Kim Baden-Kristensen byttede for over et årti siden et velbetalt direktørjob i vindmøllegiganten Vestas ud med tilværelsen som iværksætter.

I lange perioder betød det lav eller slet ingen løn – både for Kim og mange af de ansatte, mens de byggede alzheimerselskabet Brain+ op i København.

Derfor var det vitalt for virksomheden, at den i stedet for løn i kroner og øre kunne tilbyde lønninger i aktier, mens pengene var små, siger Kim Baden-Kristensen. Det skulle dog vise sig at gå grueligt galt.

»Jeg tror ikke, vi havde eksisteret i dag, hvis vi ikke havde tilbudt medarbejderaktier, for jeg tvivler på, at vi kunne have fået så mange loyale medarbejdere ombord og fastholdt dem i så mange år,« siger han:

»Men vi havde nok ikke regnet med, at det ville gå så galt for os, som det gjorde.«

For aktierne endte med at udløse store skattesmæk til Kim Baden-Kristensen og mange af virksomhedens ansatte, uden at de havde fået penge i hånden, som de kunne betale skatteregningerne med. Skatten endte med at overstige aktiernes værdi.

Kim og hans ansatte er langtfra de eneste, der er kommet i klemme i de danske skatteregler.

Årsagen skal findes i en skatteregel for medarbejderaktier, som spænder ben for iværksættermiljøet. Berlingske sætter i en artikelserie fokus på de økonomiske konsekvenser, der opstår, når iværksættere og deres ansatte bliver fanget i komplekse skatteregler.

Ditte Buch Andersen fik aktier som en del af sin løn, men nu overstiger skatteregningen værdien af aktierne – og nu vakler hendes privatøkonomi.
Ditte Buch Andersen fik aktier som en del af sin løn, men nu overstiger skatteregningen værdien af aktierne – og nu vakler hendes privatøkonomi. Niels Ahlmann Olesen/Berlingske

Også hr-medarbejderen Ditte Buch Andersen og it-konsulenten Claus Petersen har fortalt deres historier i Berlingske. De kan ikke betale deres skattegæld på henholdsvis en halv og hel million kroner og frygter, hvad konsekvenserne vil blive, når gælden bliver sendt videre til statens inkassoafdeling – Gældsstyrelsen.

Nico Blier-Silvestri er ligeledes blevet ramt af skattereglen og kan først blive gældfri om 28 år.

Rammer helt almindelige mennesker

Brain+ udvikler digitale produkter til tidlig opsporing og behandling af demens og alzheimers. Efter næsten ti års hårdt arbejde stod virksomheden i efteråret 2021 over for en børsnotering.

Det efterlod Kim Baden-Kristensen og hans ansatte med et svært og risikofyldt valg. For børsnoteringen kunne få personlige økonomiske konsekvenser for dem alle på grund af de aktier, de havde samlet sammen som en del af deres løn over mange år.

For at undgå det kunne de enten vinke farvel til de aktier, som de havde optjent. Eller også kunne de krydse fingre, beholde aktierne og håbe på, at værdien ikke ville falde for meget, for hurtigt, når Brain+ gik på børsen.

Desværre skete det sidste.

Kim Baden-Kristensens årsindkomst blev forhøjet med 250 procent det år, han fik aktier i sin egen virksomhed, selvom han ikke solgte aktierne.
Kim Baden-Kristensens årsindkomst blev forhøjet med 250 procent det år, han fik aktier i sin egen virksomhed, selvom han ikke solgte aktierne. Mathias Eis

Medarbejderaktier er en typisk måde at aflønne direktører og medarbejdere i startups på som et alternativ til høje lønninger.

Men det er ikke uden risiko for medarbejderne at få aktieløn. Det har de senere år med store fald på aktiemarkederne tydeliggjort, mener Kim Baden-Kristensen.

For det har udløst en skattehammer, der kun rammer, når en aktiekurs pludselig daler voldsomt.

»Det rammer helt almindelige hårdtarbejdende medarbejdere, som ikke sidder på store pengekasser, og så modarbejder det samtidig, at vi kan få et sundt børsmarked i Danmark,« siger Kim Baden-Kristensen.

Årsindkomst eksploderede

Opfylder man en række bestemte betingelser i lovgivningen, kan man få adgang til en mere lukrativ beskatning, hvor medarbejderaktier først beskattes den dag, de bliver solgt og udløser en gevinst.

Men udgør aktielønnen en relativt stor andel af den samlede løn, fungerer det anderledes:

Så vil skattehammeren falde på den dag, medarbejderne vælger at udnytte aktierne. Skat betragter værdien som en del af lønindkomsten – uanset om man beholder eller sælger aktierne.

For Kim Baden-Kristensens vedkommende forhøjede værdien af hans egne personlige medarbejderaktier hans årsindkomst med 250 procent, da Brain+ gik på børsen i 2021. Det betød, at han skulle betale topskat af sin samlede løn.

Ved årsopgørelsen udløste medarbejderaktierne et skattesmæk i omegnen af 800.000 kroner. Berlingske har fået adgang til Kim Baden-Kristensens årsopgørelse fra det pågældende år.

Pengene fra aktierne har han aldrig haft i hånden, og selv hvis han havde solgt dem, var de siden faldet så meget i værdi, at skatteregningen oversteg salgsværdien.

Brain+ gik på vækstbørsen First North 8. oktober 2021 og havde en lukkekurs på 4,68 kroner på første handelsdag. Det var denne kurs, han blev beskattet af.

Det er ikke til at vide, om kursen igen kan komme op på det samme niveau.

Det handler om at turde

Kim Baden-Kristensen fandt pengene ad andre veje, idet han ikke havde lyst til at gå af med ejerskabet over den virksomhed, han har stiftet og bygget op fra bunden, på grund af en skatteregning, der skulle dækkes.

»Jeg følte virkelig, at jeg blev tvunget ud i at skulle sælge ud af min egen virksomhed, så jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for ikke at skulle sælge mine aktier. Det lykkedes mig at dække det af egne midler ad andre veje,« siger han.

Ifølge Kim Baden-Kristensen gik hverken han selv eller virksomheden uvidende ind i børsnoteringen. De var opmærksomme på, at medarbejderaktier har en iboende risiko for at kunne slå hårdt tilbage, hvis aktiekursen falder drastisk.

Kim Baden-Kristensen mener, at det er urimeligt, at mange helt almindelige lønmodtagere kan ende med at stå i en økonomisk svær situation, fordi de har arbejdet i iværksætteriet.
Kim Baden-Kristensen mener, at det er urimeligt, at mange helt almindelige lønmodtagere kan ende med at stå i en økonomisk svær situation, fordi de har arbejdet i iværksætteriet. Mathias Eis

»Vi fortalte medarbejderne om risikoen ved det. Men der var ikke så meget at gøre, for enten kunne man udnytte aktieoptionerne nu op til børsnoteringen, og ellers ville man miste dem. Det er jo folks løn, der er sparet sammen over mange år,« siger Kim Baden-Kristensen og tilføjer:

»Der er nok nogle, der vil sige, at det bare er ærgerligt, men jeg mener, at man bør se på det her, hvis man ønsker, at iværksættere og ansatte løber den risiko at arbejde for en virksomhed, der tør at gå på børsen. For lige nu bliver man straffet for at gøre det.«

En skatterådgiver vil rådgive ansatte med medarbejderaktier til at sørge for at sælge så meget ud af aktierne på den dag, de indløser dem, så de er sikre på at kunne betale den efterfølgende skatteregning.

Men Kim Baden-Kristensen afviser det som en løsning:

»Det vil være det samme som at skyde sig selv i foden. Hvis alle solgte ud samtidig, ville det presse kursen voldsomt ned og skabe risiko for, at vi havde smadret vores egen børsnotering på dag et. Det vil være helt hul i hovedet.«

Dyrt og besværligt for virksomhederne

For hans eget vedkommende var et salg faktisk slet ikke en mulighed. Kim Baden-Kristensen og de største aktionærer i selskabet var bundet af en såkaldt lock up-aftale, som betyder, at man ikke må sælge ud i en periode.

Pointen er, at et stort udsalg af aktier på samme tid kan skabe mistillid i markedet og sende et signal om, at det ikke går godt på de indre linjer. Det kan skabe salgspres på aktien og få kursen til at falde.

Det er ikke et problem at dække en stor skatteregning, hvis aktiekursen blot bliver ved med at stige. For så vil man kunne sælge ud på ethvert tidspunkt og stadig dække regningen fra Skat.

Problemet opstår, når man har en faldende kurs, så man ikke længere kan dække skatteregningen.

»Jeg synes ikke, at individer i Danmark – mine medarbejdere og mig selv – skal udsættes for sådan nogle situationer, hvor de skal finde penge, som de i værste tilfælde slet ikke har. Det kan få fatale personlige og økonomiske konsekvenser,« siger Kim Baden-Kristensen.

I Brain+ har de i dag indrettet aktielønsordningen anderledes. Medarbejdernes aktieløn udgør nu en mindre procentdel af den samlede løn, så de ansatte først bliver beskattet den dag, de rent faktisk har solgt deres aktier og fået en gevinst udbetalt.

Det er dog både dyrere og mere besværligt for virksomheden at tilbyde aktieløn efter den mere lukrative ordning.

»Jeg håber på, at vi får noget politisk medvind til at få fikset det her – både for startupansatte og -investorer. Men også for den danske økonomis skyld, så vi ikke skal satse på, at Novo Nordisk alene skal bære hele læsset for alle os andre i fremtiden,« siger Kim Baden-Kristensen.

Regeringspartiet Moderaterne har udtalt i Berlingske, at de er klar til at ændre på reglerne for medarbejderaktier.

»Det har høj prioritet hos mig. Vi vil gøre det nemmere at give medarbejderaktier. Medarbejderne skal ikke straffes for at have medarbejderaktier. Det skulle gerne være et aktiv, som man kan tilbyde sine ansatte som en del af en lønpakke,« sagde Charlotte Bagge, erhvervsordfører for Moderaterne.