atlanterhavet: I lastrummene lå 100.000 danske maskinpistoler

Et mindre selskab fra Los Angeles købte i begyndelsen af 1950erne et meget stort antal våben fra Dansk Industri Syndikat i Danmark. Køberen havde tætte forbindelser til den amerikanske efterretningstjeneste, og de danske våben har sandsynligvis været benyttet i konfliktområder rundt om på kloden, vurderer historikere.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det første skib lagde fra kaj i København og satte kursen mod storbyen New York 29. august 1951. Ombord var 20 solide trækasser, som hver indeholdt 300 våben fra DISA – i folkemunde kendt som Riffelsyndikatet.

Det var blot den første forsendelse.

Siden fulgte flere end 30 skibe, som fragtede i alt 106.000 maskinpistoler, ni millioner patroner, våbenstativer, renseudstyr og andet tilbehør over Atlanterhavet i de efterfølgende to år.

Det viser nogle af de tusindvis af ikke tidligere offentliggjorte dokumenter omhandlende Mærsks nu forhenværende datterselskab DISA. Berlingske kunne mandag første gang bringe detaljer om arkivmaterialet, der hidtil har været ukendt i offentligheden.

Ordrerne fra begyndelsen af 1950erne var ikke blot opsigtsvækkende i sig selv. Det var køberen af våbnene også.

Aftageren var et mindre, nystiftet amerikansk selskab i Los Angeles med navnet Western Arms Corporation, fremgår det af kontrakter, ordrer- og fragtpapirer.

I årtier har tusindvis af dokumenter om Mærsks våbenhandel gennem datterselskabet Riffelsyndikatet været gemt væk på loftet over et museum. Billedet ligger i en konvolut med påskriften »Demonstration på Mosede (?) December 1950 for Storbritannien, Canada, Indien og USA«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup.

Det var en ganske særlig virksomhed. Senere er det kommet frem, at selskabet med stor sandsynlighed var forbundet til den amerikanske efterretningstjeneste CIA. Det er beskrevet i flere bøger om USAs våbenhandel og landets efterretningstjeneste. Forbindelsen mellem en repræsentant for selskabet og den amerikanske efterretningstjeneste er desuden omtalt i flere artikler, blandt andet af New York Times i 1998.

Med andre ord: En dansk virksomhed solgte med stor sandsynlighed store mængder våben til USAs efterretningstjeneste midt under Den Kolde Krig. Gennem et – ifølge eksperter – lyssky dækselskab.

»Det kommer som en overraskelse for mig som historiker, at andelen af eksporterede maskinpistoler til CIA var så stor, som den var,« siger seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet Steen Andersen på baggrund af de nye oplysninger.

»Jeg har hele tiden som historiker vidst, at DISA producerede maskinpistolerne og forsøgte at sælge dem på det europæiske marked. Men jeg har også hele tiden haft en forestilling om, at det her var et mislykket våben, som aldrig blev solgt eller brugt af nogle stormagter. Det viser de her dokumenter, at det ikke var,« vurderer Steen Andersen.

Poul Villaume, professor emeritus og historiker med speciale i Den Kolde Krig, hæfter sig især ved det amerikanske firma bag handlerne:

»Det er ikke ukendt, at CIA arbejdede under dækfirmaer, og jeg vil bestemt ikke udelukke, at dette firma var et sådan type selskab,« siger han.

»Mig bekendt er det helt nyt og ganske opsigtsvækkende, at DISA havde den type af handler med CIA, som altså tilsyneladende ikke gik via de officielle kanaler,« siger Poul Villaume.

Verdens største våbenhandler

Udover at de mange tusind danske våben endte hos den amerikanske efterretningstjeneste, aftog det amerikanske krigsministerium også en del af dem, fremgår det af materialet på Rigsarkivet. Derfra blev våbnene sandsynligvis fordelt i konfliktområder rundt om på kloden, vurderer Steen Andersen.

»USA har på det her tidspunkt rigeligt med våben på lager, fordi de har en stor overskudsproduktion efter Anden Verdenskrig. Så hvorfor køber CIA 100.000 maskinpistoler fra Danmark? Svaret er, at de skal bruge våben, som ikke bliver associeret med amerikanske interesser,« anslår Steen Andersen.

Handlen var formentlig en af de største enkeltstående handler, DISA nogensinde indgik, og den indkasserede det danske våbenselskab lidt over fire millioner dollar. Det viser tal fra 1952. Beløbet var i danske kroner dengang 28,5 millioner. Korrigeret for inflation ville det svare til 462 millioner kroner i dag.

Dokumenter fra Privatbanken viser, at DISA veksler dollar til kroner i banken efter de mange ordrer fra USA. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup.

Western Arms’ forbindelse til CIA etableres yderligere gennem våbenhandleren Samuel Cummings. Hans navn optræder adskillige gange i dokumenter fra Rigsarkivet, blandt andet i et referat fra forhandlinger, hvor han beskrives som en »amerikansk våbenekspert«, der deltog ved en demonstration af DISAs maskinpistol i København.

I en artikel fra New York Times fra 1998 omtales Cummings som »verdens største våbenhandler«. Ifølge avisen arbejdede våbeneksperten for CIA frem til 1953, og altså mens han købte våbnene i Danmark. Hans opgave var blandt andet at udstyre den amerikanske hær med våben.

»I en verden præget af hemmeligheder, bedrag og svindel, skilte Mr. Cummings sig ud. Han var åben, havde ry for ærlighed og var en genial connoisseur i at forstå profitten i politisk vold,« står det i artiklen.

Efter 1953 stiftede Samuel Cummings sit eget selskab for våbenimport under navnet Interarmco. Selskabet handlede videre med Dansk Industri Syndikat helt frem til 1957 ifølge ordrepapirer i Rigsarkivets kasser.

Global våbenvirksomhed

De mange dokumenter om handlen mellem det CIA-relaterede selskab og DISA er blot et udpluk fra mere end 100 arkivkasser, der blev indleveret til Tøjhusmuseet som led i en større oprydning hos DISA omkring årtusindeskiftet.

I næsten to årtier samlede kasserne støv på museets loft, før de blev grovsorteret og afleveret til Rigsarkivet. Berlingske kunne mandag fortælle om kassernes indhold, der hidtil har været ukendt i offentligheden.

En liste over våbensalg løfter sløret for Riffelsyndikatets våbenhandlen under højspændte perioder under Den Kolde Krig og var ifølge historikere og eksperter mere omfattende og opsigtsvækkende, end man har vidst.

Dokumenterne viser, at Riffelsyndikatet var en verdensomspændende våbenproducent, og at USA i perioden 1947 til 1957 var Riffelsyndikatets absolut mest lukrative kunde.

Modstandsgruppen BOPA (Borgerlige Partisaner) saboterer Dansk Industri Syndikat (Riffelsyndikatet) i juni 1944. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt.

Det fremgår ikke præcist af arkiverne, hvad de 106.000 maskinpistoler blev brugt til, efter de blev transporteret til New York. Berlingske har heller ikke fundet indikationer i materialet på, at DISAs eksport er sket i strid med loven eller diverse våbenembargoer eller sanktioner. Tværtimod viser dokumenterne, at de store våbenforsendelser til New York blev godkendt af blandt andet det danske udenrigsministerium og den amerikanske ambassade.

»Danmark er alliancepartner med USA, og derfor er der ikke som sådan noget problem i det. Det springende punkt er, hvad maskinpistolerne er blevet brugt til. En del af dem er formentligt blevet brugt til stay-behind-netværk, mens andre kan være gået til alt mulig andet. Det kunne være gået til destabilisering af Cuba eller i Syd- og Mellemamerika,« siger Steen Andersen.

Stay-behind-netværk er et udtryk for planer om særlige celler, der skulle operere i områder, der potentielt kunne blive besat af Sovjetunionen i tilfælde af en ny krig. Her ville våben fra et land som Danmark vække mindre opsigt, end hvis de kom fra en amerikansk producent.

Thomas Wegener Friis, leder for Center for Koldkrigsstudier ved SDU, er enig i Steen Andersens vurdering:

»De her våben var næppe tænkt til det amerikanske hjemmemarked. Det var med al sandsynlighed våben, der var købt, fordi CIA ville have nogle våben, som der ikke stod USA på, og som man så kunne sendes hen i en kriseregion. Det virker enormt sandsynligt. Det er meget kendt, at USA har gjort det gennem historien, og det er et velkendt greb inden for efterretningstjenester,« siger Wegener Friis.

Rigsarkivets dokumenter indeholder originale kontrakter med lande. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup.

DISAs maskinpistol var eksempelvis et våben med standardudseende. Det havde ingen specielle kendetegn og var derfor egnet som et neutralt våben, man ikke umiddelbart kunne spore tilbage til producenten – og slet ikke til køberen.

Thomas Wegener Friis siger generelt, at »det ikke var Guds bedste børn«, DISA dengang solgte våben til.

»Men man skal tænke på, at vi er lige i begyndelsen af Den Kolde Krig, hvor der virkelig var blus under konflikten. I 1952 var der Koreakrigen, og der var en helt akut angst for, at det kunne sprede sig og få krig til at blusse op igen i Europa. Det her spillede ind i en højspændt international situation, hvor det at have venner – uanset vennernes moralske kvaliteter – ikke har spillet den helt store rolle,« siger han.

Tæt samarbejde med amerikanerne

DISA blev etableret i 1896 under navnet Dansk Rekylriffel Syndikat og blev i 1930 en del af Mærsk-imperiet, da A.P Møller – Mærsk købte en aktiepost i selskabet.

Senere øgede Mærsk sin ejerandel til 31,6 procent af aktierne i Dansk Industri Syndikat, og dermed var Mærsk hovedaktionær på det tidspunkt i 50erne, hvor de amerikanske ordrer på maskinpistoler blev gennemført.

I dag ved vi ikke, hvor meget A.P. Møller, stifteren af Mærsk-koncernen, eller hans søn, Mærsk Mc-Kinney Møller, vidste om våbensalget, herunder handlerne med CIA-selskabet.

Mærsk McKinney var dog kendt for at bifalde et tæt dansk samarbejde med amerikanerne. Mærsk Mc-Kinney selv var i 1947 vendt tilbage fra et ophold i USA under Anden Verdenskrig – et ophold der senere skulle forme ham.

Nye oplysninger kaster et helt nyt lys af de mest omstridte og betændte stykker erhvervshistorie i Danmark: Våbensalget fra Mærsk-fabrikken DISA, også kendt som Riffelsyndikatet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Her rådede han over den del af flåden, som hovedkontoret havde mistet forbindelsen til under den tyske besættelse. Hans mor var amerikaner, og Mærsk Mc-Kinney Møller fortalte gennem hele sit liv om sine tætte relationer til landet. Han kom som den første ikkeamerikaner i den prestigefyldte IBM-bestyrelse, og han stillede under den første Golfkrig i 1991 Mærsk-skibe gratis til rådighed for den amerikanske hær.

»Gennem Mærsks historie har den amerikanske forbindelse været helt central. De har haft en særlig position i USA, som de blandt andet forstærkede, da selskabet under Golfkrigen stillede skibe til rådighed for amerikanerne. Forholdet mellem USA og Mærsk er bygget op over lang tid, og man kan konstatere, at et salg som det her ikke har skadet relationen,« siger Martin Jes Iversen, lektor i økonomisk historie på CBS.

Berlingske har henvendt sig med de nye oplysninger om våbenhandlen hos DISA for A.P. Møller – Mærsk. Selskabet ønsker ikke at kommentere oplysningerne.