Storaktionærer siger nej: Voldsomt pres på dansk topchef

Tre af de fire største aktionærer i Swedbank lægger voldsomt pres på storbankens danske topchef med et aggressivt signal kort før den årlige generalforsamling.

Swedbanks danske topchef Birgitte Bonnesen er netop kommet under ekstra pres fra tre af bankens største aktionærer kort før den årlige generalforsamling. Fold sammen
Læs mere
Foto: anerik Henriksson/TT/Ritzau Scanpix

Stolen er med ét blevet markant varmere under Birgitte Bonnesen. Få timer før topchefen træder op på scenen til den årlige generalforsamling i den svenske storbank Swedbank sender en række af bankens største aktionærer nu et kraftigt signal til hende og resten af ledelsen.

Det er tre af de fire største aktionærer - Alecta, AMF og Folksam - som til sammen ejer 16 procent af aktierne, der ifølge svenske medier har meddelt, at de vil stemme nej til et væsentligt punkt på dagsordenen til generalforsamlingen, der afholdes i dag, torsdag, kl. 11.

Det er punktet »Beslut om ansvarsfrihet för styrelseledamöterna och verkställande direktören«, som omhandler ansvarsfrihed for ledelsen. Det vil storaktionærerne altså ikke give Birgitte Bonnesen specifikt. Og der er især én årsag til, at Bonnesen er under ekstra beskydning fra storaktionærerne.

Razzia øger bekymring

Det svenske Bagmandspoliti, Ekobrottsmyndigheten, gennemførte onsdag en razzia hos Swedbank. Ransagningen skulle have forbindelse til en sag om potentielt misbrug af insideroplysninger i forbindelse med de første afsløringer af mulig hvidvask i februar.

»Efter gårsdagens dramatiske udvikling med Ekobrottsmyndighetens meddelelse om forlængede mistanker om grov kriminalitet er vi kommet til den konklusion, at vi ikke i øjeblikket kan give selskabets administrerende direktør decharge for 2018,« udtaler AMF-topchef Johan Sidenmark i en meddelelse.

Punktet er ifølge Jesper Lau Hansen, der er professor i selskabsret ved Københavns Universitet, en ret almindelig procedure i Sverige. Det har tidligere også været det i Danmark, men man stoppede med det i slutningen af 1990erne.

»Det er en bekræftelse fra aktionærerne til bestyrelsen og ledelsen. »Hvis I har fortalt os alt, hvad vi skal vide, så kan vi fraskrive jer ansvaret,« er rationalet,« siger Jesper Lau Hansen.

Signal om usikkerhed

Nu har tre af de fire største aktionærer i Swedbank altså ifølge Svenska Dagbladet meddelt, at de ikke vil stemme for ansvarsfriheden til for den danske topchef. Bestyrelsen får imidlertid et ja fra storaktionærerne.

»Da ansvarsfrihed handler om retten til at kræve erstatningsansvar baseret på relevante kendsgerninger, har AMF ikke til hensigt at stemme imod decharge for ansvar for bestyrelsen for det seneste regnskabsår 2018. Vi forventer dog, at bestyrelsen forstår situationens fulde alvor og fuldt ud indser det ansvar, som nu hviler på deres skuldre,« udtaler AMF-topchef Johan Sidenmark.

Normalt plejer storaktionærerne og ledelsen af en virksomhed at have klappet de store linjer af inden en generalforsamling, så det kan siges at være ganske usædvanligt, at der på denne måde bliver udtrykt offentlig mistillid til ledelsen i den svenske storbank.

»Når der stemmes imod, er det dermed et signal om, at man er usikker på, om man har fået det hele at vide og dermed forbeholder sig at gøre kritik og ansvar gældende,« siger Jesper Lau Hansen.

Men det er også usædvanlige tider for banken, som er blevet omdrejningspunkt for en tiltagende skandale med tråde til Danske Banks hvidvaskskandale. Bag afsløringerne står TV-programmet Uppdrag Granskning på svensk TV, der onsdag morgen kunne fortælle, at Swedbank angiveligt har vildledt de amerikanske myndigheder om problematiske kunder.

Samtidig kom det frem, at banken har lagt hus til suspekte pengestrømme fra den ukrainske ekspræsident Viktor Janukovitj til Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort.

I denne uge er det også kommet frem, at sagen omfang potentielt er meget større end hidtil antaget. En intern undersøgelse fra Swedbank viser, at 135 mia. euro blev ført gennem bankens estiske afdeling. Hidtil har man talt om overførsler for 95 mia. svenske kroner. Det svarer til en 15-dobling af de potentielt stærkt problematiske transaktioner.