Finanstilsynets tidligere formand er sigtet af Bagmandspolitiet

Henrik Ramlau-Hansen er ifølge Børsen blandt de ti sigtede tidligere ledende Danske Bank-medarbejdere i Bagmandspolitiets efterforskning af hvidvaskskandalen. Den tidligere økonomidirektør i Danske Bank har tidligere fået kritik, da han var formand for Finanstilsynet i en periode, hvor tilsynet skulle undersøge hans tidligere arbejdsgiver.

Den tidligere formand for Finanstilsynet Henrik Ramlau-Hansen er blandt de ti sigtede i Bagmandspolitiets efterforskning af Danske Banks hvidvasksag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix

Sigtelserne mod tidligere Danske Bank-chefer bliver i disse dage drypvist bekræftet i Børsen og Berlingske. Senest har Børsen via flere af hinanden uafhængige kilder kunnet berette, at bankens tidligere økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen også har fået ransaget sit hjem og er blevet sigtet af Bagmandspolitiet.

Dermed slutter økonomidirektøren, der efterfølgende nåede at være formand for Finanstilsynet i en årrække, sig til en kreds på i alt ti tidligere ledende medarbejdere i storbanken, der er blevet sigtet i forbindelse med Bagmandspolitiets efterforskning af hvidvaskskandalen.

Den tidligere topchef Thomas Borgen og bankens tidligere chefjurist Flemming Pristed er i lighed med en tredje chef, hvor der er nedlagt navneforbud, blevet bekræftet. Derudover skulle der ifølge Berlingskes oplysninger altså være seks yderligere sigtede.

Kritik og inhabilitet

Sigtelserne om overtrædelse af hvidvasklovgivningen har ifølge Berlingskes oplysninger forbindelse til forløbet tilbage fra 2013-2015, hvor mistænkelige pengestrømme for hundredvis af milliarder flød gennem Danske Banks estiske filial. De ti personer havde alle i stærkt varierende grad ledende stillinger i banken i denne periode og var involveret i den fodslæbende nedlukning af de problematiske kunder i Estland. Den periode er også central for Henrik Ramlau-Hansens rolle i forløbet.

Helt frem til april 2016 var Henrik Ramlau-Hansen økonomi­direktør og medlem af direktionen i Danske Bank, hvor han blandt andet i en periode var den øverste ansvarlige for, at banken efter­levede gældende lovgivning.

Fra oktober 2016 havde Henrik Ramlau-Hansen så plads i Finanstilsynets bestyrelse, hvor han som formand skulle være med til at træffe afgørelser i sager af principiel karakter. Det mødte kraftig kritik, at han som tidligere økonomidirektør i Danske Bank kunne være formand for et tilsyn, der skulle undersøge selv samme banks eventuelle lovovertrædelser. Henrik Ramlau-Hansen har tidligere sagt til Berlingske, at han havde erklæret sig inhabil i sager, der omhandlede hans tid i banken.

Men den tilgang gik ikke længere, da Finanstilsynet i maj 2018 offentliggjorde sin første rapport om sine konklusioner af undersøgelsen af Danske Bank. Her blev der rejst en markant kritik af bankens ageren – i en sådan grad, at Henrik Ramlau-Hansen ikke længere kunne sidde som formand. Han trak sig samme dag.

Selskab Kurs Ændr. %

Sad med ved centralt møde

Efterfølgende kunne Berlingske så fortælle om et centralt møde i Danske Bank i oktober 2013, som ikke var en del af Finanstilsynets rapport. Et møde, som daværende økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen også deltog i.

På mødet i oktober 2013 oplyste den daværende chef for Business Banking, Lars Mørch, der i foråret 2018 fratrådte på grund af hvidvasksagen, at aktiviteten hos de udenlandske kunder – såkaldte non-residents – i den estiske filial var mistænkeligt høj. Og at der var et behov for at »undersøge og potentielt reducere« aktiviteterne fra de udenlandske kunder.

Men ifølge mødereferatet indvendte topchef Thomas Borgen, at der i stedet for en nedlukning var behov for at finde »en middelvej«, og at han i stedet ønskede at diskutere emnet videre »uden for dette forum«. Og altså uden for referatet.

Alt dette var den senere tilsynsformand Henrik Ramlau-Hansen altså vidne til.

Derudover har Berlingske også tidligere afdækket, hvordan både Finanstilsynet i Danmark og Danske Banks juridiske afdeling i København allerede i begyndelsen af 2012 var bekendt med, at der var mistænkelige russiske kunder i den estiske filial – og at der var risiko for, at de misbrugte banken til hvidvask. Det fremgik af interne e-mail, udvekslet mellem banken og Finanstilsynet.

Trods advarslerne forsikrede Danske Bank gentagne gange tilsynet om, at der var helt styr på de pågældende kunder. De Danske Bank-medarbejdere, der sendte brevene, refererede til bankens daværende direktør for økonomi og jura – Henrik Ramlau-Hansen.