Ny pengeregn over Kammeradvokaten: Sophie Løhde bebuder nye tiltag for at nedbringe statens indkøb hos Kammeradvokaten

Kammeradvokaten kunne igen i 2018 sende en rekordstor regning til staten for levering af advokatydelser. Staten har de seneste ti år købt advokatydelser af Kammeradvokaten for samlet 3,7 milliarder kroner. Sophie Løhde bebuder nye tiltag for at reducere statens brug af Kammeradvokaten.

Løhde
Innovationsminister Sophie Løhde er langtfra i mål med sit bebudede opgør med statens forbrug af Kammeradvokaten. I efteråret 2017 håbede hun, at der kunne skæres 200 mio. kr. af statens regning til Kammeradvokaten. I 2018 steg statens indkøb hos Kammeradvokaten for tiende år i træk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

År for år er statens udgifter til Kammeradvokaten vokset. Og 2018 var ingen undtagelse. Da lød regningen på næsten en halv milliard kroner. Helt præcis 480 mio. kr. Samlet har staten de seneste ti år købt advokatydelser hos det private advokatfirma for 3,7 mia. kr.

Den voksende regning og de store beløb går stik mod den siddende regerings bestræbelser på at nedbringe statens brug af Kammeradvokaten, og innovationsminister Sophie Løhde (V) bebuder derfor en stribe nye initiativer, der skal nedbringe regningen til statens advokat.

»Statens forbrug af Kammeradvokaten har været alt for stor i flere år. Udgifterne har særligt siden 2014 været stigende, og det er uholdbart. Der er behov for at gøre meget mere,« siger Sophie Løhde.

Det, der særligt har fået statens brug af Kammeradvokaten til at eskalere de seneste fire år, er Skatteministeriets advokatforbrug i forbindelse med det skandaleramte skatteopkrævningssystem, EFI, og udbyttesagen.

Alene i 2018 tegner de to opgaver sig for samlet 111 mio. kr. af Kammeradvokatens regning på 480 mio. kr.

Innovationsministeren har de senere år taget initiativer for at nedbringe statens forbrug af Kammeradvokaten. Blandt andet ved at hjemtage opgaver, så staten selv løser dem, og ved at sende flere opgaver i udbud. Og ved at opfordre til omtanke, inden man i ministerierne griber knoglen og ringer til Kammeradvokaten.

Langt fra bebudet opgør

Men det har indtil videre kun ført til et fald i udgifterne til Kammeradvokaten på 13 mio. kr. fra 382 mio. kr. til 369 mio. kr. – svarende til tre procent – fra 2017 til 2018 for de opgaver, som ikke vedrører EFI og udbyttesagen. Og samlet er regningen altså blevet større på grund af EFI-skandalen.

Det er langt fra det opgør med statens forbrug af Kammeradvokaten, som Sophie Løhde bebudede i efteråret 2017, hvor hun håbede, at der kunne skæres 200 mio. kr. af statens regning til Kammeradvokaten. Men Sophie Løhde glæder sig over faldet på 13 mio. kr. og venter yderligere fald i forbruget.

»Jeg er tilfreds med, at vi ser, at statens udgifter til Kammeradvokaten falder. De initiativer, vi har taget, er ikke slået igennem endnu, så jeg har en forventning om, at initiativerne vil føre til, at vi også fremover vil se et fald i statens udgifter til Kammeradvokaten. Men der er behov for at gøre meget mere,« siger hun.

Innovationsminister Sophie Løhde (V)

»Det kan ikke være rigtigt, at vi skal have fat i Kammeradvokaten for at forstå eller fortolke vores egne love eller for den sags skyld have hjælp til at skrive lovforslag. Det går simpelthen ikke.«


Hun har flere initiativer på vej, som skal nedbringe statens forbrug af Kammeradvokaten yderligere. Blandt andet vil hun indføre en form for intern forhåndsgodkendelse af ministeriernes brug af Kammeradvokaten.

»I flere ministerier, heriblandt i Finansministeriet, indfører vi et såkaldt »følg eller forklar-princip«. Det betyder, at man i praksis i ministerierne skal gøre rede for, hvorfor der er behov for at købe ekstern juridisk bistand. Og hvis man i ministerierne vurderer, at det er nødvendigt med ekstern bistand, skal indkøberen have en god forklaring på, hvorfor man ikke kan bruge en anden advokat end Kammeradvokaten,« siger ministeren.

Følg eller forklar-princippet indføres også i Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet, oplyser Løhde.

Kammeradvokaten venter fortsat nedgang

Også hos Kammeradvokaten, der siden 1936 har været statens advokat, er der en forventning om en nedgang i virksomhedens forretning med staten, fortæller managing partner i Kammeradvokaten Tomas Ilsøe Andersen.

TILBUD: Få fuld digital adgang til berlingske.dk for 0 kr. første måned. Herefter kun 99 kr./md.

»Prognosen for 2019 er et fortsat yderligere fald på den klassiske statsforretning, da de statslige in- og outsourcinger da slår fuldt igennem. Om de to tilbageværende særlige opgaver – udbytteskattesagen og bistanden til genopretning af skatteforvaltningens IT-systemer – ved vi ikke særlig meget endnu, men der bliver næppe tale om en stigning,« skriver Tomas Ilsøe Andersen i et mailsvar til Berlingske.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Kammeradvokaten har de senere år været optaget af at opbygge forretning med ikke-statslige kunder i det offentlige og i det private, men ifølge Tomas Ilsøe Andersen kompenserer Kammeradvokatens nye forretningsområder endnu ikke for den tabte forretning med staten.

»Det kan vi desværre ikke kompensere for på den korte bane. At have staten som hovedkunde indebærer nogle fravalg. Nogle foretager markedet for os, andre er vi nødt til at foretage selv. Medmindre balancepunktet forrykkes permanent vil vi dog –    uanset statens mange tiltag for at bruge andre advokater – stadig gøre alt, hvad vi kan for at stå til rådighed for staten,« skriver Tomas Ilsøe Andersen.

Statens kompetencer er blevet for tynde

Blandt de andre tiltag, som Sophie Løhde vil sætte i søen i et forsøg på at nedbringe statens forbrug af Kammeradvokaten, er at lade Justitsministeriet og Finansministeriet gennemføre en analyse af udvalgte retsområder for at undersøge, om staten i højere grad selv kan løse juridiske opgaver inden for statsret, forvaltningsret og persondataret.

»Vi er blevet for tynde på juridiske kompetencer internt i staten. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal have fat i Kammeradvokaten for at forstå eller fortolke vores egne love eller for den sags skyld have hjælp til at skrive lovforslag. Det går simpelthen ikke,« siger hun.

Hun vil også nedsætte en tværstatslig arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til initiativer til bedre styring af forbruget af Kammeradvokaten og til, hvordan staten generelt kan blive bedre til at indkøbe juridiske tjenesteydelser.

Innovationsminister Sophie Løhde (V)

»Vi skal også have bedre hånd i hanke med timeforbruget. For det nytter selvfølgelig ikke noget, at man kan byde ind med lave timepriser, hvis man samlet set koster mere, fordi man er flere timer om at løse opgaven, så det vil vi selvfølgelig også se kritisk på.«


Endelig skal det også undersøges, om staten på tværs af ministerierne kan indgå en fastprisaftale med andre advokater end Kammeradvokaten. De nye tiltag for at nedbringe statens forbrug af Kammeradvokaten skal ifølge Sophie Løhde være gennemført senest til sommer.

Timepriser og timeforbrug vil også være i fokus, når staten og Kammeradvokaten til efteråret skal genforhandle dele af Kammeradvokat-aftalen, oplyser Sophie Løhde.

»Inden genforhandlingen vil vi foretage en benchmark-analyse af aftalens priser for at sikre, at de er konkurrencedygtige. Vi skal også have bedre hånd i hanke med timeforbruget. For det nytter selvfølgelig ikke noget, at man kan byde ind med lave timepriser, hvis man samlet set koster mere, fordi man er flere timer om at løse opgaven, så det vil vi selvfølgelig også se kritisk på. Der skal være langt større gennemsigtighed,« siger hun.

Hos Kammeradvokaten tager man udsigten til en efterprøvning af timepriser og timeforbrug med sindsro.

»Den diskussion ser vi meget frem til, for vi er helt sikre på, at vi ligger lavt på såvel timeforbrug som priser. Det viser tidligere benchmarks og tilfredshedsundersøgelser også. Vi meddelte derfor allerede sidste år, at vi var klar til benchmarking. Så vi er klar, når ministeren er klar,« siger Tomas Ilsøe Andersen

Som Berlingske skrev i november, arbejder regeringen også på at kunne lade embedsmænd føre retssager for staten frem for at lade Kammeradvokaten føre sagerne. Et lovforslag fra justitsministeren vil betyde, at den danske stat – ligesom de fleste andre vestlige lande – kan ansætte embedsmænd med speciale i at føre retssager frem for at bruge en dyr ekstern advokat.