Kan dit arbejde tvinge dig til test eller vaccine? Regeringen vil åbne for muligheden

Flere virksomheder har været foran regeringen og på eget initiativ indført skrappe krav om coronapas og vaccination. Men har arbejdspladserne overhovedet lov til at forlange det af medarbejderne? Svaret er trillet ned i en gråzone, men nu kan der være en løsning på vej.

»Vi har ikke siddet og kigget efter en hjemmel til at indføre det her,« lyder det fra en af de virksomheder, der har indført krav om vaccinepas blandt medarbejdere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sergei Supinsky/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bliv vaccineret eller bliv hjemme.

Sådan lød meldingen fra Mærsk i sidste uge. I weekenden har også REMA 1000 stillet krav til en række ansatte, der skal fremvise coronapas, hvis de fremover vil på arbejde.

Og nu har fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) åbnet for muligheden for, at skabe det lovgrundlag der skal til, for at virksomhederne kan kræve coronapas fra medarbejderne.

»Regeringen tager coronasituationen meget alvorligt. Smitten må ikke løbe løbsk. Derfor følger vi situationen meget nøje, og derfor har regeringen foreslået at indføre coronapas igen til for eksempel serveringssteder og natklubber. Det skal være trygt at gå på arbejde og vi skal holde smitten nede. Derfor vil vi også gerne drøfte forslag, der kan bidrage til at få smitten ned. Det kan for eksempel være forslag om at genindføre den lov, der gav virksomheder ret til at pålægge medarbejdere at blive testet for corona. Eller som alternativ en ret til at kræve, at medarbejdere skal vise gyldigt coronapas,« udtaler Mattias Tesfaye i et skriftligt svar til Berlingske.

Og noget tyder på, at det sagtens kan blive en realitet. Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans har henvendt sig til flere partiers sundhedsordførere, som heller ikke er afvisende over for ideen.

»Jeg kan godt leve med, at man skal lade sig vaccinere eller teste, hvis man vil møde op på arbejde, og altså heller ikke har været smittet med corona inden for det seneste halve år. Det er et rimeligt krav at stille, som situationen er nu,« siger sundhedsordfører i Det Konservative Folkeparti, Per Larsen, til Finans.

Udløbet lovhjemmel

På nuværende tidspunkt ligger spørgsmålet om, hvorvidt virksomhederne kan kræve, at medarbejderne har en gyldig coronatest, i en for form for juridisk gråzone. Den lov som beskæftigelsesministeren åbner for at genindføre, den såkaldte »testlov«, udløb nemlig 1. november.

Den betød, at der ikke skulle meget til, for at man kunne kræve testen af sine medarbejdere. Et argument om smitterisiko på arbejdspladsen var reelt. Det forklarer lektor i arbejdsret på SDU, Christian Schjøler:

»Der er krav i helbredsloven om, at man ikke bare må underlægge folk helbredsundersøgelser uden saglig grund. Det kom man omkring ved at lave testloven med lovhjemmel til at kræve test af medarbejderne, fordi man godt vidste, det ellers ville være en udfordring at få lov.«

Testloven er ikke længere i kraft. Det betyder, at virksomheder nu ikke har lovhjemmel til at forlange, at det er nytestede eller færdigvaccinerede medarbejdere, der dukker op om morgenen.

Det kunne lyde som slutningen på forklaringen – slut med lovhjemmel, slut med ultimative krav til medarbejderen. Men det er ikke kun et spørgsmål om lovhjemmel. Det vender vi tilbage til.

»Loven kunne lige så godt være udløbet senere«

REMA 1000 ramte henover weekenden medierne, da supermarkedskæden indførte et krav om, at godt 1.000 medarbejdere i Horsens skulle møde på arbejde med gyldigt coronapas. To uger forinden lavede kæden en lignende ordning på et lager i Vejle, fortæller kommunikationschef Jonas Schrøder.

»Vi besluttede os for at indføre en model med coronapasset, der er blød sammenlignet med at kræve vaccination. Men vi har ikke siddet og kigget efter en hjemmel til at indføre det her. Det har været en beslutning med fokus på at fastholde driften og beskytte medarbejderne,« siger han.

Beslutningen opstod ud af en situation, som REMA 1000 stod i, hvor der pludselig var 22 smittede på samme lager, forklarer kommunikationschefen.

»Og man kan jo ikke bare erstatte de medarbejdere. Kort efter oplevede vi en lignende situation på vores centrallager. Så vi var nødt til at gøre noget,« siger Jonas Schrøder og tilføjer, at de ikke er stødt på problemer med at indføre kravet.

Og ordningen har ifølge REMA 1000 ført til gode resultater. Antallet af smittede medarbejdere er faldet. Derfor fortryder de heller ikke, at virksomheden har truffet en beslutning, der ellers befinder sig i en juridisk tåge.

»Politikerne satte loven til at udløbe 1. november. Den kunne jo lige så godt have udløbet senere, og så havde der ikke været problemer,« siger Jonas Schrøder.

Hvor langt kan man gå?

Men den beslutning, som REMA 1000 har truffet, kan for nogle virksomheder føre til problemer.

Efter at lovhjemlen nåede sin udløbsdato, skal svaret findes et andet sted, forklarer lektor i arbejdsret på SDU – nemlig i ledelsesretten. Det vil sige, at når REMA 1000 vil kræve medarbejdere testet, eller Mærsk kræve dem vaccineret, er der ikke lovhjemmel til det – men det kan måske forsvares alligevel.

Inden testloven har man kun set ét eksempel på medarbejdere, der blev forlanget vaccineret. Det var kloakmedarbejdere, der skulle være vaccineret mod polio, grundet kontakt med afløbsvand og affaldsstoffer, fortæller lektoren i arbejdsret: »Inden corona var det fuldstændig uset og uhørt, at man som arbejdsgiver forlangte vacciner. Medarbejderne måtte selv bestemme.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Chris Jackson/Ritzau Scanpix.

»Nu beror det på en vurdering af ledelsesrettens rammer. Det skal være konkret begrundet i den enkeltes jobfunktion: medarbejdere beskæftiget med rejseaktiviteter eller kontakt til udsatte persongrupper. Testkrav kan nemmere indføres end krav om vaccine, da det er mindre indgribende, men det skal stadigvæk være sagligt og proportionelt. Der har eksempelvis været et spørgsmål, om det kan kræves i overholdelse af kontrakter til leverandører, der forlanger coronafri produktion.«

Situationen lige nu er i et limbo, konkluderer eksperten. For hvis corona igen kategoriseres som samfundskritisk, opstår der – igen – et nyt grundlag.

Regner du med en genindførsel af testloven?

»Umiddelbart ja. Det vil give god mening i tråd med, at det er en samfundskritisk sygdom.«

Kan du forestille dig en lovhjemmel til vaccinekrav?

»Jeg anser det som urealistisk, at man vil indføre en lovhjemmel til at kræve, at medarbejderne er vaccineret. Det vil være så langt fra den danske tilgang.«

Hvis retten til at kræve test eller vaccination af medarbejdere ikke er et juridisk ja- eller nej-spørgsmål – hvad er det så?

»Det er en afvejning. Og det er tvivlsomt p.t. Helt overordnet handler det om, at arbejdsgivere skal udøve ledelsesretten på en saglig måde under overholdelse af overenskomster og love, såsom helbredsoplysningsloven. Ledelsesbeslutningen skal forfølge saglige driftsmæssige formål og må ikke være krænkende eller til ulempe for arbejdstageren. Det kan man i høj grad diskutere i den her kontekst i forhold til vaccinekrav og til dels testkrav – hvor langt kan man gå?«

Forhandlinger, der måske kan klare tågen

Hos brancheorganisationen Dansk Industri er opfordringen klar. Folketinget skal sikre, at virksomheder igen kan kræve coronapas af medarbejderne.

»Efter at testloven er udløbet, har virksomhederne ikke længere mulighed for at kræve, at medarbejderne skal vise coronapas. Det betyder, at de har ikke nogen sanktionsmulighed eller mulighed for reelt at stille krav til medarbejderen, hvis vedkommende nægter,« siger politisk direktør i DI, Emil Fannikke Kiær.

Det er essentielt for virksomhederne at kunne styre coronasmitten, da for mange smittede medarbejdere kan få konsekvenser for produktionen, lyder det fra den politiske direktør.

Efter testloven udløb er der ikke direkte lovhjemmel til, at ens arbejdsplads kræver fremvisning af coronatest eller -pas. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Thaysen/Ritzau Scanpix.

»I sidste ende er det et politisk valg. Vi synes, det er rimeligt, fordi vi er i en situation, hvor man vil gøre covid-19 til en samfundskritisk sygdom. Og så er man også nødt til at tage relevante greb i brug, så virksomhederne kan sikre deres ansatte og produktion,« siger Emil Fannikke Kiær.

Hos REMA 1000 er man enig.

»Det vil være en god idé, hvis politikerne gjorde det muligt for virksomhederne at kræve et gyldigt coronapas fra medarbejderne. Jeg er blevet ringet op af flere store virksomheder, som spørger, hvordan vi har gjort det. Så der er andre end os, der godt kunne bruge det,« siger Jonas Schrøder.

Mens meldingen fra Mærsk har lydt på et krav om vaccine, har gigantens indstilling ikke smittet af på meget af erhvervslivet. I en rundspørge blandt landets største virksomheder, som Frihedsbrevet har lavet, fortæller 20 virksomheder, at de ikke har indført noget vaccinekrav eller har planer om det. Ingen virksomheder har sagt ja til, at de har indført krav til deres ansatte.

Et flertal i Folketingets Epidemiudvalg blev tirsdag aften enige om at klassificere covid-19 som en »samfundskritisk sygdom« i én måned frem.