Nyt lovforslag: Nu vil politikerne give embedsmænd lov til at føre retssager

Statens aftale med sin husadvokat, Kammeradvokaten, er enestående. I Norge, Sverige, Nederlandene, England, Tyskland, USA, Frankrig, Spanien, Italien, Polen og Grækenland er det normen, at embedsmænd fører statens sager. Nu vil justitsminister Søren Pape (K) have et lignende system herhjemme.

Tomas Ilsøe Andersen, managing partner i Kammeradvokaten, forudser, at statens husadvokat vil miste forretning på lovforslaget om, at særlige embedsmænd kan føre statens retssager. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Af en tidligere udgave af denne artikel fremgik det, at statens udgifter til Kammeradvokaten i 2007 lød på 71 mio. kr. Det rigtige tal er 176,1 mio. kr. ifølge Kammeradvokaten selv.

Der er bred tilslutning blandt Folketingets partier til et forslag fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) om at give statslige institutioner lov at ansætte særlige embedsmænd på fuld tid til at føre statens civile retssager. Det har ellers hidtil været Kammeradvokatens domæne, men i lyset af at statens udgifter til husadvokaten er vokset fra 176,1 mio. kr. i 2007 til knap en halv milliard kr. i 2017, vil justitsministeren finde en billigere løsning.

Internationalt er Danmarks ordning med at outsource statens retssager til et privat firma, nemlig Kammeradvokaten, unik. I Norge, Sverige, Nederlandene, England, Tyskland, USA, Frankrig, Spanien, Italien, Polen og Grækenland er det normen, at embedsmænd fører sager for det offentlige. Lovforslaget betyder, at den danske stat ligesom de fleste andre vestlige lande kan ansætte embedsmænd med speciale i at føre retssager fremfor at bruge en dyr ekstern advokat.

Rettergangsfuldmægtige

Offentlige myndigheder har i forvejen mulighed for at føre egne sager i retten, men det nye er, at statens institutioner får lov til at ansætte særlige embedsmænd, der udelukkende beskæftiger sig med at føre retssager. Embedsmændene skal kunne føre sager ved byretten og landsretten samt ved Sø- og Handelsretten, men ikke ved Højesteret.

De nye såkaldte rettergangsfuldmægtige, som skal være uddannet cand.jur., kommer dermed til at gå Kammeradvokaten i bedene, som ellers gennem sin aftale med staten står for de fleste af statens retssager.

Udgifter eksploderer

Statens udgifter til Kammeradvokaten er steget konstant siden 2007, hvor statens regning til husadvokaten ifølge Cepos lød på bare 71 mio. kr. I 2017 løb statens udgifter til Kammeradvokaten op i næsten en halv milliard kr., og det forlyder på vandrørene i centraladministrationen, at Kammeradvokatens faktura for 2018 vil sætte ny rekord. Politekerne har da også et generelt ønske om at spare penge på området. Staten indgik i 2015 en ny aftale med Kammeradvokaten, hvor der bl.a. er sat et maksimum på timepriserne, men det har altså ikke været tilstrækkeligt. til at nedbringe udgifterne.

Trine Bramsen, retsfordfører for Socialdemokratiet

»Men statens udgifter til advokater er jo kæmpestore«


Ifølge Tomas Ilsøe Andersen, som er ledende partner hos Kammeradvokaten, får lovforslaget konsekvenser for Kammeradvokaten: »Det får naturligvis betydning for vores arbejde. Vi fører mange retssager for staten, og det vil formentlig påvirke tilgangen af sager til os, men hvor meget ved vi endnu ikke,« skriver topchefen, der ser lovforslaget som et led i »statens flerårige arbejde på at reducere omfanget af opgaver til Kammeradvokaten«.

Husadvokat under pres

Statens husadvokat er imidlertid under pres fra flere sider. Kammeradvokaten befinder sig lige nu i en heftig politisk storm, hvor både skatteminister Karsten Lauritzen (V) og innovationsminister Sophie Løhde (V) har  rettet kritik mod Kammeradvokaten i den forløbne uge.

Advokatkontoret har nemlig taget den omstridte kapitalfond Altor ind som klient og dermed gjort det umuligt for sig selv at bistå Skattestyrelsen i en skattesag til 139 mio. kr., der vedrører samme Altor. Skattestyrelsen mener, at kapitalfonden har trukket et udbytte på over en halv milliard kr. ud af Danmark til Jersey uden at betale skat. Sagen har fået begge ministre til at true med at genåbne statens aftale med Kammeradvokaten, som altså er op mod en halv milliard kr. værd for advokatkontoret på årsbasis.

Kritisk branche

Advokatbranchen bakker imidlertid op om den eksisterende ordning, og både Danske Advokater, Advokatrådet, Dommerforeningen og domstolene er kritiske over for Søren Pape Poulsens lovforslag.

Advokatrådet mener, at advokater sørger for, at deres klient, altså i dette tilfælde staten, ikke rejser grundløse sager ved domstolene. Rådet frygter, at sager ikke vil blive undergivet den samme uafhængige vurdering af statslige embedsmænd. Danske Advokater mener, at borgeres og virksomheders garanti for, at grundlæggende forvaltningsretlige forpligtelser bliver overholdt, vil lide et alvorligt knæk - hvis en myndighed uden inddragelse af uvildig vurdering skal føre retssag mod borgeren eller virksomheden.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K)

»»Jeg går ikke ind for at begrænse retssikkerheden for at staten kan spare nogle advokatudgifter. «


Dommerforeningen peger på, at der allerede i dag er offentlige myndigheder, der lader ansatte møde i retten. Ifølge dommerne har der været eksempler på, at de sager »indholdsmæssigt, fagligt og processuelt ikke er forberedt og ført på tilfredsstillende vis« - altså at de statslige embedsmænd uden advokatuddannelse ikke har været dygtige nok til at føre retssagen professionelt.

Kritik gør ikke indtryk

»Jeg kan da godt forstå, at der er en branche, der er bekymret og prøver at finde alle mulige kritikpunkter. Men statens udgifter til advokater er jo kæmpestore, så det giver altså god mening, at den embedsmand, der i forvejen har en juridisk embededseksamen, kan føre sagen fremfor at overlevere den til en tredjepart,« siger Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen.

Branchens kritik gør ikke indtryk på Folketingets politikere, hvor partierne gav bred tilslutning til Søren Pape Poulsens forslag ved 1. behandlingen for nylig. Justitsminister Søren Pape afviste ved den lejlighed, at lovforslaget vil begrænse retssikkerheden: »Jeg går ikke ind for at begrænse retssikkerheden for at staten kan spare nogle advokatudgifter. Samlet set deler jeg ikke de bekymringer, der er kommet til udtryk i høringssvarene fra domstolenes, dommernes og advokaternes side,« sagde justitsministeren, som ikke har mulighed for at kommentere sit lovforslag overfor Berlingske.

Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Venstre, De Konservative, Alternativet og Enhedslisten har tilsluttet sig forslaget.