Nyhedsvarsel
Virksomheder

Erhvervsstyrelsen indleder undersøgelse af Danske Banks regnskaber

Myndighedernes undersøgelser af Danske Bank får endnu et nøk - Erhvervsstyrelsen indleder undersøgelse af Danske Banks regnskaber og dens eksterne revision.

De eksterne revisorers ansvar i Danske Banks hvidvasksag bliver nu undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: JACOB GRONHOLT-PEDERSEN

(Opdateret kl. 11:54 med kommentarer fra erhvervsminister Rasmus Jarlov.)

De danske myndigheders undersøgelse af Danske Banks hvidvask-skandale breder sig nu ud. Erhvervsstyrelsen meddeler på dens hjemmeside fredag, at den indleder en undersøgelse af Danske Banks eksterne revision.

»Undersøgelsen vil omfatte dele af den eksterne revision af bankens regnskaber for 2014, samt revisors pligter i forhold til mistanke om hvidvask frem til 2015,« skriver Erhvervsstyrelsen.

Dermed er det også de store revisionshuse, der nu kommer myndighedernes søgelys. Ifølge Erhvervsstyrelsen har Danske Bank interne advokatundersøgelse givet »indikationer på, at der kan være sket overtrædelse af hvidvaskloven og revisorloven« i forbindelse med bankens eksterne revision.

»Erhvervsstyrelsen har derfor besluttet at iværksætte en undersøgelse af dele af revisionen af årsrapporten for 2014 for Danske Bank A/S. Styrelsen vil også undersøge, om den eksterne revisor har levet op til hvidvaskloven i det løbende kundeforhold frem til 2015,« skriver styrelsen.

Selskab Kurs Ændr. %

Minister undrer sig

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) siger til Berlingske, at det for ham »virker naturligt«, at Erhvervsstyrelsen starter en undersøgelse af Danske Banks eksterne revision.

»Jeg har selv undret mig over, at revisorerne ikke har gjort opmærksom på de tydelige tegn på, at der var noget galt i Estland. Derfor synes jeg, at det er godt, at det bliver undersøgt som endnu et led i at få vendt hver en sten i hvidvasksagen,« siger han.

Som ministeren påpeger, betyder det, at der nu er tre danske myndigheder, der undersøger Danske Bank. Både Finanstilsynet, Bagmandspolitet og Erhvervsstyrelsen.

»Og det er jeg glad for, fordi denne her sag kræver at blive undersøgt til bunds. Derfor synes jeg, at det er meget positivt at se, at myndighederne går meget aktivt ind i sagen.«

Kras kritik

I perioden 2007-2013 var revisionsvirksomheden KPMG hyret af Danske Bank som uafhængig revisor, men i 2014 fusionerede det gamle KPMG med det nuværende EY. Siden 2015 har revisorer fra Deloitte underskrevet Danske Banks regnskaber.

»Vi vil samarbejde fuldt ud med Erhvervsstyrelsen i deres gennemgang. Vi kan ikke kommentere specifikke kundeforhold, men vi står inde for det arbejde, vi har udført som ekstern revisor for Danske Bank,« udtaler Michael Basland, der er kommunikationsdirektør for EY i Danmark, i en skriftlig kommentar.

Berlingske kunne i september berette om flere eksperters kritik af netop de eksterne revisorer. Gang på gang var der rene anmærkninger fra revisorerne i Danske Banks årsregnskaber, alt imens 1.500 milliarder – eller 1,5 billioner – kroner fra 2007 til 2015 blev sendt gennem konti i bankens lille estiske filial.

Revisorerne burde ellers have bemærket, at filialen i Estland i flere år var en iøjnefaldende god forretning for Danske Bank, og særligt to år stikker ud. I 2008 stod den estiske filial for 9,9 procent af hele Danske Bank-koncernens resultat før skat. I 2011 topper pengestrømmene, der flyder til Holmens Kanal fra Estland med en andel på 10,7 procent.

»Denne stærke indikator for uregelmæssigheder burde revisorerne have undersøgt nærmere. Men af en eller anden grund er det forbigået dem, der var kontrollanter på det tidspunkt, og det er stærkt kritisabelt,« lød det dengang fra Bent Warming-Rasmussen, professor i revision ved Syddansk Universitet.

Et højst usædvanligt mønster

Samme konklusion er erhvervsministeren kommet frem til.

»Alt tyder på, at der været et højst usædvanligt mønster i transaktionerne i den lillebitte estiske filial, hvor der har været et meget lille antal udenlandske kunder, som har haft en enorm stor omsætning. Det burde have givet anledning til at have dykket ned i det. Det er derfor, det er så underligt, at det ikke er blevet opdaget,« siger Rasmus Jarlov.

Han erkender, at der vil være ting, der kan smutte under radaren, men mærkelige transaktioner af det her omfang burde ifølge ministeren ud fra en lægmandsbetragtning give anledning til, at man stillede en masse spørgsmål og fandt ud af, hvad der foregik.

»Det undrer mig i det her forløb, at det ikke er sket. Derfor synes jeg, at det er fornuftigt at undersøge, om revisorerne også burde have reageret på så mærkværdige nøgletal.«

Tidligere i denne uge er det kommet frem, at også de amerikanske myndigheder er gået ind i hvidvasksagen og har indledt en undersøgelse, ligesom banken efter påbud fra tilsynet skal polstre sig med yderligere fem mia. kr. udover de allerede påbudte fem mia. kr. som følge af blandt andet en forøget omdømmerisiko.