Hvidvasksag for 29 milliarder kroner: Kvinde idømt flere års fængsel

Siden en 49-årig kvinde i den forgangne uge erkendte sig skyldig i forsøg på hvidvask af 29 milliarder kroner, har dommeren i Københavns Byret haft betænkningstid til strafudmålingen. Torsdag morgen faldt dommen: Fire år og en måneds fængsel.

Torsdag morgen blev der afsagt dom i en opsigtsvækkende hvidvasksag. 49-årige Camilla Christiansen havde allerede erkendt sig skyldig, men har ventet på strafudmålingen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Mads Claus Rasmussen

En historisk stor hvidvasksag har nået sin afslutning.

Camilla Christiansen er blevet dømt for at have medvirket til at kanalisere hele 29 milliarder kroner gennem danske kommanditselskaber med konti i Danske Banks skandaleramte og nu lukkede filial i Estland.