Staten undgår at blive storaktionær i Danske Bank

Med valget om udelukkende at give de danske banker ny kapital via uendeligt løbende lån, undgår regeringen at komme til at eje mindst 28 procent af Danske Bank. Det viser beregninger foretaget af Business.dk.

Foto: Scanpix.
Læs mere
Fold sammen
Staten vil give banksektoren op til 75 milliarder kroner i frisk kapital, men ved at give det som en særlig type lån, undgår regeringen at blive storaktionær i en række danske banker, først og fremmest Danske Bank.

Beregninger foretaget af Business.dk på baggrund af bankens regnskab for årets første ni måneder viser, at banken skal modtage et ansvarligt lån, såkaldt hybrid kernekapital, for 16,6 milliarder kroner, hvis banken vælger at gøre brug af Bankpakke II.

Det skyldes, at en tilmelding til ordningen kræver, at bankerne efter brug af ordningen mindst skal have egenkapital plus hybrid kernekapital svarende til 12 procent af alle aktiver, justeret for risikoen ved forskellige udlån.

Det tal svarede for Danske Banks vedkommende til 111,3 milliarder kroner pr. 30. september, ifølge Business.dk’s beregninger. Da banken på det tidspunkt havde egenkapital og hybrid kernekapital på tilsammen 94,7 milliarder kroner betyder det, at der skal tegnes ny hybrid kernekapital for 16,6 milliarder kroner.

Hvis kapitalstyrkelsen i stedet var sket ved køb af nye aktier, hvilket ville have styrket Danske Banks direkte egenkapital, ville tallet være det samme. Men konsekvenserne langt mere vidtrækkende. Med en slutkurs i fredags på 58,25 kroner pr. aktie ville staten have fået 285 millioner aktier for 16,6 milliarder kroner.

Det ville igen betyde, at staten efter sådan en kapitaludvidelse ville eje 28 procent af hele Danske Bank, mens A.P. Møller-Mærsk og Mærsk-fondenes ejerandel ville blive udvandet fra 22,27 procent i dag til 15,8 procent. Med andre ord ville staten blive næsten dobbelt så stor en aktionær i Danske Bank som A.P. Møller-Mærsk.

Det er, ud over politiske forbehold over for staten som storejer i bankerne, utvivlsomt et regnestykke som også statens finansielle rådgiver, investeringsbanken Rothschild, har udarbejdet, og som formentlig kan have spillet ind i udarbejdelsen af den nye redningspakke for bankerne.

Danske Bank understreger dog, at man endnu ikke har taget stilling til, om man vil gøre brug af den nye bankpakke, selv om meget tyder på det.

”Vælger vi at benytte os af mulighederne i pakken, siger vores vedtægter, at vores aktionærer skal godkende det. Det kan ske på generalforsamlingen 4. marts. Umiddelbart har vi forståelse for intentionerne i pakken og er grundlæggende positivt stemt, trods omkostningerne. Vi aflægger årsregnskab 5. februar. På det tidspunkt planlægger vi at meddele, hvorvidt der kommer en indstilling til generalforsamlingen,” siger Peter Straarup i en udtalelse.

Tallene for de andre danske storbanker er langt fra så markante som for Danske Bank. Jyske Bank havde ved udgangen af tredje kvartal en samlet egenkapital og hybrid kernekapital, også kaldet kernekapital, på 11,3 milliarder kroner, eller 10,3 procent af de risikojusterede aktiver, og mangler derfor mere beskedne 2,9 milliarder kroner i at komme op på 12 procent.

Sydbank står endnu bedre, med en kernekapital på 11,2 procent, og manglede derfor ved udgangen af september blot 620 millioner kroner på at komme op på en kernekapitalprocent på 12, viser Business.dk’s beregninger.

Det er ikke muligt at lave præcise beregninger på, hvad Nordea Bank Danmark vil skulle have i frisk hybrid kernekapital, hvis banken siger ja til pakken. Det skyldes, at den danske del af Nordea-koncernen ikke offentliggør kvartalsregnskaber. Heller ikke FIH Erhvervsbank giver tilstrækkelige oplysninger i sit seneste regnskab til at det kan beregnes, hvor mange penge den islandsk-ejede bank kan hente i statskassen.