Kammeradvokaten tjener stort på statens konkurser

Det er en væsentligt mere lukrativ forretning for Kammeradvokaten at behandle konkurser for staten end at rådgive staten i alle andre sager. Det viser en gennemgang af Amagerbankens rekorddyre konkursbo. Ekspert er kritisk.

boris
Bestyrelsesformand og partner hos Kammeradvokaten Boris Frederiksen er Danmarks konkurskonge. Han har behandlet næsten 25 pct. af konkursramte aktiver fra 2010 til 2018, har InsideBusiness analyseret sig frem til. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

96 mio. kr. – så meget har Kammeradvokaten hidtil hævet i salær i et af Danmarks største konkursboer, Amagerbanken, hvor statens oprydningsselskab Finansiel Stabilitet som største kreditor betaler regningerne.

Havde Kammeradvokaten arbejdet til de timetakster, advokatfirmaet har aftalt med staten i Kammeradvokat-ordningen, så havde Finansiel Stabilitet kunnet hugge et ordentligt stykke af regningen og nøjes med at betale 68 mio. kr.

Men konkursbehandlingen af Amagerbanken er en lukrativ forretning for Kammeradvokaten, som tjener væsentligt flere penge på konkursboet end på de opgaver, Kammeradvokaten løser for staten inden for rammerne af Kammeradvokat-aftalen.

Under Kammeradvokat-ordningen kan Kammeradvokaten højst fakturere 2.491 kr. i timen for partnere, ca. 1.800 kr. for advokater og 1.245 kr. i timen for advokatfuldmægtige, når de arbejder for staten.

Men når Kammeradvokaten behandler en stor konkurs som Amagerbankens på vegne af Finansiel Stabilitet og en række mindre kreditorer, er timetaksterne væsentligt højere.

2.500 kr. i timen

En gennemgang af Amagerbankens konkursbo viser, at Kammeradvokatens gennemsnitlige timesats for alle jurister, inklusive fuldmægtige og studentermedhjælpere, her ligger på et niveau, der svarer til statens højeste takst for partnere, nemlig knap 2.500 kr.

Frederik Waage, lektor, Juridisk Institut, Syddansk Universitet

»Når Skattestyrelsen eller Finansiel Stabilitet eller et andet statsligt selskab er kreditor i en konkurssag, så er der jo tale om en offentlig klient, der bruger offentlige midler.«


Konkursbehandlingen af boet efter Amagerbanken hører til de dyreste i danmarkshistorien. Kammeradvokaten og Holst Advokater, som assisterer ved visse retssager i konkursboet, har frem til februar 2017 faktureret over 40.000 timer og altså hævet over 96 mio. kr. i salær i boet, som endnu ikke er afsluttet.

Kammeradvokaten kan tage højere timepriser i andre forretninger for staten, fordi konkurser ikke er omfattet af Kammeradvokat-aftalen – heller ikke selv om det statslige Finansiel Stabilitet er langt den største kreditor, som det er tilfældet i Amagerbankens konkursbo.

Innovationsminister kæmper

Kammeradvokaten har under Kammeradvokat-ordningen de sidste ti år hentet 3,7 milliarder kr. i omsætning hos staten, hvor opgaverne er vokset fra 241 mio. kr. i 2009 til 480 mio. kr. i 2018, selv om innovationsminister Sophie Løhde (V) kæmper for at holde udgifterne nede.

Oven i de 480 mio. kr. kommer indtægter fra konkurser, som Kammeradvokaten behandler, hvor f.eks. Skattestyrelsen eller Finansiel Stabilitet er kreditorer.

Kammeradvokaten er de senere år vokset konkurrenterne over hovedet og er i dag Danmarks største advokatfirma. Statens foretrukne advokat har nemlig opbygget Danmarks største konkursafdeling med 90 jurister, som ledes af bestyrelsesformand og partner Boris Frederiksen, og konkurser er ligesom opgaverne for staten en vigtig motor i Kammeradvokatens vækst.

Konkurser skal omfattes

Lektor Frederik Waage ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet har skrevet en doktorafhandling, der blandt andet omhandler Kammeradvokat-ordningen. Han mener, at de samme diskussioner om Kammeradvokat-ordningens berettigelse bør udbredes til også at omfatte konkurser, når staten er kreditor:

»Det er mest naturligt, at man opfatter Kammeradvokat-ordningen som en helhed og ser kuratorordningen som en del af den helhed. Når Skattestyrelsen eller Finansiel Stabilitet eller et andet statsligt selskab er kreditor i en konkurssag, så er der jo tale om en offentlig klient, der bruger offentlige midler,« siger han.

Berlingske har fået aktindsigt i Kammeradvokatens salærindstillinger til Sø- og Handelsretten, som viser, at partnere har brugt 5.423 timer, mens færdiguddannede advokater har lagt 21.498 timer, og fuldmægtige og studenter har lagt over 13.000 timer i arbejdet med boet efter Amagerbanken. Det giver en gennemsnitlig timetakst på knap 2.500 kr.

»Den anvendte timetakst er et vægtet gennemsnit, hvor partnertimer indgår med en højere takst, advokattimer med en anden takst og fuldmægtigtimer med en lavere takst. Dette resulterer efter en konkret vurdering i en gennemsnitstakst baseret på kompleksiteten og det opnåede resultat i arbejdet og sagen i øvrigt. Her konkret knap kr. 2.500 i timen,« forklarer Kammeradvokatens bestyrelsesformand, Boris Frederiksen, som understreger, at alle salærindstillinger er godkendt af Sø- og Handelsretten.

Vanskelige regler

Konkurslovens regler om salær for konkursbehandling er vanskelige at gennemskue. Henrik Rothe, som frem til januar 2019 var præsident for Sø- og Handelsretten, hvorunder skifteretten i København hører, har tidligere skitseret reglerne over for Berlingske.

Ifølge Henrik Rothe tager skifteretten udgangspunkt i en timetakst på 2.500 kr. i konkurssager, som skal dække advokatens samlede omkostninger, herunder til fuldmægtige, sekretærer og husleje.

Men i Amagerbankens konkursbo har Sø- og Handelsretten altså i Henrik Rothes tid alligevel godkendt en gennemsnitlig timebetaling på 2.500 kr. i konkursboet efter Amagerbanken, hvor 13.000 fuldmægtig- og studentertimer indgår i gennemsnitsberegningen.

Sø- og Handelsrettens nye præsident, Ole Græsbøll Olesen, vil ikke udtale sig om Amagerbankens konkursbehandling. Han oplyser generelt, at salæret ikke skal fastsættes automatisk efter kurators tidsforbrug, men dette indgår som et blandt flere parametre, hvorunder også f.eks. ansvaret i store komplicerede sager, herunder sager med store værdier, og resultatet indgår.

Konkursbongen Boris

Hos Finansiel Stabilitet har direktør Henrik Bjerre-Nielsen ikke noget at indvende mod timeopgørelserne i Amagerbankens konkursbo:

»Efter Finansiel Stabilitets opfattelse følger kurators indstilling om salær i denne sag konkurslovens regler herom,« skriver han en mail.

Internetmediet InsideBusiness har analyseret konkurrencen inden for konkurser og når frem til, at det er en lille kreds af advokater, der sidder tungt på området. Konkurskongen over dem alle er Kammeradvokatens bestyrelsesformand, Boris Frederiksen, som har behandlet 24,6 pct. af konkursramte aktiver i perioden 2010-2018.