Iværksættere på stribe bliver ramt af en gigantisk skattehammer, efter de har løbet den risiko at børsnotere deres virksomheder.
Blandt andre har nordjyske Niels Buus fortalt i Berlingske, hvordan skattevæsenet har krævet over 20 millioner kroner af ham for aktier, han aldrig solgte, og som i dag blot er 1,6 millioner kroner værd.
På ryggen af Berlingskes dækning af skatteproblemet har De Økonomiske Vismænd udpeget den såkaldte lagerbeskatning – kendt som »skatten fra helvede« – som et højaktuelt økonomisk, politisk emne i deres halvårlige rapport om dansk økonomi.
Vismændene fremhæver nu for første gang, at skatten skaber problemer, som lovgiverne bør undersøge, om de kan få løst.
»Der er helt tydeligt et problem lige på det her delområde,« siger Carl-Johan Dalgaard, overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet, og tilføjer:
»Vi peger på, at det bør undersøges, om man kan gøre noget. For de historier, som Berlingske har skrevet, viser, at lagerbeskatningen skaber problemer for nogle individer, der står med kolossale skatteregninger, som de ikke kan betale,« siger han.
Eksperter, aktører og iværksættere har tidligere i Berlingske kritiseret skattereglen for at være ødelæggende. De mener, at lagerskatten modarbejder ønsket om at få flere børsnoteringer i Danmark.
Derfor håber iværksættermiljøet på, at SVM-regeringen vil genbesøge lagerbeskatningen, når de inden længe skal forhandle et nyt iværksætterudspil på plads.
Både Moderaterne og Venstre har tidligere sagt i Berlingske, at de er klar til at afskaffe den udskældte skat, som blev indført under VKO-regeringen i 2009.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) har desuden lovet at se nærmere på problematikken.
En nålestiksmanøvre
Problemet med lagerbeskatning opstår, fordi iværksættere typisk indretter sig sådan, at de ejer anparter og aktier i deres virksomheder gennem et personligt holdingselskab.
Når man gennem et holdingselskab ejer under ti procent af aktierne i et børsnoteret selskab, skal man betale lagerskat af de løbende kursgevinster – også selvom man aldrig sælger aktierne.
Er man uheldig, topper kursen ved årsskiftet, hvor skatten bliver beregnet for efterfølgende at falde drastisk. Det betyder, at iværksætterne skal punge ud til skat – i nogle tilfælde mange millioner – af penge, som de ikke har i hånden.
De Økonomiske Vismænd peger i rapporten om dansk økonomi på, at lagerbeskatning er et fornuftigt økonomisk princip, da det sikrer effektive og løbende indtægter til statskassen.
Men samtidig mener overvismanden, at man bør lave »en nålestiksmanøvre«, hvor man hjælper de personer, der kommer i klemme i reglerne.
»I stedet for at fjerne lagerskat, bør man undersøge, om der er mindre dramatiske forandringer, som kan lede til samme gevinst. Altså er øvelsen, om man kan bibeholde lagerbeskatningen, men fjerne bivirkningerne. Det vil være den bedste vej frem,« siger han.
Carl-Johan Dalgaard henviser til, at vismændene i rapporten beskriver en skævhed – eller en asymmetri – i lagerbeskatningen. Skævheden består i, at skattevæsenet opkræver penge ved kursgevinster, men ikke tilbagebetaler penge ved et kurstab.
»Hvis man vil bevare den her form for beskatning, så opfordrer vi til, at man undersøger muligheden for at få mere symmetri i systemet. Det betyder, at hvis du har store kapitaltab, så skal det give penge den anden vej,« siger Carl-Johan Dalgaard.
Når en iværksætter som Niels Buus bliver pålagt at betale over 20 millioner kroner i skat, og aktierne efterfølgende falder til blot at være 1,6 millioner kroner værd, får han ikke mulighed for at trække tabet fra i den store skatteregning.
I stedet opnår han et skattefradrag, som betyder, at han ved en fremtidig, ny aktiegevinst kan få lov til at modregne sit tab. Udfordringen for iværksætterne er dog, at det i mange tilfælde vil være urealistisk, at de kan vinde de selvsamme penge én gang til på en ny investering i aktier.
Derfor ender det store skattefradrag ofte blot som en post i et regnskab, der aldrig bliver brugt. Og de står stadig med store skatteregninger, som de ikke kan betale.
Uheldige bivirkninger
Anderledes er det for de store pensionsselskaber og fonde, som også lagerbeskattes. De har – modsat iværksætterne – nemmere ved at betale store skatteregninger og udnytte fradrag.
»Et pensionsselskab kan sagtens bruge et skattefradrag, men for en almindelig borger er det en anden snak,« siger Carl-Johan Dalgaard.
Lagerbeskatning fungerer ifølge vismændene, hvis man eksempelvis er et stort pensionsselskab. Her sikrer skatten løbende indtægter på kursgevinster til statskassen. Opstår der pludselige kursfald, har pensionskasser typisk så store aktieporteføljer, at et drastisk fald ét sted, udlignes af en gevinst et andet sted.
Men iværksætterne har typisk ikke en sådan pengebeholdning til at kunne stå imod et skatteindhug på millioner.
Alternativet til lagerskat er, at man først betaler skat den dag, man sælger sine aktier. Men det vil medføre »uheldige bivirkninger«, siger Carl-Johan Dalgaard.
En af bivirkningerne er såkaldte indlåsningseffekter, som betyder, at en investor kan ende med at udskyde sit aktiesalg alene for at undgå at betale skat. Det forskyder skattebetaling til statskassen, samtidig med at skattens reelle værdi udhules over tid. Dermed kan man ende med at opnå en gevinst ved at udskyde sit salg af aktierne.
Det kan få investorer til at spekulere. Og der er mange penge på spil, eftersom de største pengetanke i Danmark også betaler lagerskat.
»På de steder, hvor vi har lagerbeskatning, så vil alternativet lede til en mere ineffektiv måde at opkræve skatter på ud fra en samfundsøkonomisk betragtning,« siger Carl-Johan Dalgaard.
Omvendt har det vist sig, at der også opstår uheldige bivirkninger, når det økonomiske princip støder sammen med virkeligheden og altså rammer iværksættere.
Fremragende løsning
Skatteekspert Henning Boye Hansen har fulgt debatten om lagerbeskatning gennem de senere måneder. Han mener, at det er en oplagt løsning at indføre en form for tilbagebetaling af skat, hvis der opstår et stort kursfald.
Han foreslår, at hvis et selskab modtager en meget stor skatteregning i ét år, og aktiekursen så daler voldsomt året efter, så skal selskabet have mulighed for at modregne tabet i den store skatteregning.
»Så kan man vælge at sige, at den form for modregning kun må gælde fem år efter en børsnotering. Jeg ser det som en fremragende måde at løse problemerne på med lagerskatten,« siger Henning Boye Hansen, chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO.
Regeringspartierne skal først forhandle internt, inden de kommer med et samlet, nyt udspil, som skal understøtte iværksætteriet i Danmark. Tidligere har Socialdemokratiets erhvervsordfører, Mette Reissmann, sagt om lagerskatten:
»Det er med i alle de ting, vi sidder og drøfter. Vi ser meget positivt på at gøre noget ved de ting, der i flere år har været en stor belastning for iværksætterne,« sagde Mette Reissmann til Berlingske i september.
