Tysk politi ransager politikers hjem – fik lyssky penge gennem Danske Bank i Estland

Opsigtsvækkende udvikling i sag med tråde til Danske Banks hvidvasksag: Tysk politi ransager 16 adresser i sagen om lyssky penge fra regimet i Aserbajdsjan.

Karin Strenz ses her under den seneste tyske valgkamp til højre for kansler Angela Merkel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Olaf Kosinsky/Wikimedia/Ritzau Scanpix

Tysk politi ransagede i dag 16 adresser i en række byer i en opsigtsvækkende aktion med tråde til sagen om hvidvask i Danske Banks estiske filial.

Ifølge avisen Süddeutsche Zeitung var målet for ransagningerne bl.a. den tyske politiker Karin Strenz, der siden 2009 har siddet i det tyske parlament, Forbundsdagen, for regeringspartiet CDU.

Sammen med en anden fremtrædende politiker, CSUs Eduard Lintner, er hun mistænkt for at modtage bestikkelse samt forsøg på bestikkelse, mens en tredje person med tilknytning til sagen er mistænkt for hvidvask.

De 16 ejendomme talte blandt andet Karin Strenz’ private lejlighed samt kontorlokaler og advokatfirmaer i Berlin, Mecklenburg-Vorpommern og Bayern.

Bank greb ikke ind

Baggrunden for sagen er afsløringen af den såkaldte »Azerbaijani Laundromat«, som Berlingske sammen med en stribe europæiske medier, herunder organisationen OCCRP, stod bag i 2017.

Berlingske var kommet i besiddelse af kontoudtog fra fire konti i Danske Banks skandaleombruste estiske filial. Kontiene var kontrolleret af regimet i Aserbajdsjan. Et diktatur berygtet for brud på menneskerettigheder og overgreb på politiske modstandere.

Dokumentationen viste, at regimet mellem 2012 og 2014 benyttede de fire konti til at sende store beløb til embedsfolk, sportsstjerner, mediepersonligheder og fremtrædende politikere i hele Europa.

Danske Bank undlod at gribe ind og advare myndighederne om de åbenlyst mistænkelige selskaber og transaktioner, hvilket ifølge eksperter var klare brud på hvidvaskreglerne.

Én af modtagerne af millioner af kroner var, som Berlingske tidligere har skrevet, den tyske politiker og tidligere medlem af Forbundsdagen Eduard Lintner, der distribuerede en del af pengene videre til andre europæiske politikere, herunder altså Karin Strenz.

Positiv valgobservatør

Strenz har tidligere bl.a. været en overordentlig positiv valgobservatør i Aserbajdsjan, hun har stemt imod en kritisk rapport om regimet i Europarådet, og hun har udtalt sig rosende om landets enerådige præsident, Ilham Alijev. Samtidig med at hun modtog over 150.000 kroner fra selvsamme regime.

Afsløringen fik efterfølgende flere af de øvrige CDU-medlemmer i Europarådets parlamentariske forsamling til at trække deres støtte til Strenz, der derfor trak sig fra rådets parlamentariske forsamling.

Også to belgiske politikere Stef Goris og Alain Destexhe har, som tidligere beskrevet, modtaget penge fra regimet. Sidstnævnte har efterfølgende ligeledes trukket sig fra sin plads i Europarådets parlamentariske forsamling. Og den italienske politiker Luca Volonté er anklaget for bestikkelse og hvidvask i Italien, fordi han også modtog meget store summer fra regimet. Retssagen mod Volonté er fortsat i gang i Milano.

I alt kanaliserede Aserbajdsjan 18 mia. kroner videre til politikere, embedsmænd og skattelyselskaber gennem de fire selskaber, Berlingske og avisens samarbejdspartnere analyserede. Men ifølge Danske Banks egen advokatundersøgelse om hvidvasksagen omfattede den aserbajdsjanske kundegruppe i den estiske filial langt flere selskaber:

»I forhold til den såkaldte »Azerbaijani Laundromat« har porteføljeundersøgelsen identificeret 75 kunder i den estiske filial, der har foretaget betalinger til eller fra privatpersoner og selskaber uden for den estiske filial, som ifølge medierne har været involveret i »Azerbaijani Laundromat«. To tredjedele af de 75 kunder var LPer eller LLPer registreret i Storbritannien,« skriver advokaterne bag undersøgelsen og peger på, at mange af transaktionerne lynhurtigt blev sendt videre gennem de fire konti, hvilket er et mistænkeligt signal.

»Midler overført til eller fra de 75 kunder er karakteriseret ved at være blevet flyttet hurtigt (kreditering omgående efterfulgt af debitering af tilsvarende størrelse),« skriver advokaterne.

Efterforsker milliarder

De seneste dage har budt på flere opsigtsvækkende nyheder med tråde til hvidvasksagen. Blandt andet er det kommet frem, at estisk politi nu efterforsker transaktioner for 13 milliarder kroner, mens Bagmandspolitiet herhjemme efterforsker en række kommanditselskaber, der samlet førte 30 milliarder kroner gennem den estiske filial.

Derudover valgte Erhvervsstyrelsen i går at indbringe Danske Banks revisor, Ernst & Young, for Revisornævnet. Gennem hele perioden blåstemplede revisorerne bankens regnskaber trods de store, mistænkelige pengestrømme gennem den estiske filial.

Du kan læse flere Berlingske-artikler om serien »Azerbaijani Laundromat« – på dansk kaldet Diktaturets Danske Bank – her. Og om hele hvidvasksagen her.