Statens oprydningsselskab kan ikke gennemskue Kammeradvokatens kæmpesalær

96 mio. kr. har det foreløbig kostet at rydde op i konkursboet efter Amagerbanken. Finansiel Stabilitet er den største kreditor, men kan ikke vurdere de regninger, som kommer fra konkursadvokaterne.

Foto 1
Henrik Bjerre-Nielsen er direktør for statens oprydingsselskab Finansiel Stabilitet. Han kan ikke gennemskue millionregningerne fra Kammeradvokaten for konkursbehandlingen i Amagerbanken. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Svimlende 96 mio. kr. har Kammeradvokatens bestyrelsesformand, Boris Frederiksen, og hans medkurator indtil nu hævet for at rydde op i Amagerbanken, som gik konkurs i 2011.

Men konkursboets største kreditor, statens oprydningsselskab Finansiel Stabilitet, har meddelt skifteretten, at Finansiel Stabilitet ikke er i stand til at vurdere millionregningerne fra konkursadvokaterne, og det har oprydningsselskabet gjort opmærksom på, når Kammeradvokaten har fået udbetalt acontosalær fra konkursboet:

»Finansiel Stabilitet har ikke nærmere indsigt i eller kan vurdere omfanget af den konkrete tidsanvendelse på de enkelte opgaver, der indgår i det samlede til dato betydelige salær,« siger oprydningsselskabets direktør, Henrik Bjerre-Nielsen, til Berlingske.

»Vi undlader ikke at gøre opmærksom på, at der er tale om betydelige omkostninger. Man skal ikke tage os til indtægt for, at honoraret er helt fint. Vi vil ikke blåstemple det,« tilføjer han.

Danmarks største konkursafdeling

Kammeradvokaten har siden finanskrisen opbygget Danmarks største konkursafdeling med 90 jurister, som ledes af bestyrelsesformand og partner Boris Frederiksen. Konkursafdelingen har været en vigtig motor i Kammeradvokatens vækst, som har gjort statens foretrukne advokat til Danmarks største advokatkontor.

Finansiel Stabilitets direktør Henrik Bjerre-Nielsen om behandlingen af konkursboet efter Amagerbanken

»Man skal ikke tage os til indtægt for, at honoraret er helt fint.«


En af Boris Frederiksens medkuratorer, Kristian Elvang fra det mindre advokatkontor Elvang & Partners, beskylder ham for at være grådig og for at beregne sig for høje timepriser og fakturere for mange timer i et fælles konkursbo, Windpark Iven, som er en del af ejendomsmatadoren Martin Klüts’ krakkede koncern. Boris Frederiksen afviser kritikken, og de to strides nu i retten, hvor Kammeradvokaten blandt andet angriber Kristian Elvang for først at fremkomme med sin kritik efter næsten ti års samarbejde om boet.

Over 40.000 timer

Konkursboet efter Amagerbanken er Danmarks største nogensinde, og Boris Frederiksen og hans medkurator Jørgen Holst fra det århusianske advokatfirma af samme navn har hidtil brugt over 40.000 timer på at behandle det. Arbejdet er ikke færdigt endnu, og ingen ved derfor, hvor stor den endelige regning fra konkursadvokaterne bliver, ligesom det er uvist, hvornår konkursboet kan afsluttes.

Den største kreditor i Amagerbankens konkursbo er statens oprydningsselskab Finansiel Stabilitet, som blev etableret i 2008 for at tage hånd om de danske banker, der faldt som dominobrikker under finanskrisen. Henrik Bjerre-Nielsen har meddelt Skifteretten, at Finansiel Stabilitet ikke har nærmere indsigt i omfanget af den konkrete tidsanvendelse på de enkelte opgaver, når kuratorerne har fået udbetalt et såkaldt acontosalær fra konkursboet. Det skete senest i foråret, hvor Boris Frederiksen og Jørgen Holst modtog over 18 mio. kr.

Boris Frederiksen, bestyrelsesformand hos Kammeradvokaten om Finansiel Stabilitets indsigt i Amagerbankens konkursbo

»Der er ikke stillet spørgsmål, der ikke er besvaret.«


Det er skifteretten under Sø- og Handelsretten i København, der fører tilsyn med kuratorerne og godkender deres acontohonorar. Finansiel Stabilitet og andre af Amagerbankens store kreditorer får forinden advokaternes regning til udtalelse: »Dér gør vi udtrykkelig opmærksom på, at vi ikke har forudsætninger til at tage stilling til det,« siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Ingen spørgsmål

Boris Frederiksen peger på, at det fremgår af alle kuratorernes begæringer om acontosalærer til skifteretten, at Finansiel Stabilitet har modtaget begæringerne om acontosalær, gennemlæst dem og ikke haft bemærkninger til hverken det indstillede honorar eller beskrivelsen af det udførte arbejde.

»Der er ikke stillet spørgsmål, der ikke er besvaret. At Finansiel Stabilitet så ikke konkret kan vurdere, om en given opgave skulle løses på 180 eller 210 timer, er ganske naturligt og i fin tråd med, at denne vurdering skal foretages af skifteretten. Finansiel Stabilitet har haft indsigt i de enkelte arbejdsopgaver, men har alene ikke kunnet vurdere den konkrete tidsanvendelse, hvilket også er skifterettens opgave. Det er således ikke korrekt som antydet, at Finansiel Stabilitet ikke har haft indsigt i det udførte arbejde,« lyder det fra Kammeradvokatens bestyrelsesformand.

Men kreditors mulighed for at følge med i konkursbehandlingen er ringe, siger Henrik Bjerre-Nielsen: »Kuratorerne sender deres opgørelser over acontosalærer til skifteretten, hvorefter vi bliver spurgt, om vi har bemærkninger. Behandlingen af konkursbo baseres i vid udstrækning på et tillidsforhold mellem kreditorerne og kuratorerne. Der er ikke særlig store muligheder for en kreditor for at følge med,« siger Finansiel Stabilitets direktør.

Stor erfaring med advokater

Statens oprydningsselskab har ellers stor erfaring i at arbejde med advokater. Finansiel Stabilitet har siden etableringen i 2008 ført talrige retssager mod bankledelser og revisorer og brugt mange millioner kroner på advokatregninger.

Men ifølge Henrik Bjerre-Nielsen er der stor forskel på mulighederne for at gennemskue regningerne fra de advokater, som oprydningsselskabet selv hyrer til egne opgaver – og så de regninger, som Boris Frederiksen og Jørgen Holst og andre kuratorer fremsender for oprydningen i Amagerbankens konkursbo eller andre konkursboer:

»Vi bruger mange penge på advokater, og vi bruger væsentlige ressourcer på at styre omkostningerne. Når det gælder vores egne advokater, så modtager vi opgørelser over, hvor mange timer hver enkelt medarbejder på sagen har brugt, og hvis de f.eks. fakturerer for mange timer på de enkelte dage, så gør vi indsigelser,« siger Henrik Bjerre-Nielsen.

»Når vi selv hyrer advokater, så har vi styr på, hvilke opgaver vi vil have løst. Dermed kan vi vurdere, om vi mener, at timeforbruget er rigtigt, og om det er de rigtige ressourcer, der anvendes. Er det senioradvokater, som er dyre, eller er det fuldmægtige, som er billigere, der bruges til at løse en opgave,« siger han.

»Når det gælder konkursboer, så har vi ikke nær den samme indsigt. Vi ved ikke, hvad der ligger i konkursboet, og vi kender ikke de opgaver, advokaterne løser,« siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Èn indsigelse

Kun i et enkelt tilfælde har Finansiel Stabilitet protesteret mod kuratorernes regninger, og det er en sag, som oprydningsselskabet kender til bunds.

Boris Frederiksens medkurator i konkursboet efter Amagerbanken, Jørgen Holst, anlagde i 2015 erstatningssag mod Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet, fordi de to institutioner ikke havde fortalt aktionærerne, at banken efter deres vurdering havde behov for nedskrivninger på op til 2,5 mia. kr. i 2010. Utilfredse aktionærer hævdede, at de aldrig havde skudt penge i banken, hvis de havde vidst det.

19 retsdage

Efter 19 retsdage tabte Jørgen Holst sagen i Østre Landsret i sommer med et brag og har ikke anket sagen. Nu varsler Finansiel Stabilitet, at oprydningsselskabet vil gøre indsigelse mod konkursboets udgift til retssagen, den dag kuratorernes endelige salær skal gøres op.

»Finansiel Stabilitet har siden sagens anlæg meddelt, at vi anså sagsanlægget for grundløst. Vi fastholder fortsat, at vi vil gøre indsigelser mod relevansen, karakteren og omfanget af det arbejde, som kurator Jørgen Holst har udført under retssagen,« siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Jørgen Holsts regning for retssagen kommer oven i de 96 mio. kr., som de to kuratorer indtil nu har fået i acontosalærer.

»Jeg er bekendt med Finansiel Stabilitets kritik af, at konkursboet har rejst sagen. Jeg har dog som kurator – efter at have forelagt spørgsmålet for kreditorerne, og da der var tale om en principiel sag – anset det for nødvendigt at gennemføre sagen i minimum én retsinstans. Efter Østre Landsrets enstemmige dom har jeg tilsvarende indstillet til kreditorerne, at konkursboet ikke skal påanke dommen til Højesteret,« skriver Jørgen Holst i en mail. Finansiel Stabilitet oplyser, at oprydningsselskabet – som jo var den sagsøgte – ikke blev spurgt.

Ikke flere bankkrak

I lyset af de store regninger fra konkursadvokaterne glæder Henrik Bjerre-Nielsen sig over, at en lovændring har betydet, at Finansiel Stabilitet nu selv kan overtage og rekonstruere nødlidende banker og sparekasser og undgå konkurs og dyre konkursadvokater.

»Konkursbehandling er dyrt. Derfor kan jeg godt tillade mig at sige, at vi er tilfredse med det nye afviklingsregime for nødlidende banker, som betyder, at vi formentlig ikke vil se flere store bankkonkurser. Med det nye system slipper vi for at have en kurator på, for nu er det os selv, der rydder op,« siger Henrik Bjerre-Nielsen.