Israels største våbenproducent sendte millioner til lyssky kunde i Danske Bank

Millionoverførsler til et selskab på en stillehavsø med konto i Danske Banks filial i Estland vækker mistanke om bestikkelse. Selskabet var kontrolleret af diktatur, der samtidig købte militært isenkram fra afsenderen af betalingerne: Israels største våbenproducent. Men de ansatte i Danske Bank fandt ikke overførslerne mistænkelige, viser intern e-mail.

En tekniker inspicerer en drone produceret af Israel Aerospace Industries (IAI) ved en præsentation i Schweiz i 2012. En række betalinger til en mistænkelig konto i Danske Bank Estland vækker nu mistanke om returkommission. Arkivfoto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Nye og hidtil fortrolige oplysninger om kunder i Danske Bank Estland vækker mistanke om, at den skandaleramte filial er blevet brugt til omfattende bestikkelse i forbindelse med en enorm og flere år gammel våbenhandel mellem Israel og Aserbajdsjan.

Israels største våbenproducent, Israel Aerospace Industries (IAI), overførte i perioden 2012-2014 trecifrede millionbeløb til en mistænkelig konto i Danske Banks estiske filial.

Ifølge en italiensk politiefterforskning var selskabet bag kontoen, Jetfield Networks Ltd., kontrolleret af regimet i Aserbajdsjan.

Overførslerne til Jetfield, der var registreret i et kontorhotel på øgruppen Marshall Islands midt ude i Stillehavet, skete umiddelbart efter, at Aserbajdsjan havde bestilt en gigantisk ordre til en værdi af næsten ti milliarder kroner hos netop det israelske firma.

Med handlen købte Aserbajdsjan bl.a. droner, antiluftskyts og missilforsvarssystemer af den israelske våbengigant.

»Det ser ud som bestikkelse i form af returkommission. Det er svært at se andre forklaringer. Der er nærmest ikke noget i denne sag, der ikke ser suspekt ud,« siger Kalle Johannes Rose, adjunkt og ekspert i hvidvaskloven ved CBS.

Systematiske modydelser

De nye oplysninger om overførslerne fremgår af dokumenter, der er lækket til det italienske medie l’Espresso og det amerikanske medie Buzzfeed News. Oplysningerne er delt med det Internationale Konsortium for Undersøgende Journalister, ICIJ, og medier verden over, herunder Berlingske.

Kalle Johannes Rose har gennemgået en del af materialet omhandlende Jetfield Networks Ltd.

»Betalingerne ligner systematiske modydelser for at købe våben. Sådanne former for returkommission er at sidestille med bestikkelse,« siger Kalle Johannes Rose.

Returkommission er enkelt forklaret, når en virksomhed giver penge eller gaver under bordet til ansatte hos en forretningspartner som en modydelse for eksempelvis at lande en stor ordre. I dansk straffelov er det sidestillet med bestikkelse – et begreb, der typisk benyttes om offentligt ansatte.

Både det israelske forsvarsministerium og organisationen OECD har tidligere i kraftige vendinger advaret mod bestikkelse i den israelske forsvarsindustri og truet med at sanktionere firmaer, der tages i sådanne ulovligheder.

Trecifret millionbeløb

De opsigtsvækkende betalinger til Jetfield Networks Ltd. faldt efter en enorm handel mellem IAI og Aserbajsjan.

Tilbage i 2012 kunne nyhedsbureauet AP afsløre, at den statsejede israelske våbenproducent IAI havde indgået en aftale om at sælge våbensystemer til diktaturet i den tidligere sovjetrepublik Aserbajdsjan. Over de følgende 21 måneder blev i alt 116 millioner dollar fordelt på 12 transaktioner overført til Jetfield Networks Ltd. fra IAI, viser data fra kontoudtog.

Selskabet var registreret på Marshalløerne, et mikroskopisk ørige midt ude i Stillehavet og et notorisk berygtet skattely med et selskabsregister, der tillader ejerne af selskaber at være skjult bag kontorhoteller og stråmænd.

I virkeligheden var Jetfield Networks Ltd. kontrolleret af regimet i Aserbajdsjan.

Det dokumenteres i en omfattende straffesag mod den italienske politiker Luca Volontè, der er tiltalt for korruption i Italien. I samme periode – 2012-2014 – modtog Volontè millionbeløb fra en række selskaber, herunder netop Jetfield, mens han aktivt arbejdede på at fremme Aserbajdsjans interesser i Europarådet. Blandt andet kæmpede han for at få nedstemt en kritisk rapport om Aserbajdsjan, der af menneskerettighedsgrupper betegnes som et diktatur.

Berlingske kunne i 2017 sammen med bl.a. journalistorganisationen OCCRP beskrive sagen, der er gravet frem af italiensk politi og siden har ført til tiltale mod Volontè for korruption. Berlingske navngav i den forbindelse fire af de selskaber, regimet benyttede. Af det italienske anklageskrift i sagen, som Berlingske er i besiddelse af, fremgår det, at gruppen af selskaber også omfatter Jetfield Networks Ltd., og at selskabsgruppen og betalingerne var kontrolleret af »aserbajdsjanske politiske aktører«.

Volontès retssag er endnu ikke afgjort, og regeringen i Aserbajdsjan har kaldt Berlingskes og OCCRPs dækning af sagen for »fordomsfuld« og »grundløs«.

Fra byggematerialer til våbenrådgivning

Hvidvaskreglerne pålægger banker at føre skrap kontrol med sine kunder og undersøge eventuelt mistænkelige transaktioner, der ikke stemmer overens med de oplysninger om en kundes forretningsområde og -omfang, som kunden har angivet.

Men i Danske Banks estiske filial fandt man tilsyneladende ikke grundlag for at undersøge de store transaktioner til Jetfield fra Israels største våbenproducent nærmere. Det viser interne e-mails fra Danske Bank Estland, som Berlingske har fået adgang til via italienske l'Espresso.

En hvidvaskansvarlig i filialen spurgte ganske vist den kollega, der havde ansvar for Jetfield, hvad formålet med de opsigtsvækkende store beløb var. Svarene var overraskende:

Jetfield, forklarede kunderådgiveren, havde tidligere handlet med alt fra »byggematerialer« til »forbrugsgoder«, men havde nu kastet sig over et nyt forretningsområde: Konsulentydelser for bl.a. russiske og israelske våbenproducenter. Imod et gebyr sørgede Jetfield for at »finde partnere« til våbenproducenterne, og betalingerne fra IAI var udtryk for netop dette, lød svaret i e-mailen, der tilsyneladende tilfredsstillede bankens hvidvaskansvarlige.

Men »det er ganske enkelt ikke en god forklaring«, siger Kalle Johannes Rose fra CBS.

»Det hænger slet ikke sammen, at et firma, der hidtil har haft byggematerialer som forretningsområde, pludselig kaster sig ud i at rådgive en milliardstor våbenproducent om mulige samarbejdspartnere mod et gebyr på omkring ti procent.«

Kalle Johannes Rose mener, at sagen understreger, at hvidvaskreglerne slet ikke er blevet taget seriøst i Danske Bank Estland:

»Enten har de hvidvaskansvarlige ikke ønsket at gøre deres arbejde ordentligt, hvilket indikerer kriminelle intentioner. Eller også har de ganske enkelt været for dårlige til deres arbejde. Der kan ikke være andre forklaringer på, at man ikke reagerer på så mange faresignaler,« siger han.

En række tidligere ansatte i den estiske filial, herunder den pågældende kunderådgiver i e-mailkorrespondancen, er i dag mistænkte – og efterforskes – for brud på hvidvaskreglerne i Estland.

Deutsche Bank: Højrisikabelt

Korrespondancen mellem de to Danske Bank-ansatte er bemærkelsesværdig, fordi transaktionerne mellem Jetfield og IAI blev markeret som mistænkelige andre steder i bankverdenen.

Deutsche Bank, der som global storbank håndterede dollartransaktioner for bl.a. Danske Bank Estland, indrapporterede i 2014 netop betalinger mellem de to parter til de amerikanske myndigheder med den begrundelse, at IAI, var »involveret i fremstilling af våben,« hvilket ifølge Deutsche Bank var »en højrisikabel industri« i hvidvasksammenhænge.

Desuden havde transaktionerne »ikke et klart kommercielt formål«, fremgik det af én af indberetningerne, en såkaldt SAR-rapport (Suspicious Activity Report) fra Deutsche Bank til den amerikanske finansmyndighed Fincen, som amerikanske Buzzfeed har fået adgang til.

Det har ikke været muligt at få kontakt til Jetfield Networks Ltd. eller identificere den person, der i dokumenterne står anført som selskabets direktør. IAI vil ikke forklare betalingerne. I en kommentar til Berlingskes samarbejdspartner, det israelske medie Shomrim, skriver selskabet:

»Israel Aerospace Industries er et regeringsejet selskab, der opererer fuldt ud i overensstemmelse med lovens bestemmelser. Som et selskab inden for forsvarsindustrien – og i henhold til selskabets politik – vil selskabet ikke adressere eller kommentere information om dets forretningsaktiviteter, ud over hvad loven kræver«.

Også russiske betalinger

Betalingerne er også opsigtsvækkende, fordi et lignende mønster ses i kontoudtog tilhørende selskabet Metastar Invest LLP, der ligeledes var kontrolleret af diktaturet Aserbajdsjan: Her blev der 60 gange i løbet af 2012 indsat millioner fra den russiske våbeneksportør Rosoboronexport, der samtidig solgte våben til landets forsvar. Rosoboronexport har aldrig forklaret betalingerne, som Berlingske tidligere har beskrevet.

I en e-mail afviser Danske Banks koncernchef med ansvar for antihvidvask, Philippe Vollot, at kommentere på sagen:

»Vi kan ikke kommentere mere detaljeret på disse forhold, idet de er en del af myndighedernes igangværende undersøgelser. Men – som vi tidligere har sagt – er det klart, at vi aldrig skulle have haft porteføljen af non-resident-kunder. Det står også klart, at vi har været for langsomme til at erkende omfanget af problemerne og få lukket porteføljen ned,« siger han og fremhæver, at banken har investeret betydeligt i at opruste på antihvidvaskkontrollen de senere år.

De nye dokumenter er del af et omfattende læk, der den seneste uge har ført til afsløringer af, hvordan bl.a. organiserede kriminelle havde tråde til kunder i Danske Banks estiske portefølje. Berlingske har siden 2017 afdækket sagen om hvidvask i Danske Bank Estland, der kostede store dele af den tidligere topledelse jobbet og fortsat efterforskes i flere lande.