Ny vilje til kostbare rørledninger

Gaskrisen har sat politisk skub i nye rørledninger, der kan mindske afhængigheden af Rusland og Ukraine. Men den økonomiske afmatning kan spænde ben for de milliarddyre byggeprojekter

Læs mere
Fold sammen
Isvinter, kolde radiatorer og et magtesløst Europa. Det var netop det mareridt, som sortseere i årevis havde frygtet kunne ramme EU-landene som følge af den dybe afhængighed af russisk energi.

Den stadigt ulmende gaskrise mellem Rusland og Ukraine førte til en seks døgn lang afbrydelse af hovedparten af den russiske gasforsyning til Europa, og til at titusinder af europæiske husstande – især på Balkan – fik lukket for varmen i deres stuer.

Konflikten ramte hårdt, fordi EU-landene fortsat henter en fjerdedel af deres gasforbrug – eller 40 procent af gasimporten – fra Rusland. Langt størstedelen af gassen pumpes gennem rørledninger i Ukraine, der nu for anden gang på tre år har været ramt af afbrydelser på grund af russisk-ukrainske skænderier.

Den seneste krise har derfor rejst fornyet krav om nye og flere energiveje for gas – med eller uden Rusland.

Det nye tjekkiske EU-formandskab har under konflikten givet stærk opbakning til den såkaldte Nabucco-rørledning, der efter planen skal bringe gas fra det Kaspiske hav til Europa udenom Rusland. Tjekkiet har lovet, at rørledningen kan komme i drift i 2015. Projektet støttes også af nogle af de store energiselskaber især i Centraleuropa.

»De seneste begivenheder understreger over for alle partnere og transitlande, hvor vigtig den er,« siger Ulrich Jobs fra det tyske energiselskab RWE til Reuters om Nabucco-ledningen.

Men samtidig har Rusland og en række andre europæiske energiselskaber fremført lignende argumenter for den tysk-russiske gasledning, Nord Stream, der efter planen skal løbe gennem Østersøen, og den russisk-italienske South Stream-rørledning gennem Sortehavet.

»Den nuværende krise bekræfter, at der er et virkeligt behov for at diversificere leveringen af vores energiressourcer til hovedkunderne i Europa,« sagde den russiske premierminister, Vladimir Putin.

Mere sikkerhed
For Danmark og energiselskabet Dong Energy er Nord Stream-rørledningen langt den vigtigste. Allerede i 2006 indgik det danske selskab en kontrakt med russiske Gazprom om at aftage gas fra ledningen fra 2011 og tyve år frem. Koncernchef for Dong Energy, Kurt Bligaard Pedersen, mener derfor, at Nord Stream-ledningen er i dansk interesse.

»Nu får vi en forsyningsledning, som går direkte på. Det øger forsyningssikkerheden,« siger Kurt Bligaard Pedersen, om rørledningen, der vil forbinde Rusland og Tyskland udenom transitlande som Ukraine.

Selskabet, der skal bygge rørledningen, er 51 procent ejet af Gazprom. Men Dong-chefen afviser, at gaskrisen giver grund til at tvivle på Ruslands troværdighed som energipartner.

Flere forsyningsveje
»Jeg tror ikke, der er nogen europæiske energiselskaber, som mener, at Gazprom har brudt sine aftaler med Europa. Det er en strid, der skal løses mellem Rusland og Ukraine. Krisen viser, at flere forsyningsveje er en god idé,« siger Kurt Bligaard Pedersen til Berlingske Business.

Gazprom skal fra 2011 levere gas svarende til en fjerdedel af Danmarks forbrug gennem Nord Stream-ledningen. Derudover vil Danmark fortsætte med at hente gas fra egne felter i Nordsøen, fra Norge og fra en ny gasterminal i Rotterdam.

Alle de tre store rørledningsprojekter er stærkt forsinkede i forhold til de oprindelige tidsplaner. Nabucco-rørledningen, opkaldt efter Verdis opera, har været undervejs siden 2002, men byggeriet er stadig ikke gået i gang. Samtidig foregår der et kapløb med den konkurrerende rørledning, South Stream, som støttes af Rusland og senest også af Serbien og Ungarn. Derudover har det været svært at sikre finansiering til Nabucco, fordi landene omkring det Kaspiske hav fortsat ikke har givet lovning på overhovedet at hælde gas i ledningen.

»Europa løftede sløret for Nabucco, før man havde producenter til at fylde den,« siger energianalytikeren Borut Grgic til New York Times.

Modstand i Østersøen
Det problem har Nord Stream og South Stream ikke, eftersom verdens største gasselskab, Gazprom, er en hovedaktør bag dem. Men Nord Stream er stødt på modstand i Sverige, Finland og Estland, der har sat projektet på stand by med et krav om nye miljøvurderinger af den 1.200 kilometer lange Østersø-ledning.

Samtidig kan både gaskrisen og den globale finanskrise forsinke de russiske kæmpeprojekter. Vladimir Putin sagde i sidste uge, at gaskrisen har kostet Gazprom 550 mia. euro. Samtidig vil selskabet, der i forvejen har en stor gæld, blive hårdt ramt af faldende gaspriser i den kommende tid, mener Karen Sund fra det norske rådgivningsselskab Sund Energy.

»Faldende priser kan halvere Gazproms indtægter de næste seks måneder. Det er dårlig timing i forhold til de enorme infrastrukturprojekter,« siger hun.

Hun vurderer, at både Nabucco og Nord Stream kan blive bygget i sidste ende – men med store forsinkelser. Finanskrisen vil gøre det svært at skaffe kapital, og de lavere energipriser kan samtidig svække argumentet for at investere milliarder i nye rørledninger.

»Efter den første krise i 2006 sagde alle, at nu skal vi bygge alternative rørledninger. Men efter tre uger var det glemt, og ingen havde lyst til at hive penge op af lommen. Det kræver mod at tage en beslutning, der måske først betaler sig om mange år,« siger Karen Sund.