Fælles front for grøn IT

Langt flere penge til grøn IT skal skabe et grønnere samfund og øget velfærd, mener fagforeningen HK og IT-giganten Microsoft, der nu går sammen om udspil.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er en smule utraditionelt: Fagforeningen HK Danmark og IT-giganten Microsoft vil samarbejde om at skabe et grønnere samfund. I et fælles udspil opfordrer de politikerene til at satse langt stærkere på grøn IT og forskning.

»Både klimaudfordringen og den økonomiske krise tvinger os til at tænke i nye løsninger på udfordringer, vi ikke troede fandtes for få år siden,« siger Kim Simonsen, formand for HK.

Selv om der politisk allerede er fokus på området, senest med nye penge til bl.a. forskning og et videncenter for grøn IT, så mener IT-giganten og fagforeningen, at der skal satses endnu stærkere med ekstra 160 millioner kr. over de næste fire år til øget forskning i grøn IT. Dertil kommer en række forslag om klima-ansvarlige på alle større arbejdspladser, flere virtuelle møder og energikrav til leverandører.

Og her spiller HKs medlemmer en nøglerolle, siger HK-formanden.

»Det er vigtigt at vores medlemmer oplever, at deres arbejdsplads tager del i ansvaret på klimaområdet. Det vil få medarbejderne til at engagerer sig. De sidder ofte i nøglepositioner i virksomheden, hvor de er centrale i forhold til at få tingene til at køre godt og effektivt,« siger han.

Microsoft-chefen finder samarbejdet med fagforeningen helt naturligt.

»Vores kontakt er ud til de fleste danske virksomheder, og HKs mange medlemmer gør, at vi sammen har en betydelig rækkevidde. Allerede nu er der mange muligheder ved grøn IT - både i forhold til at skade et grønnere samfund og sikre den fremtidige velfærd i Danmark. Men for at skabe maksimal værdi skal de gode tiltage spredes til et så bredt felt af virksomheder og medarbejdere som muligt,« siger Jørgen Bardenfleth, administrende direktør i Microsoft Danmark.