Bagmandspolitiet har sigtet Danske Bank, men har ikke ransaget selve banken.
Det erfarer Berlingske fra flere af hinanden uafhængige kilder.
Ifølge Berlingskes oplysninger skulle myndigheden i stedet basere sin efterforskning på oplysninger fra ransagninger foretaget hjemme hos en række tidligere ledende medarbejdere i banken, fra Finanstilsynet og fra advokatfirmaet Bruun & Hjejle. Sidstnævnte udarbejdede på Danske Banks daværende bestyrelses foranledning den rapport, der blev offentliggjort i september sidste år.
En rapport, som advokatfirmaet havde været et år om at indhente oplysninger til. Det er disse oplysninger, som Bagmandspolitiet får adgang til.
»Det lyder mærkeligt. Bruun & Hjejle har dels undersøgt deres egen klient, og dels er de oplysninger, som advokatfirmaet har indhentet, jo ikke indhentet med henblik på at undersøge en strafferetlig forfølgelse,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft, der er hvidvaskekspert og direktør for Revisorjura.dk.
Et informationshav
Berlingske har været i kontakt med en række af forsvarsadvokaterne for de tidligere ledende medarbejdere i Danske Bank, der nu er sigtet i sagen. Flere af dem undrer sig over, at man fra Bagmandspolitiets side hidtil har undladt at banke på hoveddøren hos landets største bank.
Thomas Elholm, professor i strafferet ved Københavns Universitet, kan godt forstå, at det kan vække undren, at en myndighed ikke selv foretager en ransagning for at få adgang til oplysninger, der ikke har været gennem advokatfirmaet Bruun & Hjejle.
»Men vi har også at gøre med ekstremt mange oplysninger. Det er et informationshav, og myndighederne har ikke uanede ressourcer. Derfor kan det give mening at begynde med tilsynet og advokatfirmaets oplysninger og så kombinere det med ransagninger hos enkeltpersoner,« siger han.
Jakob Dedenroth Bernhoft mener, at man hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet – i folkemunde kaldet Bagmandspolitiet – bør prioritere ressourcer til at undersøge eksempelvis e-mail-konti i selve banken.
»Jeg ved godt, at Bagmandspolitiet har begrænsede ressourcer, men her er der tale om formentlig verdens største hvidvaskskandale. Den her sag fortjener en grundig efterforskning,« siger han.
Forskellige undersøgelser
Den anden grundpille i Bagmandspolitiets efterforskning er oplysninger fra Finanstilsynet. Men det er der, ifølge Jakob Dedenroth Bernhoft, også et par udfordringer ved. Dels påpeger han, som Berlingske tidligere også har beskrevet, at tilsynets rapport om Danske Bank-sagen fra maj 2018 har været udsat for en række kritikpunkter.
»Dels har Finanstilsynet fokuseret på tilsynsrelaterede problemstillinger, så man kunne få lukket hullerne og igen få en bank, der blev drevet forsvarligt. Men de har ikke kigget på de eventuelle strafferetlige problemstillinger,« siger han.
»Hvis jeg var Bagmandspolitiet, ville jeg da skynde mig ned til Holmens Kanal og selv indhente de oplysninger, som de måtte mene ville være relevante for en strafferetlig undersøgelse,« tilføjer han.
Også Bent Greve, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, undrer sig over, at politiet ikke har ransaget Danske Banks hovedsæde.
»Det undrer mig, at man ikke også har ransaget banken, for logikken er jo, at lige som i kartelsager og bestikkelsessager ransager man virksomheden for at finde ud af, om der er noget, der kan dokumentere, at der har været brud på lovgivningen,« siger Bent Greve.
Han tilføjer, at politiet kan have vurderet, at det allerede ligger inde med de nødvendige oplysninger, og at de private ransagninger derfor kan være begrundet i et behov for at finde ud af, hvor mange i ledelsen der vidste besked.
»Men som udgangspunkt vil det være logisk at ransage – medmindre man altså er sikker på, at man har alle de nødvendige oplysninger fra bankens interne systemer fra andre kilder. Den klassiske tilgang er jo at se på ledelsens ageren og eventuelt aftalt spil men også at se på virksomhedens adfærd,« siger Bent Greve.
I Atea-sagen om bestikkelse af offentligt ansatte prioriterede politiet anderledes. Her valgte politiet at ransage både privat hos Atea-ansatte og hos virksomheden Atea.
Anderledes end sædvanlig fremgangsmåde
Andro Vrlic, der er forsvarer i Atea-sagen, fortæller, at det er sædvane i større efterforskningsmæssige sager, at politiet ransager såvel virksomheden som de ansattes privatadresser.
»Denne fremgangsmåde blev anvendt i Atea-sagen, og fremgangsmåden er også sædvanlig i andre større sagskomplekser – og er i sagens natur helt sædvanlig, hvis virksomheden selv er sigtet i sagen. En almindelig fremgangsmåde i forhold til for eksempel e-mails er, at politiet ved en ransagning sikrer medarbejderens fulde mailkonto som en såkaldt pst-fil hos arbejdsgiveren,« siger Andro Vrlic.
Politiets efterforskning af Danske Bank-sagen vil han ikke kommentere, da han ikke har beskæftiget sig med sagen.
Også i Se & Hør-sagen valgte politiet at foretage ransagninger hos både Aller Media og to tidligere ansatte. Det skete ifølge politiets udtalelser til pressen for at sikre beviser hos mistænkte.
Bagmandspolitiet oplyser til Berlingske, at man ikke aktuelt har yderligere bemærkninger til efterforskningen af Danske Bank.
