Her er hvidvaskskandalens mystiske danske kunder

En dansk-russisk forretningskvinde, en litauisk stråmand og 53 danske skuffeselskaber viser sig at have spillet en central rolle i hvidvaskskandalen i Danske Bank. Berlingske sætter nu navn på en række af selskaberne.

Firmafabrikanten Dan Consulting (Strand House), der står bag hundredvis af mystiske skuffeselskaber, hvoraf flere har tilknytning til hvidvasksagen i Danske Bank, havde i en periode kontor her på Nybrogade i det indre København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

De gemmer sig bag stilfærdige adresser i københavnsområdet, er ledet af stråmænd og får deres – ofte fejlfyldte – regnskaber indsendt af danske revisorer.

Og så bærer de kreative navne som Lukoje Trading, Tisby Trading og Mandeholm Trade.

Af Danske Banks advokatredegørelse fremgår det, at i alt 53 danske kommanditselskaber havde konti i Danske Banks estiske filial fra 2007-2015:

»Alle disse kunder er fundet mistænkelige. De 53 kunder delte de samme adresser i København (syv i alt), og langt størstedelen af dem havde også de samme direktører,« står der i advokatundersøgelsen.

Danske Bank har ikke offentliggjort navnene på de mistænkelige selskaber, men Berlingske kan på baggrund af interne dokumenter nu løfte sløret for 15 af navnene.

Foruden ovennævnte drejer det sig blandt andet om kommanditselskaberne Balsterup Trade, Frisk Handel og Rokstan Trade. Alle selskaberne er i dag lukket.

Søren Friis Hansen, professor ved CBS, er ikke overrasket over, at der optræder danske kommanditselskaber blandt Danske Bank Estlands mistænkelige kunder:

»Skat har tidligere meldt ud, at man havde mistanke om, at hundredvis af danske kommanditselskaber blev benyttet af udlændinge i blandt andet Østeuropa til illegale formål såsom skatteunddragelse. Hvad præcis der er foregået i Danske Bank, ved vi ikke. Men det kan meget vel være, at de egentlige bagmænd har benyttet kommanditselskabernes skattemæssige fordele til at føre penge ud af et land og unddrage sig skat,« siger han.

De danske kommanditselskaber minder om to andre selskabsformer, der blev benyttet hyppigt til de mistænkelige transaktioner gennem Danske Bank Estland, nemlig de britiske LP- og LLP-selskaber. Selskabsformer, der i årevis har muliggjort lav skattebetaling og høj grad af diskretion for de bagvedliggende ejere, hvilket gør det svært at finde frem til de reelle bagmænd.

Berlingskes gennemgang af selskaberne viser, at de fleste af selskaberne er en del af et større kompleks af stråmandsselskaber, der blandt andet involverer en litauisk stråmand, en dansk-russisk forretningskvinde, et par adresser i København samt en revisor fra den københavnske vestegn, som Berlingske tidligere har beskrevet i artikler om hvidvasksagen.

Stråmand med 250 selskaber

De 15 kommanditselskaber har adresser i tomme kontorhoteller. Eksempelvis har ni af dem adresse på Nybrogade 18 midt i København. Her er de imidlertid ikke alene: I det ældre etagebyggeri, der i dag huser en lille kaffebar, har i alt 131 anonyme selskaber, langt de fleste nu lukkede kommanditselskaber, adresse.

Fælles for størsteparten af de 15 mistænkelige kommanditselskaber er desuden, at de har stråmanden Arunas Masenas som direktør. En herboende litauisk håndværker, der gennem en årrække stod registreret som direktør for hundredvis af selskaber i det danske selskabsregister.

»Jeg er blevet snydt og har nu store problemer, efter at jeg i flere år har været indsat som direktør i mere end 250 selskaber,« sagde Arunas Masenas, da han stod frem i Berlingske i 2017.

Her fortalte han også, at han fik 25.000 kr. om måneden som stråmand, og afviste at kende noget til bagmændene bag de selskaber, han var direktør for.

»Min underskrift er blevet forfalsket,« siger Arunas Masenas i dag om de mange hundrede regnskaber, hvor hans underskrift optræder.

Københavns Politi åbnede sidste år en efterforskning af sagen, som dog siden er blevet lagt ned.

Arunas Masenas fungerede i en årrække som professionel stråmand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech.

I 2017 kunne Berlingske dokumentere, at de tre kommanditselskaber Under Elmene Trading, Skovlunde Handel og Nielsen Brothers modtog penge fra den såkaldte »Russian Laundromat« – et omfattende hvidvask-setup, der ifølge flere landes myndigheder blev benyttet af organiserede russiske bagmænd til at sende store beløb ud af Rusland.

De tre selskaber tegnede sig for transaktioner i 2013 og 2014 på i alt 145 mio. kr., fremgik det af kontoudtog fra Danske Bank, Berlingske er i besiddelse af. Alene på kontoen for selskabet Nielsen Brothers strømmede 100 mio. kr. igennem. Men kigger man på selskabets regnskab for 2013, fremgår det, at der slet ingen aktivitet er i selskabet. Med andre ord er regnskaberne umiddelbart fejlbehæftede.

I alt havde Danske Banks estiske filial 72 danske kunder i perioden 2007 til 2015, der samlet tegnede sig for knap én procent af pengestrømmen på 1.500 mia. kr. gennem non-resident-porteføljen. Det fremgår af Danske Banks advokatundersøgelse, der dog ikke sætter tal på, hvor stor en del af beløbet der løb gennem de 53 kommanditselskaber.

Troels Michael Lilja, lektor ved CBS, understreger, at kommanditselskaber sagtens kan have sin berettigelse i helt legitime forretningsaktiviteter.

»Men i den her sag mener jeg, at det burde have været advarselslamper for banken, at der optrådte så mange selskaber, der både havde adresser i kontorhoteller og samtidig var ledet af personer, der havde direktørposter i flere hundrede selskaber,« siger han.

Kommanditselskaberne har også andre iøjnefaldende sammenfald: De fleste har således tråde til den dansk-russiske forretningskvinde Irene Ellert, der i sin tid introducerede Arunas Masenas til jobbet som stråmand. Det skete via Ellerts daværende firma CPH Consulting, som specialiserede sig i at tilbyde danske skuffeselskaber til især velhavende russere.

Irene Ellert og hendes mand, Torben Ellert, drev firmaet CPH Consulting fra 2007 til 2011, hvorefter de solgte det til firmaet Dan Consulting (Strand House). Dan Consulting (Strand House) blev i foråret 2017 sat under tvangsopløsning af Erhvervsstyrelsen i kølvandet på Berlingskes afsløringer.

Irene Ellert, som i en årrække fabrikerede skuffeselskaber, som rige russere kanaliserede millioner igennem, dukker nu op i hvidvaskskandalen igen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Det har ikke været muligt for Berlingske at opklare, præcis hvem der siden har stået bag Dan Consulting, der formelt set var ejet af en mand med et russisk-klingende navn bosiddende i Storbritannien. Indtil 2017 var en tidligere taxa­vognmand fra Østerbro direktør i selskabet.

Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Irene Ellert. Hun stod i 2017 frem i Berlingske, hvor hun afviste alle anklager om at hjælpe russiske kunder med at skjule suspekte penge.

»Alle mine klienter er fantastiske og selvskabte millionærer,« sagde Irene Ellert og påpegede behovet for at hjælpe de russiske klienter:

»Myndighederne eller kriminelle kan overtage dine ting. Så vi blev i høj grad brugt til at beskytte folks aktiver,« forklarede Irene Ellert.

I kølvandet på sagen er hun flyttet med sin familie til England.

Revisor afviser kritik

Fælles for mange af selskaberne er desuden revisor Carsten Kvist Jensen fra Hvidovre, der primært har været såkaldt indsendende revisor for selskaberne, men også har revideret enkelte af regnskaberne. Eksempelvis indsendte han regnskaberne for Under Elmene, Skovlunde Handel og Nielsen Brothers til Erhvervsstyrelsen.

Også Carsten Kvist Jensen afviser at have gjort noget galt. Han henviser i en e-mail blandt andet til, at han i regnskabet for 2012 for selskabet Under Elmene Trading tager forbehold, og at han ikke samarbejdede med selskaberne efter regnskabsåret 2013.

»Såfremt det viser sig, at der har været transaktioner, som ikke er forretningsmæssigt begrundede, er det selvfølgelig uacceptabelt. Men jeg må formode, at det er forhold efter 2013, der er tale om. Selvfølgelig er det ikke behageligt for år tilbage at have samarbejdet med virksomheder, der nu er under mistanke for at have foretaget sig ting, der ikke er acceptable,« tilføjer han.

De senere år er reglerne omkring kommanditselskaberne blevet strammet betydeligt, påpeger professor ved CBS Søren Friis Hansen.

»Dengang kunne man registrere kommanditselskaber uden at identificere de bagvedliggende ejere. Siden er reglerne strammet betydeligt i Danmark og EU, så i dag kan man ikke på samme måde skjule sig bag et kommanditselskab,« siger han.