Norwegian står i den største krise nogensinde og kæmper en desperat kamp for at overleve. Nu er stort set alle de eksisterende aktionærer ved at blive presset ud af virksomheden i et forsøg på at redde flyselskabet, hvis fremtid bliver afgjort på mandag.
Den norske stat har stillet garanti for et lån, der svarer til 1,8 mia. danske kroner. Problemet for Norwegian er, at selskabet skal stille ti pct. af beløbet selv, og det er penge, som Norwegian ikke har lige nu.
Derfor forsøger det norske selskab – der efter SAS har været den næststørste aktør på det danske luftfartsmarked – at få leasingselskaber og obligationsejere til at konvertere deres tilgodehavender til egenkapital. Det betyder, at deres gæld bliver omdannet til aktier, og derfor vil det stort set være dem, som kommer til at eje virksomheden fremover. De nuværende aktionærer vil ifølge en plan, der blev lagt frem mandag, blot sidde tilbage med 5,2 pct. af virksomheden.
Men det er langtfra sikkert, at den manøvre lykkes. I øjeblikket forhandler parterne om, hvordan en aftale kan skrues sammen. Der er 25 leasingselskaber, som skal blive enige med Norwegian, og det er kompliceret, fordi de har meget forskellige interesser. Norwegians lille trumf lige nu er, at der næppe er nogen, som ønsker at stå tilbage med selskabets cirka 150 fly på et tidspunkt, hvor der intet kommercielt marked er for luftfart de fleste steder på kloden.
Gatwick
Den anden gruppe er obligationsejerne, hvor nogle for eksempel har sikkerhed i nogle af de engang så værdifulde slots i Gatwick-lufthavnen ved London. Men slotsene, der giver flyselskaber adgang til lufthavnen, er først for alvor et aktiv på det tidspunkt, hvor det kan lade sig gøre at benytte dem.
Leasingselskaberne har cirka 4,3 mia. kroner til gode, mens obligationsejerne har 2,7 mia. kroner i udestående hos Norwegian.
Udfordringen er, at i forhandlinger med så mange aktører vil der altid være nogle, som mener, at andre får en bedre behandling. Det er her, at ledelsen i Norwegian skal forsøge at sammenstrikke en aftale, der kan redde selskabet.
»Hvis det her ikke lykkes, og den norske stat heller ikke griber ind, er det svært at se andre muligheder for Norwegian end at søge konkursbeskyttelse,« siger en centralt placeret kilde.
Planen er, at forhandlingerne skal være afsluttet inden den ekstraordinære generalforsamling på mandag.
Indtil videre er den norske stat ikke kommet med samme hjælp til Norwegian, som for eksempel Danmark og Sverige har tilbudt SAS. Danmark og Sverige, som er de to statslige ejere af SAS, har sikret, at SAS kan låne to mia. kroner. Samtidig har særligt Danmark understreget, at mere hjælp kan være på vej, hvis der bliver behov for det. SAS er helt central for de mange arbejdspladser i Københavns Lufthavn og for forretningsrejsende ud af København.
Den slags forhold har Norwegian ikke fået. Her er staterne ikke på samme måde aktionærer, og i Danmark har det norske selskab især fragtet fritidsrejsende ud i verden.
Konkurser
I stedet har Norwegian reageret ved at begære bemandingsselskaber i Danmark og Sverige konkurs, hvilket har ramt 1.571 piloter og 3.134 kabineansatte i en række lande.
Kampen for overlevelse er udløst af, at coronasmitten har sendt den globale flyindustri ud i den værste krise, branchen nogensinde har befundet sig i. Da mange lande lukkede grænserne, samtidig med at der blev indført ind- og udrejseforbud verden over, forsvandt forretningsgrundlaget for at drive kommerciel luftfart for selskaber som Norwegian og SAS.
For særligt én person vil et sammenbrud i Norwegian være smerteligt. Stifter Bjørn Kjos risikerer nemlig at se sit livsværk bukke under, hvis det ikke lykkes at finde en aftale inden mandag. Han overtog sammen med sin mangeårige partner Bjørn Kise i 1993 det norske flyselskab Busy Bees, der på det tidspunkt reelt var et konkursbo. I begyndelsen fokuserede de to på norske indenrigsflyvninger, men særligt efter årtusindskiftet begyndte Norwegian at ekspandere og flyve på ruter mellem europæiske byer.
Det skulle senere udvikle sig til en stor succes. Alene fra 2005 og ti år frem steg den årlige omsætning i Norwegian fra under to mia. kroner til over 26 mia. kroner. I løbet af de 17 år gik Norwegian med Bjørn Kjos i spidsen fra spæde kår som et lille firma med kun 130 ansatte og fire fly til et globalt luftfartsselskab med over 11.000 ansatte over hele verden. Norwegian var tæt på at overhale SAS som Skandinaviens største flyselskab. Men de senere år er der blevet investeret for meget, og virksomheden var allerede inden coronakrisen i økonomiske vanskeligheder.
På børsen i Oslo blev Norwegian-aktien mandag formiddag sendt ned med mere end ti procent efter præsentationen af redningsplanen.
