Midt i vrimlen af problemsager giver et enkelt lyspunkt anledning til et lettelsens suk for Danske Bank.
Det amerikanske finansministerium har besluttet at indstille undersøgelsen af, om bankens skandaleramte estiske filial var med til at bryde amerikanske sanktioner, da den lod tusindvis af mistænkelige kunder overføre enorme summer i strid med hvidvaskreglerne.
Beslutningen var ventet, da der ikke er fundet tegn på sanktionsbrud i hverken de undersøgelser af hvidvasksagen, banken selv har foretaget, eller i de igangværende efterforskninger i flere lande.
Det er OFAC-kontoret under USAs finansministerium, som fører kontrol med udenlandske aktiver, der har besluttet at indstille undersøgelsen »uden yderligere skridt imod Danske Bank«, skriver banken i en selskabsmeddelelse, hvor det dog tilføjes:
»Afgørelsen udelukker ikke OFAC (...) fra at tage fremtidige skridt, såfremt nye eller yderligere oplysninger måtte give anledning til, at undersøgelsen genoptages.«
Risikerer fortsat bøder
Selvom beslutningen var ventet, er den vigtig for Danske Bank. Et eventuelt sanktionsbrud ville kunne medføre en mangedobling af en eventuel bødestraf og andre hårde sanktioner til banken.
Det skete blandt andet for den lettiske bank ABLV, der i 2018 blev straffet af amerikanerne for at have serviceret selskaber tilknyttet det sanktionerede regime i Nordkorea. Amerikanerne forbød banken adgang til det amerikanske finansielle system, og banken måtte efterfølgende dreje nøglen om.
Danske Bank risikerer dog fortsat klækkelige bøder i hvidvasksagen fra blandt andet de amerikanske myndigheder.
Det amerikanske justitsministerium og børstilsyn undersøger fortsat, om banken skal straffes for at have assisteret med hvidvask og tilbageholdt informationer om sagen for investorerne, der tabte store summer, da aktiekursen dykkede undervejs.
Herudover er banken og dens tidligere ledelse sigtet for brud på hvidvaskreglerne herhjemme, og der er desuden efterforskninger i gang i Frankrig og Estland.
»Tidshorisonten for undersøgelserne, deres udfald og den efterfølgende dialog med myndighederne kendes fortsat ikke. Det er desuden fortsat ikke muligt med pålidelighed at vurdere, hvornår der falder afgørelse i sagen, hvad afgørelsen vil indebære, og hvilket potentielt væsentligt beløb en aftale eller bøde vil lyde på,« oplyser banken.
Elliot Stein, der er juridisk ekspert for Bloomberg Intelligence, siger til det amerikanske medie Bloomberg, at dagens melding er »godt nyt for Danske Bank«.
»Men vi har hele tiden vurderet, at den amerikanske risiko primært handlede om straf for hvidvask snarere end brud på sanktioner,« siger han og understreger, at »risikoen for straf fortsat eksisterer«.
Selskaber blev senere sanktioneret
Sagen om hvidvask i Danske Banks estiske filial kom for en dag, da Berlingske gennem flere år afdækkede mistænkelige aktiviteter i kundeporteføljen.
Hvidvaskreglerne stiller skrappe krav til bankernes kontrol med kunderne og deres transaktioner. Og de amerikanske myndigheder slår hårdt ned på banker, der lader kunder overføre penge til personer eller selskaber, der er sanktionerede, eksempelvis fordi de er tilknyttet kriminelle organisationer eller fjendtlige regimer.
Heller ikke Berlingskes research har vist tegn på sanktionsbrud. Berlingske har dog kunnet rapportere om transaktioner til og fra selskaber, der senere er blevet sanktioneret.
Bankens egen advokatundersøgelse fastslog i 2018, at samtlige de 6.200 kunder, der på daværende tidspunkt var blevet undersøgt, var »mistænkelige«. I alt flød 1.500 milliarder kroner gennem konti tilhørende de suspekte kunder i perioden 2007 til 2015. En stor del af disse var ifølge advokatundersøgelsen mistænkelige.
Sagen kostede daværende topchef Thomas Borgen og formand Ole Andersen jobbet. Siden har banken lukket alle aktiviteterne i Baltikum.
Danske Bank har de senere år kæmpet med en stribe møgsager. Udover hvidvasksagen har banken fået hård kritik i sagen om vildledning af kunder om investeringsproduktet Flexinvest Fri og i sagen om ulovlig gældsinddrivelse fra kunder i bankens inkassoafdeling.
