Den danske rente har ramt historisk bundrekord.
Nationalbanken annoncerede torsdag eftermiddag en rentenedsættelse på 0,1 procentpoint, som isoleret set koster danske banker 200 mio. kr. om året for at have penge stående i Nationalbanken.
Nordea var hurtig på aftrækkeren, og få minutter efter meldingen fra Nationalbanken sænkede Nordea indlånsrenten for erhvervskunder fra minus 0,50 til minus 0,75 pct.
»Det lave rentemiljø ser ud til at fortsætte i lang tid endnu. Derfor har vi i dag besluttet at følge Nationalbankens rentesats på erhvervssiden og sænke indlånsrenten for vores erhvervskunder,« siger Bjørn Bøje Jensen, der er bankdirektør med ansvar for erhvervskunder i Nordea Danmark.
Ifølge Mads Thinggaard, der er bankanalytiker i ABG Sundal Collier, øger Nationalbankens rentesænkelse også sandsynligheden for, at bankerne sender regningen for negative renter videre til privatkunderne.
»En yderligere sænkning af renten vil sandsynligvis øge udrulningen af negative renter for private indlån; grænserne for opkrævning kan blive lavere og satsen højere, mens flere banker sandsynligvis vil søge at få dækket en smule af deres omkostninger på de private indlån,« siger Mads Thinggaard.
Som den første danske bank besluttede Jyske Bank i forrige måned at indføre negative renter for private kunder, der har mere end 7,5 mio. kr. stående. Kort efter fulgte Sydbank trop.
Flere eksperter har tidligere vurderet over for Berlingske, at det blot er et spørgsmål om tid, før andre banker varsler negative renter for privatkunder. Derudover forventer eksperterne, at bankerne gradvist sætter grænsen ned fra 7,5 mio. kr. til 750.000 kr.
Men hvorfor skal kunder overhovedet betale for at have penge i banken?
Indtjeningen i de danske banker er bl.a. under pres fra de meget lave renter. Siden januar 2016 har bankerne betalt en minusrente på 0,65 pct. af de beløb, de indsætter i Nationalbanken, hvis de har overskydende penge.
Rentenedsættelse øger pres
Torsdag besluttede Nationalbanken at sænke renten yderligere fra minus 0,65 til minus 0,75 pct., efter at Den Europæiske Centralbank (ECB) tidligere på dagen satte sin vigtigste rentesats ned fra minus 0,4 til minus 0,5 pct.
Negativ indskudsrente koster danske banker dyrt
Rentenedsættelserne blev modtaget med ærgrelse i bankernes brancheorganisation, Finans Danmark.
»Bankerne sælger allerede til under indkøbspris, når det gælder indlån. Nu bliver gabet endnu større, og det vil isoleret set sætte bankernes indtjening under pres,« siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.
Han understrer, at det er op til de enkelte banker at finde ud af, om de vil indføre negative renter for private kunder.
»Men det er klart, at bankernes indtjeningspres vil blive forstærket, hvis ikke de gør noget,« siger Ulrik Nødgaard.
På Twitter skrev Jyske Banks topchef, Anders Dam, forud for torsdagens meldinger fra ECB og Nationalbanken, at eventuelle forretningsmæssige konsekvenser som følge af renteændringer først vil blive drøftet på et ordinært direktionsmøde i slutningen af næste uge.
Nationalbanken afviste bankers bøn
I dag slipper danske banker for at betale rente af et samlet indskud i Nationalbanken på 31,4 mia. kr., fordi bankerne har hver sin individuelle såkaldte folioramme.
Finans Danmark har tidligere opfordret Nationalbanken til at hæve foliorammen for bankerne, men Nationalbanken har afvist at hjælpe.
»Hvis bankerne skal kompenseres yderligere, vil det betyde en overførsel af midler fra staten til bankerne. Det er svært at forsvare i den nuværende situation, hvor bankernes indtjening fortsat er pæn,« sagde nationalbankdirektør Lars Rohde tidligere på måneden i en tale til finanssektorens øverste direktører.
Rohde henviste til, at de negative renter samlet kostede danske banker en mia. kr. i 2018, mens den samlede indtjening i den danske banksektor var 40 mia. kr.
Det var derfor ikke overraskende, at Nationalbanken torsdag nægtede at hæve de danske foliorammer. Derimod var ECB i større gavehumør. Dele af bankernes indskud hos centralbanken vil nu blive friholdt for negative renter, og samtidig vil nogle af bankerne i tredje runde af de såkaldte TLTRO-lån få adgang til lån til en favorabel rente.
