Sorte huller i internetforbindelsen

Der er stadig danskere, der slet ikke kan få en internetforbindelse - eller må affinde sig med en ualmindeligt langsom en af slagsen. Det kan blive afgørende for, hvor virksomheder og borgere slår sig ned.

Der graves overalt i Danmark. Alligevel bor mange stadig i områder, hvor det har virkeligt lange udsigter at få en internetforbindelse i en ordentlig fart. Arkivfoto: Claus Fisker, Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det vil tage endnu mange år, før man frit kan slå sig ned, bo og arbejde hvor som helst i Danmark og stadig være med på den digitale bølge.

Godt nok står under 1.000 husstande og virksomheder i Danmark helt uden mulighed for at få en internet- eller bredbåndsforbindelse på den ekstremt lave hastighed 512 kilobit i sekundet gennem enten kobberfastnettet, kabel-TV-net, fibernet, faste trådløse forbindelser eller mobilt bredbånd.

Men ser man udelukkende på muligheden for at få forbindelse via det landsdækkende fastnet, som udgør internetforbindelsen for henved 60 procent af landets husstande, har hele 167 af de 585 postnumre i Danmark ikke alle mulighed for at være med, og i seks postnumre kan hver tiende husstand eller virksomhed ikke engang få den langsomste forbindelse.

Det viser IT- og Telestyrelsens kortlægning, som kom forleden.

TDC har længe sagt, at der ikke er salg i de høje hastigheder. Kun få køber dem.

»Men det hænger jo sammen med den høje pris. Hvis man skal betale 40.000-100.000 kroner for at få etableret fiberforbindelsen, køber folk det naturligvis ikke. Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) burde i den grad se på priserne. Og en fiberforbindelse ER nødvendig. Man kan muligvis klare sig med en netforbindelse på fastnettet de næste to-tre år men ikke ret meget længere. Behovet for båndbredde vokser ikke gradvis men kommer i klumper, for typisk lægger virksomheder hele funktioner - regnskab, undervisning m.m. - over, og navnlig videnvirksomheder får hurtigt brug for meget høje båndbredder til multimedieindhold, video- og lydoverførsler,« siger teleanalytiker Torben Rune, direktør for rådgivningsvirksomheden Netplan.

Underholdning trækker

Især underholdning på nettet kræver højere hastigheder - både ind i og ud af huset. Flere ser YouTube-videoklip, direkte DR-TV og spiller onlinespil. Samtidig er kendte videokæder som Blockbuster under pres, fordi man - typisk via sin netforbindelse over kabel-TV-nettet - kan leje selv de nyeste film direkte fra TV-skærmen. Nu kommer også internet-TV på fladskærmene, så man får adgang til masser af TV- og filmarkiver. Samtidig lægger flere og flere egne billeder ud på f.eks. Flickr.com og egne film på YouTube, ligesom mængden af store datafiler, der sendes rundt, vokser stort.

Fiberforbindelser giver modsat fastnettet mulighed for lige hurtig hastighed ind i og ud af huset.

»Udenlandske virksomheder gider jo ikke at bruge en dansk leverandør, hvis overførselstiden er fire gange så høj som til andre lande,« siger Torben Rune.

En nylig global undersøgelse fra netværksgiganten Cisco viser, at Danmark stadig ligger klar til fremtidens netsamfund, men at vi taber terræn. Cisco, der er verdens største leverandør af teknologi til at holde internet kørende, vurderer, at der er brug for en hastighed på 11 megabit ind i huset og fem megabit ud af huset.

»Privat er det folks brug af TV, der er drivkraften, især fordi man nu har TV i flere rum, og hvert ekstra TV belaster bredbåndsforbindelsen yderligere. Desuden stiger billedkvaliteten, der kommer i 3D, og man har ønske om at optage og lagre i høj kvalitet. De fleste virksomheder har decideret en højhastighedsforbindelse, fordi de har brug for at kopiere og replikere (sikkerhedsspejle, red.) deres data med datacentre. Og det er klart, at man afskærer sig fra at drive virksomhed i forhold til andre, hvis man bor i et område uden mulighed for højhastighed,« siger Ciscos administrerende direktør i Danmark, Niels Münster-Hansen.

Drop postnumrene

TDC offentliggjorde i materialet for sit aktiesalg forleden, at 87 procent af landets husstande kan købe hastigheder på op til 20 megabit i sekundet, og at 55 procent kan få op til 50 megabit.

Den glade oplevelse har Jørgen Folkvang ikke. Han er formand for Egense Borgerforening ved Limfjordens østlige udmunding. Ifølge IT- og Telestyrelsens tal kan 40-60 pct. af alle husstande i postnummer 9280 Storvorde få 50 megabit-forbindelser, men så sent som i sidste uge kontaktede han TDC for at ville købe en hurtig forbindelse til et af tre huse, der omhyggeligt var valgt, fordi de lå tæt op ad TDCs central.

»Da jeg sagde, at det gerne måtte være en forbindelse på 50 megabit ind og fem megabit ud af huset, afbrød hun mig med en afvisning om, at jeg ikke kunne få sådan en forbindelse - vel at mærke, inden jeg havde givet hende nogen som helst adresse,« siger Jørgen Folkvang.

Manglende forbindelser bliver mere og mere afgørende

»I en tid med stigende centralisering af den kommunale og statslige administration er det essentielt med god infrastruktur - dels for at sikre en god erhvervsudvikling i Nordjylland og ikke mindst for at opretholde en rimelig tilværelse i landområderne. Vi vil gerne udvikle vort område, men både virksomheder og private har brug for at kunne komme i forbindelse med omverdenen på en tidssvarende måde. Det siger intet, at man gør situationen op på postnummerniveau. Vi har ingen dækning her,« siger Jørgen Folkvang.

»Bredbåndskortlægning 2010« fra IT- og Telestyrelsen - en opgørelse pr. 30. juni 2010

»Digitale veje til vækst« - videnskabsministeren Charlotte Sahl-Madsens (K) digitale arbejdsprogram

»The National Broadband Plan - Connecting America« - den amerikanske bredbåndsplan