Facebook anker domstols stop for sporing

Belgisk domstol truer med dagbøder på 1,86 millioner kroner, hvis ikke Facebook holder op med at indsamle data om både brugere og ikke-brugere.

Facebooks indsamling af data fra andre netsteder, der f.eks. har en »Synes om«-knap, skal stoppes, fastslog en domstol for et år siden. Nu starter ankesagen. Arkivfoto: Lionel Bonaventure, AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: LIONEL BONAVENTURE

Facebook har anket en belgisk domstols ordre om at holde op med at spore, hvad folk kikker på på nettet – også de mange millioner, som end ikke har en brugerkonto hos det børsnoterede, amerikanske selskab.

Facebook blev i februar 2018 ved en domstol i Bruxelles i Belgien dømt og blev pålagt at stoppe indsamlingen af oplysninger om både brugere og ikke-brugere uden deres samtykke. Retten truede samtidig Facebook med dagbøder på 250.000 euro eller 1,86 millioner kroner, hvis selskabet ikke rettede ind.

To dages forhandlinger i retten i denne uge

Onsdag indledes to dages høring ved appelretten i Belgien. Her skal Facebook forsøge at overbevise dommerne om, at sidste års afgørelse skal ændres, skriver nyhedsbureauet Bloomberg. Det belgiske datatilsyn, som rejste sagen, holder fast på, at Facebook »stadig overtræder de fundamentale rettigheder for millioner af borgere i Belgien«. Det skyldes, at Facebook ikke fortæller folk tydeligt nok, hvordan og hvorfor der indsamles data om de besøgende på andre netsider end Facebooks egne, og hvad disse oplysninger bruges til.

»Facebook bruger disse oplysninger til at udarbejde en profil over folks søgevaner og anvender denne profil til at vise målrettede annoncer som annoncer for produkter og tjenester fra kommercielle virksomheder, beskeder fra politiske partier m.m.,« skriver det belgiske datatilsyn.

Ifølge datatilsynet sker indsamlingen af oplysninger ved, at Facebook bruger sporingscookier. Også hvis en netside f.eks. blot rummer en »Synes om«-knap, sendes der automatisk oplysninger om den besøgende til Facebook. Endelig anvendes der sporingsteknologier, som er usynlige for det menneskelige øje, til at indsamle data om, hvilke sider folk besøger, og hvad de ser og læser på dem.

Retten pålagde 16. februar sidste år Facebook »at holde op med at følge og registrere internetbrugen hos folk, der surfer i Belgien, indtil man opfylder de belgiske love om privatlivets fred«.

Bissen skures på i mange lande

EU strammede og ensrettede i 2018 sine databeskyttelsesregler, således at der nu kan gives meget større bøder på op til 20 millioner euro eller fire procent af en virksomheds globale årsomsætning, hvilket kan være endnu mere.

Facebook er under behandling hos datatilsyn i flere europæiske lande efter lovændringerne, og også i USA og Japan skrues bissen på. De tyske konkurrencemyndigheder, Bundeskartellamt, forbød i februar verdens største, sociale netværk at indsamle data om brugerne i Tyskland fra forskellige kilder gennem både internetbrowsere og smartphoneapps og kombinere dem, medmindre Facebook-brugerne udtrykkeligt har givet lov til det – en afgørelse, som den tyske justitsminister, Katarina Barley, hilste velkommen.

»I fremtiden vil Facebook ikke længere have lov til at tvinge sine brugere til at acceptere den praktisk talt ubegrænsede indsamling af ikke-Facebook-data og sammenkøringen af dem med deres Facebook-konti,« sagde direktøren for Bundelskartellamt, Andreas Mundt.

Facebook forstår kritikken

Facebook siger i en udtalelse om den belgiske sag, at selskabet forstår, »at folk ønsker flere oplysninger om og kontrol over de data, som Facebook modtager fra andre netsteder og apps, som bruger vores tjenester«. Selskabet har derfor lovet at forbedre gennemsigtigheden og dermed muligheden for, at brugerne kan følge med i og regulere noget på, hvad der samles ind om dem.

Facebook-stifter og -topchef Mark Zuckerberg har besluttet at samkøre brugeroplysninger fra Facebook, Instagram og beskedtjenesten WhatsApp, som Facebook også ejer – en beslutning, der har fået flere topfolk til at forlade selskabet. Det skal give Facebook et endnu mere detaljeret billede af den enkelte bruger og brugerens interesser, så der særdeles målrettet kan sælges flere annoncer, hvilket er Facebooks indtjeningskilde. Facebook begrunder også samkøringen med, at det derved bliver lettere at afsløre falske konti.

Facebooks brugertal og selve brugen af Facebook går tilbage i mange lande, heriblandt Danmark. Facebook havde ved udgangen af 2018 i alt 1,52 milliarder daglige brugere, heraf de 282 millioner i Europa, og havde i 2018 et overskud på 22,1 milliarder dollars eller 144,8 milliarder kroner.