Da 47-årige Claus Petersen i marts åbnede sin årsopgørelse, fik han et chok.
På årsopgørelsen stod der, at han skylder lige knap tre millioner kroner i skat.
»Jeg tænkte, at der måtte være sket en fejl,« siger han.
Men der var ikke sket en fejl.
It-konsulenten Claus Petersen fra Vejle er en af dem, der er kommet i klemme, fordi han som en del af sin løn i softwaregiganten Unity modtog medarbejderaktier.
Den ekstra bonus, som han betragtede aktierne som, skulle gå til et hus i Italien en dag i fremtiden. Det var drømmen, men i stedet blev det hans værste mareridt.
For i dag skylder han tre millioner kroner i skat for aktier, som kun er halvanden millioner kroner værd. Gælden til Skat har han fået 12 måneder til at betale.
»Det vil jeg aldrig kunne betale. Jeg arbejder som konsulent, og min kone er psykolog. Vi har ikke den slags penge,« siger han.
Claus Petersen er langtfra den eneste, der er kommet i klemme i de danske skatteregler.
Han er blevet beskattet af den gevinst, han på papiret fik dén dag, han indløste sine aktier. Men selvom værdien af aktierne siden styrtdykkede, og han på intet tidspunkt solgte ud af aktierne, skal han stadig betale skat af aktiernes høje værdi.
Berlingske har siden august sat fokus på den såkaldte lagerskat, som i iværksætterkredse går under navnet »skatten fra helvede«, der har givet iværksættere, som børsnoterer deres virksomheder store skatteregninger, som de ikke kan betale.
Men det er ikke alene lagerskatten, der spænder ben for iværksættermiljøet. Også skatten på medarbejderaktier, sætter de ansatte – ofte helt almindelige lønmodtagere som Claus Petersen – i en alvorlig skatteklemme.
Skiftende regeringer har i årevis arbejdet for at tiltrække flere investeringer og børsnoteringer til Danmark. Nu har SVM-regeringen bebudet, at den vil afsætte 1,5 milliarder kroner til en ny iværksætterstrategi, som den inden længe vil fremlægge.
Ifølge Henning Boye Hansen, chefkonsulent i revisionshuset BDO, er netop reglerne for medarbejderaktier »et nærliggende emne at tage med i de kommende forhandlinger.«
»Hvis man gerne vil have flere iværksættere og børsnoteringer, så bliver man nødt til at indse, at aktieløn er essentielt for at knytte medarbejdere tættere på virksomhederne. Derfor bør man gøre noget for at lette det her problem,« siger han.
Var med på raketoptur
Claus Petersen håber på, at regeringen vil komme ham til undsætning.
Han begyndte i 2012 som it-medarbejder hos den danske softwareudvikler Unity, da virksomheden stadig var relativt nystartet, og der kun arbejdede omtrent 300 mennesker.
Unity leverer teknologien bag computerspil og virtual reality. På få år er virksomheden blevet en global og markedsledende spiller. I september 2020 blev Unity børsnoteret i New York og beskæftiger i dag cirka 6.000 mennesker.
»Jeg var med på en raketoptur. Det var en klassisk iværksætterhistorie med tre gutter, der startede i en kælder i København, og så blev det pludselig et stort og spændende firma,« siger han.
I 2015 begyndte Claus Petersen at optjene optioner som en del af sin ansættelsesaftale.
Optioner er værdipapirer, der gav ham ret til at købe aktier i Unity til en bestemt pris. Det betød, at han havde ret til at købe aktier, hvis Unity enten blev solgt, eller hvis selskabet en dag blev børsnoteret.
Optioner er en typisk måde at aflønne medarbejdere i startups på. Når iværksættervirksomheder ikke kan konkurrere på høje lønninger, kan de i stedet give optioner, som bliver mere værd, i takt med at virksomheden vokser.
Da Claus Petersen i februar 2022 stoppede i Unity, havde han 90 dage til at beslutte, om han ville udnytte optionerne og dermed få aktier i selskabet, som nu var blevet børsnoteret.
Det var ikke et svært valg.
Hvis han ikke indløste optionerne, ville han miste dem. Og hvis han indløste dem, ville han eje aktier af en værdi på 5,6 millioner kroner.
»Hvis jeg kunne tage en tidsmaskine, ville jeg have solgt aktierne, da optionerne blev indløst,« siger han.
For på den måde ville han kunne betale sin skat og samtidig have en del penge i overskud.
»Men idiot, som jeg er, og som ikke har forstand på aktier, tænkte jeg, at aktien har haft en højere værdi, så den stiger sikkert igen. Men det var jo så ikke ligefrem det, der skete,« siger han.
I stedet faldt aktien drastisk i løbet 2022 på grund af krigen i Ukraine, høj inflation, stigende renter og en tiltagende risiko for recession. Særligt tech-aktier og vækstvirksomheder blev hårdt ramt.
Alligevel tikkede en regning ind fra skat på tre millioner kroner i marts. Selvom værdien af Claus Petersens aktier var faldet, og nu kun er knap 1,5 millioner kroner værd, blev han alligevel beskattet af 5,6 millioner kroner, som var værdien af aktierne, da de blev indberettet til skat.
Det skyldes, at skattereglerne betragter Claus Petersens aktier som lønindkomst, selvom han ikke har fået noget udbetalt.
Med det store fald i aktiernes værdi kan Claus Petersen ikke sælge sine aktier for at dække skatteregningen. Det vil stadig efterlade en milliongæld.
»Jeg tænkte, at det ikke kunne passe. Er skattereglerne virkelig sådan? Det er helt vildt at blive straffet sådan, når man har handlet i god tro. Det mest fair for alle må jo være, at man bliver beskattet, når man sælger sine aktier og rent faktisk har en fortjeneste,« siger han.
I 2021 modtog 26.000 danskere aktieløn. Revisionshuset BDO vurderer, at en tredjedel bliver beskattet, den dag de indløser aktierne. De resterende betaler først skat, når de sælger aktierne.
Ifølge skatteekspert Henning Boye Hansen er reglerne ikke et problem, hvis man arbejder i en virksomhed, hvor aktiekursen bevæger sig opad. Er man ansat i for eksempel Novo Nordisk, »så kender aktierne jo kun en vej, og det er opad,« lyder det.
»Hvis man derimod har en lønmodtager, der får aktier i en lille vækstvirksomhed eller en startup, så skal medarbejderen betale skat på modtagelsestidspunktet, hvorefter man risikerer, at aktiekursen eller virksomhedens værdi falder drastisk,« siger Henning Boye Hansen og tilføjer:
»Og så har vi balladen. Vi ser desværre nogle ulykkelige tilfælde med ansatte i nyligt børsnoterede virksomheder, som får et stort tab, de aldrig kommer til at bruge til noget«.
Risikerer at gå fra hus og hjem
Claus Petersen har kun 12 måneder til at betale gælden på tre millioner – ellers ryger hans gæld videre til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, der fungerer som statens inkasso.
Men han kan ikke betale tre millioner kroner med så kort varsel. Derfor har han hyret en advokat, som vil forsøge at hjælpe ham med at lave en afdragsordning med Skat.
»Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske. Jeg kan slet ikke overskue det. Måske vil de tage vores hus, men det er fuldt belånt, så det er jo bare banken, der får pengene,« siger han.
Han håber, at Skat vil give ham to eller tre år til at betale gælden.
»Vores privatøkonomi er afhængig af, hvilken aftale vi kan lave med Skat, og vi risikerer, at vores privatøkonomi bliver fuldstændig smadret«.
Claus Petersen risikerer både at gå personligt konkurs og blive registreret som dårlig betaler, så han aldrig vil kunne låne penge til eksempelvis en bil eller et nyt køkken.
»Det er ikke, fordi jeg ikke vil betale min skat, men jeg har jo ingen mulighed for at betale tre millioner på 12 måneder,« siger han.
»Jeg skulle selvfølgelig selv have undersøgt det«
Da Claus Petersen indløste optionerne, kendte han ikke til reglerne om, at han skulle betale skat af sine aktier, før han solgte dem.
Unity oplyste, at virksomheden ikke kunne tilbyde medarbejderne skatterådgivning, og at de selv skulle stå for at sætte sig ind i reglerne, da virksomheden havde kontorer i 30 forskellige lande med forskellige skatteregler.
»Jeg tænkte, at det var fair nok,« siger Claus Petersen, der ikke undersøgte det.
Er det så ikke dit eget ansvar, at du nu står i den her situation?
»Jeg skulle selvfølgelig selv have undersøgt det. På den måde kan man godt sige, at jeg selv er skyld i det. Men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at aktien ville falde så drastisk, og at jeg så stadig skulle betale skat af den høje værdi,« siger han.
Du solgte ikke aktierne, fordi du regnede med, at de ville stige igen. Er det så ikke fair nok, at du bliver beskattet af den høje værdi, når du selv har løbet den risiko?
»Jo, det er fair nok, at man bliver beskattet, hvis man sælger aktierne til den høje værdi og rent faktisk har en gevinst. Men jeg synes ikke, at det er fair, at jeg skal betale skat af en værdi, der kun har stået på papiret og nu slet ikke eksisterer,« siger han og tilføjer:
»Det er klart, at hvis aktierne i stedet var steget til det dobbelte, havde jeg nok ikke skrevet til Berlingske og brokket mig. Men så havde jeg så også betalt skat af den retmæssige gevinst«.
Mens hans advokat forhandler med Skat, håber Claus Petersen på, at Unitys aktiekurs stiger så meget, at han kan betale sin gæld til skat.
»Man kan håbe, at der lige pludselig sker noget ekstraordinært, så aktien stiger. For så er der ingen problemer, og så kan Skat få deres penge. Det er der bare desværre ikke noget, der tyder på lige nu«, siger han.
