Fonde giver kortere snor til sine topchefer

Virksomheder ejet af kapitalfonde skifter mere ud på direktørposten end andre selskaber. Det kan give forvirring hos medarbejderne, mener ekspert.

Direktør Mads Ryder fra Royal Copenhagen fortæller om virksomheden, der har haft fire ledelsesskift de seneste ti år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Vandall Ørtvig
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ikke så meget at diskutere. Når en topleder ikke lever op til forventningerne, eller strategien skal skiftes ud, så tøver kapitalfondene ikke med at trykke på knappen og katapultere direktøren ud af virksomheden med et venligt »tak for denne gang«.

Berlingske Researchs gennemgang af de ti største kapitalfondsejede virksomheders lederskifter siden 2005 viser, at en topleder i gennemsnit holder lidt under tre år. I samme periode har C20-selskaberne i gennemsnit skiftet ud lidt under hvert fjerde år. 


»Der er simpelthen en anden »sence of urgency« i kapitalfondene. Det gælder også, når det kommer til at bruge ledelsesskift som et værktøj, hvor man måske snarere prøver en masse andre ting i andre selskaber, før man går så langt som til at skifte lederen ud,« siger Thomas Poulsen, der forsker i kapitalfonde på CBS.

Påvirker medarbejderne

I en undersøgelse har han også tidligere konkluderet, at fondene for at sikre opbakning til deres strategi i virksomhederne oftest skifter kraftigt ud i direktion og bestyrelse, når de overtager selskaber. Ser man bredt, så lever toplederne i forvejen livet farligt. Kigger man på de største 1.800 virksomheder herhjemme, som headhunterfirmaet Alexander Hughes i en undersøgelse gjorde for nylig, så er det kun en tredjedel af topcheferne, der holder mere end tre år.

Thomas Poulsen henviser til, at der i virksomheder kan være opfattelser hos medarbejderne, der stammer fra den gamle ledelse. Eksempelvis at man satser på kvalitet. Det kan derfor være svært at håndtere for medarbejderne, hvis en ny ledelse skifter strategi. Der vil ifølge forskeren typisk være uro i årene efter en overtagelse eller et strategiskifte, indtil den nye kurs er slået fast.

Se billederne: Her sælger kapitalfondene ud

»Et strategiskifte er en stor omvæltning i en organisation. Den måde Axcel har forandret Royal Copenhagen, hvor man outsourcer en stor del af håndarbejdet med at male porcelæn til Thailand har givetvis skabt meget organisatorisk uro. Det, tror jeg, er svært at håndtere for medarbejderne,« siger Thomas Poulsen.

Den tilsyneladende større fare for fyring skræmmer dog ikke de mulige kandidater til direktørposterne i de kapitalfondsejede selskaber. I en rundspørge blandt toplederne i Berlingske Tidendes toplederpanel giver 63 procent udtryk for, at de enten ikke afviser eller er helt sikre på at sige ja til en chefpost i en af fondenes firmaer.

Ejerskab er drivkraft

Det kan forklares på to måder, mener Thomas Poulsen.

»Den ene side af sagen er, at de bliver medejere og potentielt kan tjene en masse penge. Modsat hvad de måske selv vil hævde, så er det en ekstrem stærk motivationsfaktor. Den anden side er, at mange af toplederne er professionelle mennesker, der ser en stor værdi i at få en stærk sparringspartner, og det er de fleste kapitalfonde,« siger han.

Headhunter Stephen Bruyant-Langer er for så vidt enig i det privatøkonomiske argument, men han mener med henvisning til en undersøgelse af fremtidens topledere, som hans firma Korn/Ferry International har lavet, at der også er andre ting i spil.

»Den viser, at de tre største motivationsfaktorer for topledere er præstationstrang, anerkendelse og personlig udvikling. Magt og penge kommer først lidt længere nede ad listen,« siger han.

Han er også overbevist om, at de gode muligheder for at påvirke udviklingen i de kapitalfondsejede virksomheder er en stor motivation, som man typisk ikke får i eksempelvis en børsnoteret virksomhed. Direktørerne har ofte en bunden opgave, og samtidig får de mulighed for at sætte et stort fingeraftryk på udviklingen i kapitalfondenes selskaber.

Begrænset tidshorisont

Som mulig ny direktør i en kapitalfondsejet virksomhed, mener han, at man skal gøre sig klart, at tidshorisonten typisk er kort og være sig bevidst om opgavens karakter.

»Mange virksomheder har nu skåret i omkostningerne og skal nu til at skabe vækst. Det er en agenda, man skal føle sig tryg ved. I mange tilfælde er det bare en strømlining, men i andre tilfælde er der jo tale om en turn-around, når virksomheden har markante problemer,« siger Stephen Bruyant-Langer.