I dag bliver 42-årige Ditte Buch Andersens økonomi sendt helt ud på kanten.
I marts modtog hun nemlig en stor skatteregning, som hun ikke kan betale. For hun skal betale skat for penge, som hun aldrig har fået i hånden.
Nu ryger skattegælden videre til statens inkasso, Gældsstyrelsen – for i dag, fredag, er sidste frist.
»Det er fuldstændig grotesk. Jeg ved ikke, om jeg om kort tid ikke kan betale mine regninger. Det er nogle fuldstændig skøre regler,« siger hun.
Ditte Buch Andersen, der arbejder i en HR-afdeling, er en af dem, der er kommet i en skatteklemme, fordi hun som en del af sin løn på sin tidligere arbejdsplads Vivino modtog aktieoptioner.
Hun fik i marts i år en skatteregning på 533.000 kroner for aktierne, som i dag er mindre værd end selve skattegælden.
»Som helt almindelig lønmodtager er det ikke lige pengesummer, jeg opererer med. Men jeg måtte bide i det sure æble og betale de penge, som jeg nu lå inde med. Resten kan jeg simpelthen ikke betale med så kort frist,« siger hun.
Hun fik knap et halvt år til at betale gælden, og fristen er nu udløbet.
Ditte Buch Andersen er langtfra den eneste, der er kommet i klemme i de danske skatteregler.
Hun er blevet beskattet af den gevinst, hun på papiret fik den dag, hun fik aktier i virksomheden. Men selvom værdien siden er styrtdykket, og hun på intet tidspunkt har solgt ud af aktierne, skal hun stadig betale skat af den høje værdi.
Årsagen skal findes i en skatteregel for medarbejderaktier, som spænder ben for iværksættermiljøet. Berlingske sætter i en artikelserie fokus på, hvordan iværksættere og deres ansatte som Ditte Buch Andersen og it-konsulenten Claus Petersen kommer i klemme.

Skiftende regeringer har i årevis arbejdet for netop at tiltrække flere investeringer og børsnoteringer til Danmark. Men ambitionerne klinger hult, når skattefælder omvendt afkræver iværksætterne og deres ansatte millioner, som de aldrig har haft i hænderne, mener både iværksætterne, eksperter og erhvervsorganisationer.
Regeringen har bebudet, at den vil afsætte 1,5 milliarder kroner til en ny iværksætterstrategi, som den inden længe vil fremlægge.
Kan få vidtrækkende konsekvenser
Ditte Buch Andersen begyndte i 2013 som hr-medarbejder hos den danske vinmarkedsplads Vivino, da virksomheden stadig var relativt nystartet.
Hun blev ansat som medarbejder nummer fem i virksomheden, der i dag har udviklet sig til en stor virksomhed med 160 medarbejdere.
I 2015 begyndte hun at optjene aktieoptioner som en del af sin ansættelsesaftale.
Optionerne var værdipapirer, der gav hende ret til at købe en andel af Vivino til en bestemt pris.
Optioner er en typisk måde at aflønne medarbejdere i startups på. Når iværksættervirksomheder ikke kan konkurrere på høje lønninger, kan de i stedet give optioner, som bliver mere værd, i takt med at virksomheden vokser.
Da Ditte Buch Andersen i marts 2022 stoppede hos Vivino, havde hun 90 dage til at beslutte, om hun ville udnytte optionerne og dermed få aktier i selskabet.
Hvis hun ikke indløste optionerne, ville de bortfalde. Hun besluttede derfor at udnytte de optioner, hun havde optjent gennem sin ansættelse. Det kostede hende 80.000 kroner.
Men da hun i marts i år åbnede sin årsopgørelse, fik hun en »uhyggelig overraskelse«.

Hun fik skatteregningen på 533.000 kroner, fordi aktiernes værdi var opgjort til 916.000 kroner.
Men siden er værdien faldet drastisk, og hendes aktier er nu kun 458.000 kroner værd.
Da Vivino ikke er børsnoteret, bliver aktiernes værdi opgjort efter virksomhedens værdiansættelse, som Vivino som arbejdsgiver har indberettet til Skat.
Og fordi Vivino ikke er børsnoteret, kan hun heller ikke bare sælge aktierne på samme måde, som man kan sælge aktier i et børsnoteret selskab.
Selvom Ditte Buch Andersen har betalt 160.000 kroner af sin gæld, skal hun betale resten senest fredag – i dag.
»Jeg har været villig til at betale, hvad jeg har, men jeg skylder stadig 367.334 kroner – og der kommer løbende renter på. Det er jo et helt absurd beløb at skulle betale på så kort tid,« siger hun.
Hun har forsøgt at få en udsættelse på gælden hos Skat. Men det har hun ikke fået lov til, og nu ryger gælden videre til inddrivelse i Gældsstyrelsen, som fungerer som statens inkasso.
»Jeg har en følelse af at stå og slå ud i luften. Der er ikke noget at gøre. Jeg skal bare betale de penge,« siger hun.
I maj fik Ditte Buch Andersen desuden en ekstraregning. Aktierne havde forhøjet hendes lønindkomst så meget, at hun nu også blev pålagt at tilbagebetale børnepenge.
Ditte Buch Andersen bor i Ballerup med sin mand og deres søn. De ejer et hus, og hun ved ikke, om de kan risikere at blive nødt til at sælge det.
Hun har været i kontakt med Gældsstyrelsen for at høre, hvad det får af konsekvenser for hende.
»De kan ikke sige noget om det endnu. Så jeg aner ikke, om jeg står og faktisk ikke kan betale mine regninger lige om lidt. Det giver en enorm usikkerhed,« siger hun.
Sagen kan desuden ende med at forfølge hende i mange år. For hun risikerer at blive registreret som dårlig betaler, hvis hun ikke kan betale gælden. Det vil blandt andet betyde, at hun ikke kan optage lån.
»Selv hvis jeg med tiden får betalt gælden, så vil jeg stadig ikke kunne få et lån i banken, fordi jeg står som dårlig betaler. Det er nok mit allerstørste problem, at det kan sende mig i en virkelig langsigtet suppedas,« siger hun.
I 2021 modtog 26.000 danskere aktieløn. Revisionshuset BDO anslår, at en tredjedel af dem blev beskattet som Ditte Buch Andersen.
»Og problemet opstår kun, hvis den ansatte beholder aktierne, og aktierne så falder markant i værdi, for så har du ingen penge til at betale skatten med,« siger Henning Boye Hansen, der er skatteekspert og chefkonsulent i BDO.
Overvejer at låne penge af veninde
Ditte Buch Andersen overvejer nu forskellige løsninger.
Hun er i dialog med en mulig køber om et salg af aktierne.
»Men problemet er, at værdien af aktierne på nuværende tidspunkt er styrtdykket, så selv hvis jeg sælger dem, så vil det ikke være en særlig god deal for mig,« siger hun og tilføjer:
»Jeg er virkelig bundet på hænder og fødder, så jeg må bare håbe, at værdien stiger igen«.
Ditte Buch Andersen har overvejet at optage lån i parrets fælles hus. Og så har hun en veninde, der har tilbudt at låne hende nogle af pengene.

»Men jeg bryder mig virkelig ikke om at blande venskab og penge sammen. Jeg kan jo overhovedet ikke sige noget om, hvornår jeg kan betale dem tilbage,« siger hun.
Fortalere for den her type beskatning mener, at det er fair, at man beskattes, når man har aktier med en høj værdi, og at man blandt andet undgår skattespekulation. Hvad tænker du om det?
»Jeg kan godt forstå det, og jeg er heller ikke imod beskatning af penge, der reelt er kommet ind på bankkontoen. Var det tilfældet, havde jeg også med glæde betalt skatteregningen,« siger hun og tilføjer:
»Men jeg har aldrig haft optioner eller ejet aktier før. Jeg gjorde det, fordi det var noget, jeg havde optjent. Det var en del af min løn. Jeg har knoklet for de penge«.
Henning Boye Hansens skatteråd til ansatte, der får medarbejderaktier, er, at de skal sørge for at sælge så mange aktier på det tidspunkt, de indløser aktierne, at de er sikre på at kunne dække skatteregningen med det samme.
Men, siger han:
»Der er et kæmpe informationsunderskud på det her område. Der er meget stor forskel på, i hvor høj grad virksomheder rådgiver deres ansatte om disse skatteregler, der for mange kan være enormt komplekse,« siger skatteekspert Henning Boye Hansen.
Han mener, at politikerne bør ændre på reglerne, så ansatte i iværksætteriet ikke kommer i klemme, når de modtager aktieløn.
»Det er meget vigtigt, at der kommer styr på det, for min vurdering er, at der kun kommer flere og flere aktielønsordninger i virksomhederne. Det er en kortsigtet løsning at overlade det til medarbejderne selv,« siger han.
Ditte Buch Andersen mener ligeledes, at skattereglerne skader iværksættermiljøet.
»Skattereglerne har store konsekvenser for Danmark som erhvervsnation. Hvis iværksætterne ikke kan lønne deres medarbejdere på den her måde, så er det jo svært for dem at være konkurrencedygtige,« siger hun.
»Det er ikke ligefrem et medarbejdergode, når man ender med en stor skatteregning, man ikke kan betale.«